Hængeøre hos kat

Jeg har været til dyrlæge med Dixie i dag, for at få kigget på hendes øre, det ene hang nemlig og var væskefyldt og varmt. Da vi aftalte tiden regnede vi med at det var noget betændelse efter en af hendes slåskampe med Hector.

Men det viste sig at være blodfyldt, og han tømte det selvfølgelig hvorefter øret rejste sig igen. Han fortalte mig at nogle gange skete det igen, hvorefter de prøvede en ny tømning. Og hvis det derefter kom igen så blev de nødt til at operere.

Nu har øret allerede lagt sig ned igen, men det føles ikke stort og væskefyldt som før.

Kan jeg forvente at hun altid vil have dette hængeøre? Og hvad kan i ellers fortælle om dette problem.

jeg har læst og hørt noget om man syede XX, nogen der har en bedre hukommelse end jeg? Efter hvad jeg husker var det vigtigt det blev gjort helt rigtigt, og hvad det var bortset fra korsstingene husker jeg ikke

Ved du hvad fænomenet hedder?

Så kan jeg måske selv søge nogen oplysninger.

Det hedder et blodøre.
Brita

genkendelsels glæde, ja blodøre

Et “simpelt” blodøre (othæmatom) var årsag til, at min elskede Yakari (ham på avataret) til sidst måtte aflives.

Øreflappen består af to tynde bruskplader, der ligger tæt op ad hinanden, men hvis der af en eller anden årsag brister et blodkar, f.eks. hvis katten slår øret mod noget, sker der udsivning mellem pladerne, og øret svulmer op.

Han fik det tømt tre gange hos dyrlægen, der efter hver tømning også indsprøjtede binyrebarkhormon.

Yakari’s øre endte med at ligne en lille hårdtknudret blomkål, og der opstod både svamp og betændelse inde i øret. Det kunne hverken renses eller behandles, da øregangen var helt tillukket af knudret arvæv.

Dyrlægen overvejede at fjerne hele det ydre øre, men måtte opgive, og Yakari blev aflivet.

“Blodøre” har for nylig være diskuteret på FD Opdrætter-mailingslisten, og den rette behandling er efter tømning at “brodere” øreflappen med fine sting tæt frem og tilbage med et par tynde, hårde skumgummiplader både ud- og indvendig på øreflappen.

Det vidste jeg desværre ikke dengang.

ok tak skal i have, nu vil jeg lige læse på lektien.

Er ked af at høre om din kat Mega, og håber da ikke at det kommer til at ende sådan med Dixies blodøre.