Han opdrager med straf

Hvad skal jeg gøre? Min kæreste og jeg er vidt uenige om opdragelse og jeg eksploderer når han opdrager kattene med straf. Han har aldrig haft husdyr før og jeg tror det stammer derfra. Tålmodighed med dyr er ikke noget han kender til. Jeg vil gerne opdrage med positiv forstærkning - I ved samme princip som klikkertræning - ignorering og evt lige tilføjet et hårdt nej, hvis den er helt gal.
Men måske er det også mig der er for blød. Vi har problemer med katte der synes det er sjovt at være på bordet og de må ikke være der og så skraben på døren ind til soveværelset, hvor de ifølge min kæreste ikke må være. Men det tager jo lang tid at vænne et dyr af men en uvane, jeg har set uvaner hos veltrænede dyr som er der i både halve og hele år.
F.eks tager han katten hårdt ned fra bordet og holder den fast - katten hader ikke at have sin fri vilje så hun river fra sig for at komme fri (kun som en hver kat ville gøre) og så bliver den også lige straffet for at rive…!:dokdok: Han har én gang kastet den ene mis to gange - fint den bliver sat ned når den river, men at kaste den og så i øvrigt gøre det én gang til bare fordi katten kommer tilbage…:mad: Sæt den ned og ignorér den og lad det blive der.

Det skaber dårlig stemning når jeg eksploderer og han siger "Jamen hvad vil du gøre?! og jeg siger træne dem positiv forstærkning og han svarer “så gør det! (som i nu!)” Og så er den aften ødelagt. Skal jeg være ligeglad med at han ødelægger min træning? Ender jeg ikke med nervøse katte, hvis jeg lader ham gøre det på sin måde? Hvordan reagerer kattene? de tager ikke som sådan afstand fra ham, så måske påvirker det dem ikke som det påvirker mig at se dem blive afstraffet?

Måske skal jeg taget et trænerkursus for at blive mere effektiv.

Jeg var i den grad eksploderet på fyren…og havde sat ham stolen for døren, hvis det gentog sig så meget som én eneste gang mere. Har simpelthen ingen konstruktive råd på stående fod, da din kærestes adfærd i den grad får mig i det røde felt. Var han min ku han blive taget i nakken og sparket ud i kulden.

En mands sande jeg afgøres af hvordan han behandler børn og dyr.

Det tåler en gentagelse, for jeg er stadig sur på ham:-) Der er to tråde…???

IRK!

Jeg læser dette og min første tanke er, at han skal være glad for, at han ikke sidder foran mig lige nu, for hold da op…

Jeg kan forsikre dig om, at du har ret og han tager fejl. Det er bestemt ikke en respektfuld eller tillidsskabende måde at behandle en kat eller et umælende dyr for den sags skyld.
Ting tager tid - hvor hurtigt lærte han et læse eller regne eller at begå sig i samfundet? At ændre vaner tager tid. For mennesker og for andre dyr.

Og er man ikke enig i hjemmet, så sker det aldrig at vanerne ændre sig.

Jeg kunne skrive en masse mere, men jeg tror jeg stopper her, for jeg er ærlig talt rystet over at nogle mennesker behandler dyr sådan, bare fordi de kan… Stol på mig når jeg siger, at det er ham, der er gal på den.

Jeg vil så også tilføje, at jeg simpelthen havde givet sådan en kvajpande sparket, hvis han behandlede mine dyr sådan… Det er ikke træning det han laver - det er simpel vold. Sandsynligvis handler han endda i vrede…

Jeg kan skam bruge straf, men jeg foretrækker at undgå det, men jeg kan da fortælle dig, at det din fyr her gør er ikke straf i den indlæringsmæssige forstand.

Før noget er straf i læringsterorien skal handlingen mindske hyppigheden af en adfærd - dvs han ville skulle gøre det en enkel gang. Måske to. Det han gør virker altså med andre ord ikke - kattene forstår ikke sammmenhængen, intensiteten er ikke stor nok (heldigvis!) og det eneste han straffer her er deres tillid til mennesker.
Straf skal planlægges som al anden træning, hvis man vil bruge det. Og ofte skal intensiteten være så høj, at intet normalt menneske ville bryde sig om det.
Og følelsesmæssige udbrud er ikke træning… Det er afmagt, vrede og aælt muligt andet rod.

Det er i øvrigt så svær en procedure at bruge, at selv nogle af verdens førende trænere ikke anvender den, da den er så svær at time og sætte den helt rette intensitet på, at man ofte opnår at skrømme dyret fremfor at indlære nyt.

Endelig skal der altid bygges oven på bagefter med en positiv forstærkning. Ellers lægger man bare låg på en gryde med kogende vand - indtil den dag låget springer af! Motivationen fjernes ikke - den undertrykkes.
See?

I kan risikere at få meget mere alvorlige problemer ud af kattene hvis den behandling ikke stopper.

Iøvrigt er det ulovligt at udsætte dyr for unødvendig ubehag iflg loven.

Ja nu stopper jeg… jeg kunne skrive rigtig meget om dette emne, men jeg har virkelig svært ved at skrive i en pæn tone…

Jeg havde simpelthen ikke fundet mig i det på mine dyrs vegne… Og nå ja - katte søger højder… de går på borde… Det er simpelthen meget meget svært at aflære om overhovedet. Jeg har trænet ca 300 katte efterhånden, og jeg har aldrig fået aflært det med bordet. Om ikke andet, så gik de derop, når vi gik hjemmefra, og så er det jo ikke aflært vel?

Puha… nej nu skriver jeg ikke mere. Du har min dybeste sympati. Og dine katte med