Håndfodring af killinger

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor mange af jer opdrættere der egentlig lære killingerne at blive håndfodret?

En af min er helt sikkert ikke vandt til det og jeg ville ønske at han var for han er nemlig kun til tørkost. De to andre kan jeg lokke med det jeg holder hen til dem men ikke denne ene.

Også med hensyn til piller og des lige ville jeg syntes at en tilvænning med håndfodring ville være meget bedre. De vænnes til at når der er noget på en finger, så er det sikkert godt og kan spises.

Jeg har så den stik modsatte holdning og lærer ikke mine katte at blive håndfodret.

Jeg synes det er vigtigere at lære dem, at blive håndteret og dermed også at få piller osv. Meget medicin smager grimt, så der kan man aldrig få dem til at slikke det af hånden.

Jeg forstår ikke hvad håndfodring er? Og hvorfor katten skal lære det?

Kan du uddybe lidt hvad fordelen er?

Herhjemme spiser alle katte selv - og det vil killinger - forhåbentlig :slight_smile: - også gøre. Ellers dør de af sult:-) Jeg kender kun den negative side af at lære dyr håndfodring, hvis vi tænker på det samme?

Jeg kender katte, der kun vil spise, hvis ejeren sidder og mader dem - en endda med en ske… Når jeg kaldes ud, så er det for at aflære håndfodring…

MVH

Jeg tror Birthe tænker på katte, der kan tage godbider af hånden. Og det tror jeg egentlig ikke så meget afhænger af hvad katten har lært som lille som kattens personlighed.
Alle mine får gerne en godbid (f.eks. en luns kød når vi laver aftensmad eller andet) via hånden, men May er altså bare rigtig dårlig til at tage af fingrene, og vil hellere have på gulvet. May er dog født hos mig, så jeg ved, at det ikke er fordi hun ikke har fået tilbudet som bette. :slight_smile: Drengene er derimod super til at snuppe fra hånden (lige rigeligt entusiatisk er Diego f.eks. -høhø) og Mea gør det også gerne, når det altså er noget hun gider spise, men May bruger som regel mere tid på at snuse til mine fingre… :wink:

Hæhæ, det tror jeg du har ret i, Eva.

Alle mine killinger og voksne får samme behandling og de er vidt forskellige mht hvordan de gerne vil tage en godbid.

Ninjo kan simpelthent ikke finde ud af at tage fat om en godbid med tænderne og kunne aldrig drømme om at slikke på ens fingre. Wulfi vil have godbidden ind fra siden af munden. :øhmm: Gotcha hapser omkring de yderste fingerled, Come On vil også helst have godbidden nede på bordet/gulvet. Og Make (som er min i 3 timer endnu) er simpelthent en champ til at tage en godbid fra fingrene.

Alle katte er ikke ens. Det må vi lære at leve med. Uanset hvilken opvækst de har fået falder de forskelligt ud.
Stortset alle mine katte tager ikke mad fra hånden men ønsker at det bliver lagt på gulvet. Undtagelsen er når de sjæler maden praktisk talt ud af munden på en.
Det du beskriver er kræsenhed og det er dels katten der er sådan og dels fordi opdrætter sammen med missemor har undladt at presentere den for varieret kost. MEN nogle er så stædige at vi agerer for døve øren.

Okay så er jeg med :slight_smile:

Hos mig træner vi jo, men nogle vil tage fra hånden, andre vil ikke, og den, der den ene dag vil, vil ikke næste så det er helt som vinden blæser:-)

Jeg vil blot mene at hvis de var vænnet til også at spise fra hånden af, så ville de måske også være lettere at få til at prøve noget nyt :høhø:

Det er måske også fordi at jeg har en der syntes at ALT på mors finger er meget spændende og absolut SKAL prøves :slight_smile:

Babette - Hvorfor i alverden er evnen til at tage en godbid/foder fra hånden det samme som kræsenhed? Jeg kan sagtens følge at katten er kræsen, men jeg kan ingen sammenhæng se mellem det og så kattes evne til at tage fra hånden…

Jeg synes det er hyggeligt når man kan hånfodre sine misser med små godbidder en gang i mellem :slight_smile: På den måde ved jeg også hvor meget katten egentligt stolder på mig.

Birthe er det Nunuu du snakker om ?
Jeg kan fortælle at når jeg starter killinger op med at spise, evt. opblødt kan jeg godt finde på at proppe maden ind i munden på dem for at de skal lære at spise og finde ud af hvad det er.
creme fraice får killinger lov til at slikke af på min finger så det er ikke fordi jeg har ikke har prøvet, han har som alle mine killinger fået tilbudt både tørt og vådt ( hver dag ) og nogle er altså lidt sære og vil kun have det tørre, andre vil kun have det våde men alle mine katte bliver tilbudt begge dele.
Sådan ligefrem håndfodre dem når de er voksne gør jeg ikke, men vi har da katte der kan lide at slikke på en finger, evt. flødeskum eller is eller andet…

Jeg ser ingen sammenhæng mellem håndfodring og tillid

Mine er skam også altid villige til at slikke fx flødeskum af en finger - men at blive håndfodret praktiserer vi ikke.
Jeg kan ikke se forbindelse mellem kræsenhed og håndfodring - mine er generelt ikke særlig kræsne, nok fordi de fodres med meget forskelligt.

Fordi trådstarter forsætter med at skrive at katten ikke spiser andet end tørkost. OG som jeg også skriver er det hun beskriver et udslag af kræsenhed. Jeg skriver intet om at det er fordi den ikke vil tage maden fra en hånd som er beviset på at den er kræsen. Den kobling har du som læser selv lavet.

Babette - Ah, jeg opfattede ikke at det var Birthe du svarede (det står jo ikke i indlægget hvem du henviser det til)

[quote=Litza;366203]Birthe er det Nunuu du snakker om ?
Jeg kan fortælle at når jeg starter killinger op med at spise, evt. opblødt kan jeg godt finde på at proppe maden ind i munden på dem for at de skal lære at spise og finde ud af hvad det er.
creme fraice får killinger lov til at slikke af på min finger så det er ikke fordi jeg har ikke har prøvet, han har som alle mine killinger fået tilbudt både tørt og vådt ( hver dag ) og nogle er altså lidt sære og vil kun have det tørre, andre vil kun have det våde men alle mine katte bliver tilbudt begge dele.
Sådan ligefrem håndfodre dem når de er voksne gør jeg ikke, men vi har da katte der kan lide at slikke på en finger, evt. flødeskum eller is eller andet…[/quote]

Ja Litza, det er Nunuu som ikke vil andet end tørkost. Jeg vill jo så gerne at han ville noget andet også men det VIL han ikke. Nå men han er rigtig god til at drikke vand så det går nok alt sammen.

Charlie er heller ikke meget for at prøve noget nyt. Jeg har købt det lækreste dåsemad som har rigtig højt indhold af kød/fisk men ikke om han vil spise det :høhø:

Åh, hvor jeg kender det, Birthe. Gia vil heller ikke have andet end tørkost, og i en perserflok, som jeg passer, er der flere af samme smag.

Birthe, det er lidt svært at være herre over…men som sagt har jeg også tilbudt ham blødt som lille, det gør jeg altid med mine katte/killinger, de får blødt morgen og aften som de kan vælge imellem og ja katte er nok lidt kræsne for mine kan heller ikke lide alt dåsemad f.eks Porta 21 kylling med ris, gider de ikke at røre, jeg har en til hunkat der KUN rører tørkost, og jeg har da solgt et par tøser der kun ville have blødt, så jeg ved ikke hvad der er at gøre…
Nu har Elisabeth jo også haft Nunuu før dig, og jeg ved ikke hvad hun og pigerne gav ham, det eneste jeg ved var at han havde bolsjer i pelsen LOL

[quote=Litza;366398]Birthe, det er lidt svært at være herre over…men som sagt har jeg også tilbudt ham blødt som lille, det gør jeg altid med mine katte/killinger, de får blødt morgen og aften som de kan vælge imellem og ja katte er nok lidt kræsne for mine kan heller ikke lide alt dåsemad f.eks Porta 21 kylling med ris, gider de ikke at røre, jeg har en til hunkat der KUN rører tørkost, og jeg har da solgt et par tøser der kun ville have blødt, så jeg ved ikke hvad der er at gøre…
Nu har Elisabeth jo også haft Nunuu før dig, og jeg ved ikke hvad hun og pigerne gav ham, det eneste jeg ved var at han havde bolsjer i pelsen LOL[/quote]

Det sjove er at han faktisk går hen og lige skal snuse til det de får hvorefter at han vender ryggen til og går til sin tørkost :høhø:

Når de andre tigger så tigger han skam med, han vil bare ikke have noget :tihi:

Hehe, der blev han snydt, han bruger sin charme for ingenting …
du må jo bare forsætte måske en dag har du heldet med dig.