Han har fået et hjem, den lille baggårdskat!

Jahh!!!
Så kommer der lige en opdatering på den lille Viktor!

Vi har de seneste dage været nede i gården for at kigge efter ham, men han er ikke kommet til os. Vi tænkte det kunne være han var ude og finde mus eller noget andet.

Men så fik jeg en besked i dag fra en mand der bor her om at han har taget lille Viktor ind. Jeg bliver selvfølgelig glad og ringer ham op for at snakke med ham. Vi snakker lidt om at han har det godt der oppe og bruger bakke og spiser og spiser og spiser af den dejlige mad.
Jeg fortæller ham at jeg har lagt mærke til at Viktor gik og nøs og at han derfor var syg og skulle vaccineres mod de viruser. Jeg sagde også at han ville have godt at at blive kastreret specielt nu når han skal være indekat.
Manden vil derfor tage ham med til dyrlæge og få kigget på ham, så han kan blive vaccineret og kastreret! Han lød rigtig flink så jeg håber helt sikekrt han gør noget for den lille smut!

Jeg har hans nummer nu og hans addresse. Jeg regner med at vi skal op og besøge dem, og han ville kontakte mig når han har været til dyrlæge med ham!

Wee, jeg er bare glad!

Jeg går lidt med en tanke om at spørge ham og han vil have noget hjælp til den dyrlæge regning der kommer, jeg tror det vil give ham endnu mere lyst til fortsat at holde dyrlægekontrollen osv. med den lille smukke Viktor.
Er det en god idé og kunne vi måske hjælpes lidt ad med det, her tænker jeg også om det er sådan noget som Brita hjælper med når han nu har fundet et hjem.

(Det var svært at skrive uden det kommer til at lyde som om man fedter penge… Håber i forstår det)

hejsa

hvor er det bare godt nyt og dejligt at høre at den lille misser har fået sig et hjem.
10000 tak for opdateringen:thumbup::slight_smile:

Du har lige gjort min dag gladere. :wehuu:
Tusind tak Laina for oplysningerne.

Også…at du har gjort manden opmærksom på, at Viktor skal til dyrlæge.

Ikke fordi jeg vægrer mig mod at give et tilskud, men nogle mennesker føler mere tilknytning for et dyr, hvis de SELV tager sig af det og betaler for det, både hvad angår foder og dyrlæge.

Manden har da også på eget initiativ taget sig af Victor, så jeg ville - i hvert fald i første omgang - bare følge op med en hyggesnak nu og da, og det lød da heller ikke, som om han kviede sig ved at tage til dyrlægen.

Åh, det var da en god nyhed :slight_smile:

Hanne - det har du ret i! Jeg regner også med at han selv skal betale det meste. Men han vidste fx ikke at han var syg fordi han nyste. Men jeg ser tiden lidt an, jeg kommer jo til at snakke med ham igen! Og vi håber da også på en kop kaffe en dag :slight_smile:

Han tog Viktor op fordi jeg havde skrevet på sedlen at han søgte et nyt hjem hvis ikke han havde et i forvejen. Så ja, det er selvfølgelig på eget initiativ, men stadig rart med lidt hjælp. Men som sagt ser tiden lidt an :slight_smile:

Mange tak Eva, Johnny og Mona det er så dejligt at han ikke skal være ude i kulden her til vinter! - og bonus er at det jo er ved en familie og ikke på et internat!

Det er dejligt at høre at Victor har fået et hjem :slight_smile:

:wehu:Hvor er det bare godt :wehu:

Hej Laina,

Det er en dejlig nyhed at få.
Jeg er enig med Hanne i, at du nok bare skal lade ham om det.
Men jeg vil da tage op og besøge ham. Og ser hjemmet fint og godt ud, så har han sandsynligvis penge til at klare det.
Jeg ved godt, at man skal passe på med at bedømme folk for hurtigt, men det er da en måde at få en lille indikation om, hvordan han har det økonomisk.

Og ser det fint ud, så tror jeg da, at jeg ville give ham noget kattelegetøj i stedet. Hvis det er hans første kat, så har han sikkert ikke så meget.

Det tror jeg i stedet, at han vil sætte stor pris på - og det vil Viktor sikkert også. :slight_smile:

// Martin

Det var en rigtig god idé med kattelegetøjet Martin! Det vil jeg helt klart gøre!

Laina - Du må købe en kaninhale eller to næste onsdag, til den lille lømmel :slight_smile: