Jeg har 2 hankatte (brødre, ca. 8 år) og 2 hunkatte (søstre, ca. 6 år), alle er “fixet” for mange år siden da de var små.
Den ene han har i efterhånden et par år udøvet noget der minder om parringsadfærd overfor den ene hun. Det foregår efter en hel fast rutine hver gang: først sidder han og stirrer på hende i en rum tid. Pludselig udstøder han et højt vræl og bider hende så i nakkeskindet, mens bagen “vrikkes” og bagbenene løftes på skift. Mht. den vrikkende bevægelse virker det som om han ved at der skal laves en eller anden form for bevægelse, men han ved åbenbart ikke at det skal være en… ja, ind/ud-bevægelse, så i stedet bliver det lidt ubeslutsom vrikken
Rutinen er så indgroet at hunnens hale som regel allerede begynder at piske når han sætter sig til at stirre på hende.
På det seneste er den anden han også begyndt på dette, men dog ikke nær så udpræget endnu.
Hunnen reagerer typisk med lyde, og hvis det ikke virker rejser hun sig typisk bare op. Af og til efterfulgt af en lussing
Den anden hun er de aldeles uinteresseret i, men hun ligger heller aldrig og putter med de andre.
Mit spørgsmål går selvfølgelig på hvad denne adfærd skyldes, og hvor normalt det er? Jeg kalder det selv noget ala “at han selv har glemt at han er kastreret”-syndromet, men om det rent faktisk er noget i den dur eller noget helt andet ved jeg ikke. Google kan desværre ikke hjælpe, så nu håber jeg på nogle kloge bud herinde fra
Jeg synes det lyder som et klart tilfælde af dominerende adfærd - han vil gerne have krammet på damen, men det virker vist ikke rigtig Det er helt normalt at de forsøger at dominere hinanden på den måde, man ser det også blandt hunkatte, hvor en hun ‘parrer’ en anden.
Men det lyder nu meget fredeligt, hvis hun bare rejser sig og stikker ham en flad
Det er en art automatpilot, der slår til helt uden for viljens kontrol. Jeg ser det tit ved mine dyr, men da det intet ændrer i deres indbyrdes roller i gruppen, hvor rollerne i forvejen er relative og hver meler sin egen kage, da katte ikke er flokdyr, så ser jeg absolut ingen dominans.
Parringsakten er en nøje sammensat række af responser, som udløses af særlige nøglestimuli i omgivelserne. Hvis adfærden afbrydes halvvejs, skal katten retur og starte forfra med hele rækken af adfærd.
Den type adfærd ligger uden for viljens kontrol, og jeg vil derfor tro, at mine dyr kan finde på det, fordi noget andet i omgivelserne ligner de stimuli, der normalt kan starte en parring - fx en duft, en særlig bevægelse eller noget andet.
Mine katte dyrker i hvert tilfælde ikke SM sex - det er jeg sikker på:-) Og dog… der er jo pigge på penis:høhø:
Tak for begge bud, som begge for så vidt kan være rigtige.
Der foregår jo hele tiden små kampe om pladserne i hierarkiet og lige netop Lina (omtalte hun) har gennem længere tid udviklet sig til at være mere social (på trods af at hun er en aby) og er nu også en reel konkurrent til de andre når man ser på dét her med at modtage opmærksomhed og kæl. Samtidig er hun en meget standhaftig dame. Så det kan sagtens passe at det er ren dominerende adfærd.
På den anden side kan jeg heller ikke afvise at det er instinktivt, da det som sagt foregår på nøjagtig samme måde hver eneste gang. Der er ikke den mindste afvigelse: eksempelvis sker det kun når de 3 ligger i øverste etage i klatremiljøet, aldrig hvis der kun ligger 2 eller hvis de ligger på en af de andre etager. (Så jeg kommer pludselig til at tænke på om det mon bare er fordi han vil have mere plads til sig selv ;))
Tjah, måske er det bare en blanding af de to forklaringer. Det er ikke så afgørende, sålænge det ikke skaber splid i gruppen