Er der andre, der har oplevet deres katte fange byttedyr til hinanden? Og her mener jeg ikke til killinger, men til en anden voksen kat.
Min 7-årige hankat fanger næsten dagligt mus til vores 2-årige hunkat, som vi adopterede i april i år. Han har bestemt ikke været begejstret for hendes indtog i vores hjem, så det virker meget mærkeligt, at han kommer med gaver til hende. Han står tit på terrassen og kalder med en mus i munden, og så drøner hun ud til ham og får musen overleveret, mens han overvåger, at hun leger med den og til sidst spiser den.
Jeg tænker, at enten opfatter han hende lidt som en killing, fordi hun er så meget yngre end ham, eller også er det en form for bestikkelse, da hun jo trods alt er en lidt spændende hun. Begge er selvfølgelig neutraliserede, men han har alligevel ‘stalket’ hende lidt på den lumre måde (mest i starten). Eller også er det bare rent instinktivt, at han tænker, der er en mund mere at mætte, og så må han tage sin tørn også. I dunno…
Katte kommer jo også med bytte til os mennesker - måske i mangel af andre katte? Heldigvis har jeg ikke oplevet, at de insisterer på, at man fortærer det, bare man roser dem for at have fanget det
Hankatte har jo som regel ikke noget at gøre med at opfostre killinger, så jeg ved ikke, hvad det er for et instinkt, hun trigger hos ham. Men han lyder som en god og reel fyr - måske med redelige intentioner :høhø:
Det kan sagtens være et anfald af "moder"instinkter. Vores gamle Mikkel-huskat brød sig ikke stort om killinger, men på et tidspunkt fik vi en ny lille huskattepige, som han helt uventet kastede al sin kærlighed på, kaldte på så de kunne putte og hun måtte endda patte på hals pels! Så det kan sagtens være, at han simpelthen synes hun er en killing, han skal tage sig lidt af.
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;1269364]Det kan sagtens være et anfald af "moder"instinkter. Vores gamle Mikkel-huskat brød sig ikke stort om killinger, men på et tidspunkt fik vi en ny lille huskattepige, som han helt uventet kastede al sin kærlighed på, kaldte på så de kunne putte og hun måtte endda patte på hals pels! Så det kan sagtens være, at han simpelthen synes hun er en killing, han skal tage sig lidt af.
VH
Susanne[/QUOTE]
Ja, nu du siger det, kunne jeg sagtens forestille mig, at Magic ville være kommet med bytte til Asani, da han var killing. Han var jo netop Magics baby
Vi har 2 jævnaldrene huskatte - han og hunkastrat, der vokset op sammen. Hankatten har altid været den “praktisk anlagte” af dem (traditionelt kønsrollemønster, I know - men altså ikke noget jeg bevidst har opfordret til… ) og da de var omkring 10 måneder, havde hun stadig ikke helt fanget plottet med de der mus.
Det tog Manse sig imidlertid af - han begyndte at hente levende mus til hende, og som beskrevet ovenfor, supervisere jagt og affangning lidt på afstand, hvorefter han hentede ny forsyning, til han vurderede at tæningsmængden var tilstrækkelig for den dag.
Han fortsatte kun adfærden til hun havde knækket koden, og selv kunne initiere processen…
Tak for alle inputtene. Det er sjovt at læse om jeres lignende oplevelser! Manfred (min Manse :)) er en god og meget ansvarsfuld kat, så det kan da godt være, at han reelt har fået et anfald af moderinstinkter over for Pandi, på trods af at han har været ret træt af hende samtidig. Hun var underernæret og lidt sølle, da vi adopterede hende, så det kan måske have tricket hans omsorgsgen. Hun tilbragte de første 1,5 år af sit liv i et lillebitte bur, og det første, hun gjorde, da hun kom ud i fri natur for første gang hjemme hos os, var at fange en fugl. Så alle instinkterne er intakte, og hun er en dygtig jæger. Men hun fanger fugle, ikke mus, så måske synes han, det er vigtigt lige at få det med musene på plads også. Og endelig er der en, der sætter pris på gaverne! Vi har selvfølgelig altid rost ham for de ‘fine’ gaver, men nu bliver gaverne jo i den grad værdsat, og nu er de kun til hende. Han skal bare lige kalde en enkelt gang på den der ‘jeg har noget med-måde’, og så kommer hun flyvende som skudt ud af kanon og nærmest vælter ham omkuld i sin iver efter at få hans fangst. Så han bliver både forskrækket, men også ret tilfreds over at kunne skabe så meget begejstring. Det er så sødt.
Totalt irrelevant, men sgu’ da alligevel lidt sjovt - og min Manse er i øvrigt døbt Emmanuel af internatet, men det blev lidt langt at kalde - Manser er åbenbart omsorgsfulde af natur…
Da jeg for mange år siden havde en killing lå hun og suttede med fryd hos min store hankat - i 3m højde i en petfun køje på væggen…de faldt ikke ned og det var råhygge i et par måneder så var det overstået.
Nu har jeg en der fanger legetøj og fragter det fra legeværelset på 1. salen og ind i spisestuen… Så kalder hun på de andre… jeg tænker de skal lære at jagte legetøj
Eller også er det bare rent instinktivt, at han tænker, der er en mund mere at mætte, og så må han tage sin tørn også. I dunno…
Det er sødt 
) og da de var omkring 10 måneder, havde hun stadig ikke helt fanget plottet med de der mus.