Jeg har en fornemmelse af, at der er rigtig mange herinde, der går rundt med en lille opdrætter i maven, og nogen har måske taget tilløb til det længe, uden at der er kommet noget ud af det.
Selv har jeg ikke den store lyst til at være opdrætter - eller jo, der er dele af det, der tiltaler mig, men overordnet set, så tror jeg, at man skal virkelig brænde for det, for at det bliver godt, og sådan har jeg det slet ikke. Jeg er sikker på, at der er mange gode oplevelser, når man opdrætter, men der er nok lige så mange dårlige oplevelser, og det må være svært at skulle sælge sine killinger, som man har investeret så meget i ikke kun økonomisk men også følelsesmæssigt.
Desuden, hvis jeg nogen sinde skulle finde på at opdrætte, så skulle det være en race som NFO eller MCO, og det er ikke ligefrem fordi, der mangler NFO eller MCO opdrættere, så det vil nok være svært at starte op og få en fod indenfor som ny, og er der overhovedet behov for flere opdrættere af de racer?
Nej, jeg må nok melde pas, vi holder os til kastratopdrættet herhjemme - så kan vi også beholde alle killingerne -høhø
Jeg bliver temmelig sikkert aldrig opdrætter, eller det forestiller jeg mig ikke.
Jeg synes killinger er både søde og sjove, synes genetik og sygdoms viden er spændende osv. Men mit liv er simpelthen ikke indrettet til sådan et projekt, tidligst om 10 år, og så langt er jeg altså ikke kommet i min planlægning .
Jeg elsker simpelthen kastrater og deres ukomplicerede tilgang til livet.
vi snakker tit om at når vi engang om nogle år flytter i hus og får mulighed for at ha alle de katte vi ønsker, så ku vi godt finde på at starte opdræt, men først efter et par år med en kastrat af den race vi beslutter os for at opdrætte, mere for at lære racen at kende, samt finde en god mentor som har tid og lyst til at fortælle og svare på spørgsmål netop om denne race.
vi snakker meget om at vi godt kunne tænke os et opdrætte bengalere.
i vores tilfælde ville det blive et rent hobby-opdræt med et kuld om året
vi har allerede nu talt om at få os et stamnavn, mest for at få beskyttet den navn vi ku tænke os vores opdræt skulle hedde
Jeg går lidt med tanken, men den er meget spæd!
Jeg vil gerne opdrætte chinchilla Briter, for de er bare så smukke, men det er også kun der jeg er kommet til.
Der er mange aspekter af det at være opdrætter, og jeg har kun haft kat i 2 år og ikke været til særlig mange foredrag om forskellige ting osv. så jeg er på ingen måde klædt på til det endnu.
Det eneste tidspunkt jeg har en opdrætter i maven, det er når jeg ser Chicabee’s lækre missekeramikskåle med stamnavn på, så tænker jeg: jeg vil også have skåle med mit stamnavn på.
Når der drøftes killingenavne, så sidder jeg og funderer og hvad jeg vil kalde mine killinger samtidig med at jeg kommer i tanke om…nååååååeee nej, sådan nogle får du jo ikke -høhø
Ja, det lyder nok lidt skørt, men på mit arbejde bestiller jeg vores gaveartikler både til medarbejderne i gave…men også til mig selv til daglig brug med firmalogo på - USB-stik, blokke, kuglepenne, tasker - juhuu ting med tryk, det er da sejt!
Jeg er opdrætter på 4 år snart og jeg kan ikke undvære det, eller jo det kunne jeg måske, men jeg har ikke lyst. ;o) Vi har ellers haft rigeligt af mulighed for, at genoverveje om det der opdrætterpjat nu også var alle sorgerne og besværlighederne værd, men hver gang er vi kommet frem til at det er det.
Planlægningen af parringer, hvor tiden går med at kigge stamtavler, granske internettet for billeder af fleste mulige afkom fra den hankat man overvejer at parre til. Hele forventningens glæde, når ens hunkat er blevet drægtig med lige netop den hankat man havde udset sig, og alle de mange tanker omkring de kommende killinger, er der en pige til mig, hvor mange kommer der, hvordan bliver deres udseende/temperament etc.
Jo, jeg elsker det, og der er mange daglige glæder med kattene og killingerne, der gør det, det hele værd.
Jeg har opdrættet katte det meste af mit liv, og får da nogle gange et ønske om at nu stopper vi menageriet og neutraliserer kræene…
Meeen nej, det er ikke til at undvære de små pelsklumper når de fræser gennem stuen og sætter liv i huset.
Har ikke rigtigt haft killinger siden august sidste år, damerne har åbenbart haft andre planer, men nu er der små og der bliver rigtig meget gang i den om nogle uger-høhø
Jeg er micro opdrætter, af den herlige race - British Shorthair.
Fik mit stamnavn i 2005, og jeg startede mit opdræt med alle de fortrædeligheder et opdræt kan medføre - Såsom kejsersnit - Falsk drægtighed osv osv, nu mangler jeg bare at kunne opleve hvordan det er, når det er ukompliceret …Og det er jeg sikker på, at jeg får prøvet indenfor en uge :-))) …Gaia har nemlig termin i begyndelsen af næste uge - Spørg mig lige, om de næste dage bliver laaaaange
Da jeg fik min første hunkat, havde jeg ønsker og planer om udstilling:pote: - men killinger lå mig meget fjernt. Så fik jeg et tilbud, jeg ikke kunne afslå, som endte ud i min første parring og kuld:thumbup: Jeg fik jo søgt stamnavn og syntes, det var hyggeligt med killinger, men det var svært at finde interesserede købere til dem. Jeg var indstillet på, at det kun skulle være det ene kuld:cool: - men det, mente andre, var en skam, så jeg blev lokket til at forsøge mig endnu en gang… og så sad jeg i saksen-surrender
p