Hankat med struvitter

Min hankat har fået konstateret store mængder af struvitsten i sin urin, samt en blærebetændelse og skal nu i behandling med antibiotika, smertestillende og diætfoder. Foderet hedder Hills s/d og indtil videre skal han spise kun dette foder i en måned, måske længere tid, alt efter hvordan udviklingen er. Han må ikke få noget andet, kun vand selvfølgelig :frowning:

Det er jeg rigtig ked af, fordi nu er jeg nød til at have mine katte adskilt, da jeg har to hunkatte og de må ikke spise af hans foder og omvendt. De er vant til at have foder hele døgnet, så synes I godt jeg kan lave om på dette og give dem nogle faste måltider i løbet af dagen? Jeg tænker måske at de kan være adskilt om natten og have hver deres mad og så i løbet af dagen kan jeg give dem måltider, så de ikke også skal gå adskilt hele dagen. Tænker mest om det ikke er synd for dem og de må blive meget sultne, når nu de er vant til at kunne spise som det passer dem.

Er der andre som har haft samme problem og rettede jeres katte sig på diætfoderet?

Hvorfor må hunkattene ikke spise det?

Han må ikke spise hunkattenes foder…men de må da gerne spise hans struvittefoder…det er formentlig ikke en livslang diæt.

Min 19-årige Knirke er pga nedsat nyrefunktion lige gået over til Renal med tun, nyrediæt…små poser med vådfoder med en læææææækker sovs på…den eeeelsker Sim-Sim også…så hans nyrer bliver da skånet på samme tid… :slight_smile:

Jeg fik strenge ordrer på, at de ikke måtte spise af hans foder, fordi det kunne gøre skade hvis de dannede en anden form for krystaller i urinen…? Det var dyrlægens begrundelse.

Ja, hvis de tilfældigvis af anden årsag skulle udvikle krystaller lige netop i løbet af den måned, hvor de spiser struvit-ødelæggende foder, kan der sikkert ske noget.

Men hvor sandsynligt er de, at de lige netop i den periode udvikler et problem, de (går jeg ud fra) ikke døjer med til daglig?

[QUOTE=Temple Bar;1061246]Ja, hvis de tilfældigvis af anden årsag skulle udvikle krystaller lige netop i løbet af den måned, hvor de spiser struvit-ødelæggende foder, kan der sikkert ske noget.

Men hvor sandsynligt er de, at de lige netop i den periode udvikler et problem, de (går jeg ud fra) ikke døjer med til daglig?[/QUOTE]

De døjer ikke med det nej. Undrede mig også over det, for tænkte at der ikke burde kunne ske noget ved, at de får foderet når de ikke har krystaller. Men måske jeg kan tage det lidt mere roligt og bare lade dem alle spise af det? Det lød bare som om det kunne gøre skade på dem, så de måtte ikke få det når de ikke var undersøgt…

Men synes I ellers det er helt forkert at begynde at rationere måltiderne og så give dem 2-3 gange om dagen??

Behandlingsfoderet ændrer jo ph-en i urinen og det er jo ikke smart hos hunkattene, hvis de ikke har problemer.

I den første tid ville jeg fodre seperat i flere omgange. Jeg ville skifte hunkattenes foder til noget der forebygger struvitter og bruge et foderbræt med det foder i til når kattene er alene. Det foder vil nemlig ikke skade hankatten og derfor kan det være fremme, når de er alene. Det skal ikke være en stor mængde, for hankatten skal jo helst kun spise diæten.

Min erfaring er at de ikke altid spiser så meget, når de er alene.

Jeg foretrækker personligt at have ret fri fodring, men hvis dine katte kan leve med portionsfodring, synes jeg da, du skulle prøve :slight_smile: Duer det ikke, så må du være over ham ved fodringstid.

Og uanset tørfoder, så få noget vådfoder i ham også, så systemet bliver skyllet igennem :slight_smile:

Hill’s s/d kan man også få i vådfoder…ellers er der også Eukanuba Urinary, i både vådt og tørt… det købes her www.medicanimal.com

Jeg vil også helst at de har fri adgang til foderet, men det må nok laves om på, i hvert fald imens han er under behandling. De plejer at få en blanding af RC, Applaws og Almo Nature og dyrlægen kiggede selvfølgelig underligt på mig, da jeg nævnte de sidste to, for dem havde hun ikke hørt om… Jeg fik at vide at jeg ikke måtte blande foder for eftertiden, og nok bare skulle bruge RC for det var bedst, men helt ærligt, kan det være grunden til hans problem at de får en blanding af forskelligt foder??
Vådfoder snakkede vi også om, men det skulle så være s/d, han må ikke få andet, nemlig fordi pH-værdien var så høj og skulle rettes.

Men det kunne være en god idé at give dem noget forebyggende for urinsten, som de kan få når de er alene. Jeg er på arbejde fra 7 til 15, så der er nogle timer hvor det kunne være fint at de kan få lidt…

Ja, jeg må få bestilt noget på nettet, for gav vist 225 kr for 1,5 kg foder - så håber sørme det kan gøres billigere!

Din dyrlæge er tydeligvis ikke uddannet af andre end RC, når det drejer sig om foder :frowning:

Vådfoder påvirker ikke ph-værdien i urinen negativt, men du kan også få struvitfoder i våd udgave. Hvis du køber Hills, er det fyldt med sukker, som de ikke kan bruge til noget, men i forhold til væske er det trods alt bedre end ingenting :slight_smile:

Alle mine katte lever fint med og på Hills c/d…og i de perioder, hvor det var nødvendig med s/d var der ingen af de som ikke har problemer, der har dannet oxalatter.

Alle får al den vådmad de kan/vil spise + råt dagligt…og mit problembarn Shady fik i en rigtig lang periode 1 c-vitamin x 1 ugeligt.

Rigtig god bedring med ham :slight_smile:

RC’en ville jeg nok skifte til den variant, der forebygger struvitter.

Hvis jeg husker ret så smager det der foder gåååådt! Jeg har haft givet det til min hankat da han havde blærebetændelse…

Han fik det på badeværelset i små potioner og han tiggede om at komme ud og få mere af det gode mad… han rørte ikke de andres… han var jo ikke sulten… han ville bare have mere lækker mad :slight_smile:

Så det var ikke noget problem at dele det op hos mig… Måske du er lige så heldig :slight_smile:

En af mine bekendte har en hankat, der tre gange har været i behandling for struvitter, også med specialfoder fra RC URINARY s/o, og hver gang han er holdt op med at få dette foder (efter en måned), har han fået tilbagefald.

Han får nu konstant specialfoder og det gør hendes to andre katte også (med dyrlægens vidende).

Og da en af mine egne katte skulle i behandling og mine katte har fri adgang til deres foder, sagde dyrlægen, at så måtte jeg jo give samtlige katte specialfoder.

Men jeg er alligevel i tvivl, for som velfa skriver, sænker det nok også ph-værdien på den urin, der i forvejen er “sur” nok, og det kan (mig bekendt) give nyresten.

Ph-værdien bør for katte være ca. 6,5 - ikke så gerne under. Man kan købe strips til måling af urin, men har man mange katte, vil det være noget af et job jævnligt at få ren urin fra de enkelte katte til test.

For øvrigt undrer det mig, at der ved produktet står, at det virker på både struvit og calciumoxalat, når man flere steder kan læse, at det kun er struvitter, der kan opløses og at at oxalatsten skal fjernes operativt.

Tak for jeres respons.

Han er desværre ikke begejstret for det Hills foder, jeg har lige fået ham til at spise måske 10 foderpiller, men han har ikke rørt det i nat og heller ikke da jeg kom hjem fra arbejde. I går smagte han lidt på det, men det var også i ganske små mængder. Jeg har været ende ved en anden dyrlæge for at købe samme RC variant, de havde den bare ikke lige på lager, men kunne få den i morgen. Som regel er de glade for RC, så håber måske vi har mere held med den. Desværre kan han heller ikke tåle sin medicin og kaster op kort efter jeg har givet det til ham. Så synes ikke der er så meget fremgang :frowning:

En lille update:

Så har jeg købt RC Urinary istedet og den er Valentin MEGET glad for. Jeg lokker ham med jævne mellemrum til at spise af det og håber så at han kan lade de andres foder være imens. Så kan det nemlig stå fremme når jeg er hjemme og kan holde øje med, at han ikke går i det forkerte foder.

Medicinen stoppede jeg med, da han har kastet op tre gange i går, og vil ikke blive ved med at give ham det når han ikke kan tåle det. Jeg har aftalt med dyrlægen at jeg giver ham injektioner de næste 7-10 dage, alt efter hvordan han har det.

Så håber det bliver nemmere på denne måde og at han bliver rask og glad kat igen.