Har det helt dårligt

Jeg skulle fodre alle de frække katte lige før - og så stod jeg på ens pote!

Nej altså. det var endten Nanoq eller Nemo og vedkommende skreg! Jeg lover virkelig skreg… puha… alle er ok nu - bortset fra mig. jeg har det helt skidt med det.

Kender I når den slags sker - det var selvfølelig ikke med vilje, men puha altså. Den lyd der når noget gør virkelig ondt og det er min skyld…

Knus

Uha, ja kender det - det gør ondt helt inden i også har man frygtelig dårlig samvigttighed bagefter -ked

-kramer til dig

Ja det kender jeg godt. I og med de render rundt imellem vores ben når vi eks er ved at hælde mad op kan det altså ske man kommer til at træde på dem.

Og ja… skriget er hjerteskærende. Jeg bliver ulykkelig!!

Heldigvis kommer de straks til mig, fordi jeg kalder og vil trøste, så heldigvis er jeg hurtigt tilgivet.

-høhøDet er grunden til,at jeg slæber mine fødder efter mig når jeg er hjemme

HAR prøvet at træde et par af misserne over fusserne:(:frowning:

Ja det sker også her. Nogle gange kan jeg såmænd også komme til nærmest at “sparke” til dem hvis jeg går og de så render lige ind foran mine fødder.

Det værste er næsten, hvis man får jokket på dem og det gør virkelig ondt på dem, så flygter de nærmest fra en hvis man gerne vil sige “undskyld” og sætter sig lige uden for ens rækkevidde og ser meget såret og fornærmet ud. Så hver gang man forsøger forsigtig at nærme sig den… så rejser den sig omgående og flytter sig :frowning:

Enig tina! Denne gang stod jeg dog med en dåsemad i hånden, så da kom de igen straks :slight_smile:

Og også af og til har glemt du ikke var hjemme, så folk spørger hvad du fejler, siden du slæber dine fødder på den måde -tihi

-tihi Har da ALDRIG oplevet at jeg træder på mine misser :stuck_out_tongue: Det er dem der stiller sig under mine fødder -tihi

Men når de så gør det, ja så er det mig der er ked af det -ked

Uha hvor jeg kender det, og når mor nu har så sort samvittighed, så sender vi hende lige det bebrejdende blik, så hun bliver meget meget mere ked -brist -brist -brist

Jow jeg har også prøvet det - dog ikke på selve katten men på halens pels - og Bims, som det gik ud over, skreg også og løb sin vej… der stod jeg så med lidt pels fra hans hale under foden og meget dårlig samvittighed -bleg

Heldigvis er katte jo tit gode til at tilgive hurtigt, og der skete ikke mere -forelsket

Stakkels mis. Du må have slæbefutter på, ligesom vi har her i huset. Særlig når der er små killinger, er det vigtigt at slæbe fødderne.
Men selvom vi passer på kan det godt gå galt, jeg fik blikket her til aften, da jeg trådte på Pippis pote. Nej hvor hun kan skrige højt og nej hvor kan hun give en sort samvittighed. Hun ville bestemt ikke trøstes, hun gik fornærmet sin vej, men så kunne jeg da se hun ikke haltede, i det mindste og det var da en lille trøst.
Viggo ville til gengæld gerne trøstes, hun blev meget forskrækket over Pippis skrigeri, så Viggopigen fik lige en lille ekstra nussetur.
Nus nu de to lidt ekstra fra mig, så de ikke skal være alt for kede af det.
Knus Elin

Ja, kender det alt for godt. Det sker tit jeg træder på Diego’s hale. Altså i den forstand at jeg træder på pelsen, og så ikke ved jeg står på det før han rejser sig og går - det er der desværre røget nogle hår af på af den bekostning, det virker dog heldigvis ikke som om det gør ondt på ham.

Vi går altid med strømpefødder , men alligevel, gør det ondt , hvis man komme til at træder på dem :S så stå man bare der og bliver med at sige undskyld -sorry…men tun giver altid tilgivelse -shhhh

det synes jeg godt nok er underligt…jeg har 20+ katte rendende…men det er altid hunden jeg kommer til at træde på…heldigvis er han er stor robust vovse…så han siger ikke noget… mens jeg straks siger undskyld

Haneben - Hehe, den kender jeg. Har babysittet hund for en kammerat nogle gange for år tilbage, sgu også altid den jeg rendte ind i og ikke katten :smiley:

Uha ja, kender det, det er så synd for dem, men vi gør det jo ikke med vilje, stakkels misser og dig, men de glemmer det igen.

Det sker man får trådt på dem, i sær når det lige er mad tid, men de tilgiver hurtigt, også husker vi en tid og gå med meget gakkede gangarter så vi ikke får trådt på nogen :smiley:
Men her i huset er de nu bedre til at blive lukket inde i skabe og spisekammeret :D:D

hehe eller den hvor man laver et akavet halsbrækkende spring for netop ikke at jokke på dem / sparke til dem, men alligevel snubler man over dem fordi de også prøver at undgå det-høhø

Den værste jeg har lavet var uden tvivl en dag jeg skulle hjælpe Arthas op på skabet. Jeg sætter mig i sengen på knæ, uden at se jeg har hans hale under knæet - han mærker jo heller ingen ting fordi det er blødt. Men så skal han jo løftes - og med de 7 kg er han altså en tung basse, så jeg løfter til - hmm katten kommer jo igen vejne. Nej det er jo klart når jeg hiver i den ene ende, mens halen hænger fast i den anden ende under it knæ-upssa
Det værste var jeg løftede bare med så meget kraft, Arthas skreg ikke, men han løb væk med hjulspind. Og jeg var helt fra den, fordi man hører skræk historier om at man kan hive rygsøjlen ud af katte ved for hårdt ryk i halen.
Han var dog uskadt:p-thumbs

Vi har nok alle prøvet det over tid, at jokke på en mis. Og ja, man får mega dårlig samvittighed :frowning: Og man farer efter missen for at trøste den, men den pisker afsted fordi den tror man har straffet den. Nå, heldigvis glemmer de hurtigt.

Jeg har også stået på en af missernes hale, åbenbart kun hårene, den sagde i hvert fald ikke noget. Og da den gik, så lå der bare lige en masse hår, som om de var klippet af -uha
Iøvrigt er de sorte’s halehår SÅ glatte, at jeg slet ikke skal stå på dem, for så glider jeg. Har prøvet at glide i dem nogle gange, når de putter dem ind under mine sutsko -høhø

Uh vi er alle sammen “onde” :slight_smile: Så har jeg det bedre:-) Det værste var, at jeg liige havde stoppet en træningssession med dem, hvor de bare havde været SÅ gode - og så er takken det her av av av

Dumme ejer!

:wink: