Har du et hjertebarn blandt dine katte?

Er der en af dem, som lige fylder en lille bitte smule mere i dit hjerte, end de andre gør?

Det er jo næsten lige som at spørge folk, om de elsker et af deres børn mere end de andre, og så alligevel ikke selvfølgelig.

Olav (Olle) er simpelthen mit hjertebarn. Da vi fik ham, havde vi valgt mere med hovedet end med hjertet, vir vi enige om, for det var meningen, at han skulle erstatte Victor, der døde - Neelix savnede nemlig Victor frygteligt, så vi håbede, at Olle ville være en passende erstatning. Vi havde sat os for, at det skulle være en voksen han, og vi håbede på, at han måske kunne gå ind og dominere Neelix lidt, for Neelix forsøgte at tage rollen som flokleder på sig efter Victors død, og det var han utroligt dårlig til i og med, at han ikke havde noget selvtillid.

Vi havde faktisk ikke andre valg end Olle, nu hvor vi havde sat os for, at skulle være en voksen han. Havde vi valgt med hjertet istedet for hovedet, så tror jeg, at vi havde valgt ham her (suk hvor er han lækker i dag), men vi vidste godt, at han ikke ville passe ind i vores flok på det tidspunkt, selvom det var hårdt at vælge ham fra.

Vi fik Olle hjem for næsten et år siden, 2 dage før hans 2 års fødselsdag, og det var bestemt ikke nogen dans på roser. Han var bange for ALT, for os, for de andre katte, for at være inde, for at være ude - alt! Den første uge havde han ovenikøbet en meget slem diarré, som gjorde, at han simpelthen ikke kunne holde på sin afføring og kom af med det, lige der hvor han stod. I løbet af de første 2 uger, stak han af fra vores have (180 cm højt hegn med strøm på toppen) 2 gange! Begge gange var vi sikre på aldrig at se ham igen, for han var jo ikke tryg nok ved os til at komme hen til os, men vi fik heldigvis fat i ham begge gange, selvom det kostede blod, sved og tårer!

Langsomt men sikkert er det gået fremad med Olle, så fra at være en sky og bange kat, så er han nu den største kælepotte (ihvertfald over for mig), men gæster er han stadig bange for, og det bliver nok aldrig hans favorit.

Vi besluttede at give Neelix fred i november sidste år, for han savnede simpelthen Victor for meget, og han blev aldrig sig selv igen. Som ved et trylleslag blev resten af flokken meget mere harmoniske, det var tydeligt at mærke, og Olle trådte endda i karakter som flokleder - et job som han klarer til UG, trods at han ikke har haft de bedste odds! Siden har vi jo så været igennem alt det, med at få opereret Olles tænder ud over 2 gange, men han har taget det så flot - den kat er simpelthen altid i godt humør! Da vi fik Bugatti og Mercedes, så bød han dem velkommen med det samme, og så var de bare venner!

Grunden til, at Olle fylder det mere i mit hjerte, er nok, at jeg kan se hele den udvikling han har været igennem. Langsomt men sikkert igennem det seneste år, har han forvandlet sig til en fantastisk dejlig kat, som dog stadig har nogle issues, men engang imellem, så gør han lige et eller andet, der gør, at jeg kan se, at han stadig får det bedre med os - fx. er han begyndt at hoppe op i sengen og putte med mig i løbet af det sidste stykke tid, det har han aldrig gjort før. Eller han kommer op og lægger sig på bordet inde i kontoret, det har han heller aldrig gjort før. Og hver gang han gør en af de ting, så elsker jeg ham lidt mere, og så er han min allerbedste Ollemis :hjerte:

Det var dog en svær een den . . . . :S

Jeg har haft mange hjertebørn gennem tiden - nok også derfor man på et tidspunkt havde for mange katte - man kan bare ikke skille sig af med dem :brist:

Og nu er vi nede på 3 stk. (vi må kun ha’ 2. . . SUK) Androkles (11 år) - den førstefødte killing i mit første kuld - ham kan man da kun knuselske :wehuu: tror helt sikkert det er gengældt

… og så hans datter Pretty Chilla (10 år). . . . jow - hun sidder fast i mit inderste hjertekammer -love -love -love

Den 3. hjemmelavede - Tana (2 år) . . . skønne ubeskrivelige :muhaha: :muhaha: :muhaha: . . . jeg tror hendes killinger bliver mine helt specielle hjerteknusere :hjerte: :hjerte: :hjerte:

Nu har jeg kun Mini, men jeg håber det er okay jeg tillader alligevel, for jeg kender trods alt en del andre katte som også betyder noget for mig.

Mini er mit hjertebarn og der er ingen der kan tage hendes plads. og heller ikke komme op på siden af hende.

da jeg fik Mini for snart et år siden redede jeg hende fra et hjem med tæsk, bank og en liv uden social kontakt. da vi var på vej hjem fik Minis søster åbnet transportkassen, og efter at have ledt i flere timer fandt vi Mini siddende rystende og bange inde i en tjornehæk. vi fik hende ud, men fandt aldrig søsteren.

da jeg fik Mini hjem var hun bange for alt og for sammen ved den mindste lyd, men jeg kan se at der fra uge til uge kommer fremskridt og i da tør hun bede om opmærksomhed, tør komme ud fra sengen for at lege, sover ikke lige så meget og elsker at blive nusset.

da vi flyttede her ud hvor vi bor hun blev det hele meget bedre, hun blev 90% mere kat end hun var for blot 11 måneder siden. hun kræver opmærksomhed, snakker, deltager i alt, leger, fjoller og hygger. hun er simpelthen bare en tosse ud over alle grænser og jeg elsker hende for det! det eneste hun mangler nu er selv at komme op og ligge sig til at sove i sengen (gør hun kun når der ikke er andre i den) eller selv komme op i sofaen og hygge, men jeg er sikker på at det kommer med tiden, når hun allerede har udviklet sig så meget på 11 måneder.

ydermere så redet jeg hendes liv igen her for et par måneder siden. hun havde fået hevet en plastikpose ned fra bordet og havde fået en hank rundt om halsen, hun løb rundt som en skoldet skid og var rent ud sagt meget bange, jeg fik hende fanget og fik plastikposen af. så jeg har allerede på 11 måneder reddet hendes liv to gange, nu må hun godt vente lidt med at bruge flere.

men hver en lille tosset ting Mini gør, gør at jeg elsker hende en lille smule mere. hun er min drømmepige og mit hjertebarn. :hjerte:

Ville så gerne være med i denne tråd… Men kan simpelthen ikke vælge… hehe… de er jo alle mine hjertebørn…

Jeg elsker katte ggg og især mine egne, men jo jeg har haft et hjertebarn, hun var ikke blot en dejlig kat, Banja som måtte aflives som 14 årig på grund af cancer, hun var mit alter ego, hvis mennesker havde bare halvdelen af den visdom hun besad ville verden være et bedre sted.

Ja det er tilladt at fnise over mig, men det gør man kun hvis man ikke kendte Banja, hun var lige så smuk i sindet som hun var udenpå, det viste hun med sin uendelige tålmodighed, ikke kun over for egne killinger, men over for alle der havde behov for lidt tryghed, og selv om jeg stadig tuder og savner hende forfærdeligt, så er jeg lykkelig over at have kendt hende og glæder mig vildt til at se hende igen ved regnbuebroen. Banja var/er KATTEN :wehuu::wehuu:

Det forstår jeg godt! Og det skal absolut heller ikke forståes som om, at jeg ikke elsker de andre, for de er jo alle specielle på hver deres måde. Men der er bare et eller andet anderledes ved Olle, som gør, at jeg tænker, at ham vil jeg bare gøre alt for. Det vil jeg selvfølgelig også for de andre… Hmm, det er svært at forklare, han er bare anderledes :slight_smile:

Åh ja…min lille Canoosia. Hun blev født herhjemme for 2 år siden sammen med sine 3 søskende. Mormis havde ikke så meget mælk, så Canoosia blev hurtigt min “Sutteflaske-Tulle” …og hun hedder da kun Tulle i daglig tale herhjemme. Tullemusen må alt…:ups: og hun ved det godt, og har det med at blære sig overfor de andre katte, fordi hun bla kan vikle sin madfar om sin pote. -høhø

Ja, det har jeg - der er én af de 3 som rører mig lidt dybere end de to andre dejlige misser :wehuu:

Ja, det har jeg altså. Rumle står altså mit hjerte aller nærmest. Jeg ELSKER ham helt fantastisk meget :wehuu: … og det er gengældt. Og dermed ikke sagt, at jeg ikke er meget meget glad for de 4 andre.

Mine katte har hver især noget, som gør dem helt specielle og elskede af mig, men sker der noget med en af dem, hvor jeg er bange for at miste den, så føler jeg, at det liiiige den, jeg elsker højst.

Men set tilbage i tiden, så har jeg haft katte, der var hjertebarnet.

Det har jeg… En kat som ligger mit hjerte lidt tættere end de andre, nemlig; Nugge fordi han elsker mig lige så meget som jeg elsker ham, Muffe fordi hun spinder på den mest rolige måde, Gonzo fordi han er god som dagen er lang, Willy fordi han er Willy, Kashmir for sit gode hjerte, Nelly fordi hun spinder som sin mor og har hvide poter, Haze for at være min lille baby, Lucie for sit skønne lille fjæs, Puma for hende frækhed og intelligens, Fox for hendes kys og Glowi for hendes lille hæse stemme og bløde pels. Jo jeg har bestemt et hjertebarn :D:hjerte:

Jeg har 3 katte, og de er mine hjertebørn på hver deres måde.
Jeg kom til at tænke over det, den anden dag, den ene af dem var forsvundet ud af havelågen, som nogle piger havde åbnet.
Det var Lille V der forsvandt, og jeg kan huske at jeg tænkte ”Åh nej, ikke min allerbedste mis”.
Hun er den legesyge, kælne, sjove, finurlige, moderlige, og mest pussenussede kat, man kan tænke sig, og den der holder ro i flokken.
Det ville være et stort tab, hvis hun forsvandt. På den anden side, var jeg ikke så nervøs for at hun blev væk, for jeg var sikker på hun nok skulle finde tilbage igen på et tidspunkt, når hun syntes hun havde udforsket verden længe nok. Og det gjorde hun også.

Gråmis er bare en kat jeg ikke kan andet end at holde af og elske. Hun er helt sin egen med sjove ideer og kan spille meget tøsefornærmet hvis jeg rører ved hende og hun ikke vil ha’ det.
Hvis Gråmis var forsvundet ud af havelågen, ville min første tanke være: ”Åh nej, ikke min smukke dejlige mis”. Men også her ville jeg være overbevist om, at hun nok skulle komme tilbage ret hurtigt igen. Hun er nemlig den der altid skal vide hvor jeg er. Kan hun ikke finde mig, kalder hun.

Olga er den ”lille”, nuttede, skønne, killingeagtige, sjove, stadig suttende mis på 3 år!!
Hvis hun var forsvundet ud af havelågen, ville min første tanke være: ”Åh nej, ikke min lille baby”, og jeg ville være blevet rigtig nervøs. Jeg tror at hun kunne finde på, at løbe så langt væk, at hun ikke ville kunne finde tilbage igen.

Så konklusionen på alt dette er, at alle 3 er mine hjertebørn, men på hver deres måde.

De bidrager alle med forskellige ting til deres fællesskab, og jeg kan ikke se, at nogen af dem kan undværes.

Lille V er den der holder ro og orden i flokken. Gråmis er bøllen i flokken, der nogle gange mener, at de andre skal ha’ lidt modstand, og Olga er der bare som en del af den, og som er den der indordner sig.

Hver i sær giver de mig en masse, som jeg på ingen måde vil undvære. :wehuu:

Jeg har 5 hjertebørn :wehuu:, men må alligevel indrømme at når det kommer til Ida, så er hun bare den som rører mig lidt mere.

Ida flyttede ind som 1 årig, næsten “ubeset”, hun havde brug for et hjem da hun i sit gamle hjem ikke var blevet accepteret af “de gamle”, og var derfor lidt af en panellusker. Opdrætter kendte mine katte som alle kom fra hende, så hun og jeg blev enige om at forsøge.

Lille Ida tog mig med storm :wehuu:, og heldigvis faldt hun hurtig til og fik kattevenner. Hun er en ener, utrolig kærlig, ufattelig egenrådig og stædig, komplet irriterende, kan drive mig til vanvid, men jeg kan simpelthen ikke stå for min specielle krævende tøs. Så jo, jeg har et hjertebarn.

Tro nu endelig ikke at de 4 andre ikke også har store pladser i mit hjerte, for det har de, men Ida har lige det der ubeskrivelige.

Andre vil synes hun er uudholdelig -høhø (der er hun også til tider :p)

[quote=Marianne Juul;202645]Jeg har 5 hjertebørn :wehuu:, men må alligevel indrømme at når det kommer til Ida, så er hun bare den som rører mig lidt mere.

Ida flyttede ind som 1 årig, næsten “ubeset”, hun havde brug for et hjem da hun i sit gamle hjem ikke var blevet accepteret af “de gamle”, og var derfor lidt af en panellusker. Opdrætter kendte mine katte som alle kom fra hende, så hun og jeg blev enige om at forsøge.

Lille Ida tog mig med storm :wehuu:, og heldigvis faldt hun hurtig til og fik kattevenner. Hun er en ener, utrolig kærlig, ufattelig egenrådig og stædig, komplet irriterende, kan drive mig til vanvid, men jeg kan simpelthen ikke stå for min specielle krævende tøs. Så jo, jeg har et hjertebarn.

Tro nu endelig ikke at de 4 andre ikke også har store pladser i mit hjerte, for det har de, men Ida har lige det der ubeskrivelige.

Andre vil synes hun er uudholdelig -høhø (der er hun også til tider :p)

[/quote]

Sikke en skøn historie :wehuu: Marianne!

Mit hjertebarn er Victoria :wehuu:
men det betyder ikke at jeg elsker de to andre mindre, dog på en lidt anden måde.

Victoria har været morsyg siden hun var lille.

Da hun blev neutraliseret blev hun syg og lå kun stille hvis hun lå på mit skød. Det varede ca en uge med dyrelægen der kom i vores hjem flere gange om dagen og tilså hende fremfor at hun var på dyrehospitalet.

Sidenhen viste det sig at når mor ikke var der i et par dage blev hun også syg. Stressen satte sig på maven og et par gange var det ved at gå helt galt.

Senest har hun fået dårlige nyrer, så hun lever på lånt tid, men en tid hvor vi gør alt for at hun har det så godt som hun nu kan have det på speciel kost. Ja vi snyder indimellem og giver hende noget vi ikke burde fordi i mine øjne er kvalitet vigtigere end kvantitet.

De er alle fem mine hjertebørn, som jeg holder utrolig meget af :love:

Fiona købte jeg efter et par års pause med katte

  • og på den måde er hun noget ganske særligt :love:

Marrow er min første maine coon og købet var planlagt

  • og på den måde er han noget ganske særligt :love:

Annabel, som er Marrows søster, var solgt til alv til Tyskland
Pludselig var hun alligevel ledig og flyttede hjem til os

  • og på den måde er hun noget ganske særligt :love:

Balut var bestemt ikke planlagt. Jeg mødte ham første gang på
Ann-Dorrits hjemmeside og efterfølgende flere gange live, og til
sidst flyttede han hjem hos os

  • og på den måde er han noget ganske særligt :love:

Hampus blev jeg præsenteret for her på Kattegale.
Jeg var fuldstændig solgt - og det var Hampus også snart.

  • og på den måde er han noget ganske særligt :love:

Det kan jeg simpelthen ikke svare på.
Mushu er nom mest mors mis da han er mest kælen og er mere puttesyg end de andre. Men Kuzco er også bare den dejligste da han er så mild og aldrig er sur eller fornærmet. Altid glad og med halen hejst. Han er ikke den store puttegøj, men HVER morgen kommer han storspindende op og virkelig skal nysses og putte :wehuu:
Meeko som jo er det sidste skud på stammen er også blevet mere og mere kælen og spinder af den mindste ting og kommer selv op og vil putte og nusses både af os og de andre og så er han bare SÅ lækker og smuk at det er til at dåne over :besvimer:
Jamen jeg kan ikke vælge blandt mit guld… :hjerte:

Nanoq er min sjæleven - jeg elsker ham ikke mere end de andre, men vi deler en stærk mental og hjertelig forbindelse, som jeg ikke deler med de andre selv om jeg elsker dem lige så højt:-)

Når Nanoq ser på mig, så gør jeg ALT, hvad han vil. Jeg er simpelthen den kats ydmyge slave:-) Men han gør jo heller aaaaldrig noget forkert:tihi:

En ting er sikkert - uanset hvor meget jeg er imod ægteskab i dette liv - så en mand på mig med det blik, som Nanoq gør, så blev jeg skisme gift hurtigere end I kunne nå at sige ordet-høhø

:hjerte: Kissy fordi hun er så dejlig og nem at gøre glad. Mis med øjnene til hende og hun misser tilbage og begynder at spinde. Hun er stor og grov, slet ikke nogen pæn birma, men en smuk kat, dét er hun.

:hjerte:Hallie er bare min isbjørn. Stor, vamset, kærlig og lidt af en tosse til tider og helt ufatteligt stædig og insisterende -også med sin kærlighed.

:hjerte:Delia er den, der bare er elsket af alle. Varm og bestemt, utroligt givende og den store matriak i en lille blød indpakning.

KH

Sofie

Njah…joh…njah…ikke rigtigt…:pote::pote::pote::pote::pote::pote::pote::pote: måske lidt.