Har i tænkt på (pludderen)

Jeg går jo ret tit, meget tit, og sludder med min katte…

Og tænker nogen gange på, hvad mon andre ville tænke hvis de hørte hvad jeg sagde og hvordan det er jeg snakker til dem…:smiley:

F.eks, årr er du mors lille babe, du er så dejjjjlllig jeg ellllesskerrr dig, du er vedens smukketste lille tortie pige med hvis… du er mors lille verdens vinder ja du er så…-tihi

Og F.eks skal du have møzzer på maven skal du mors lille trold… og så møzzer jeg… og nusser maven… alt i mens jeg sige ihhh du er så dejlig…
-wehuu
og altsammen bliver sagt med en saglig stemme…-tihi

Når jeg taler men en af mine mandlige venner kan de finde på at sige åhh man skulle være kat hos dig… og så griner jeg -LOL

Jeg går også tit og snakker med mine katte :slight_smile: Det er da hyggeligt - selvom man nogen gange bliver bedt om at tie stille :stuck_out_tongue:

Her hos os bliver der også snakket meget med misserne.

Min mand har så fået den ide at han nogen gange taler både for misserne og sig selv, det er specielt hvis han syntes at mor ikke er sød.

Det gik også fint indtil vi pludselig havde tre misser og han så pludselig skulle tale for tre + sigselv.

Nøj hvor har jeg fået mange gode grin af at han ikke kan huske hvem det er han taler for. Det er noget rigtig roderi engang imellem. -tihi

Men jo selvfølgelig snakker vi da sjovt med misserne…tonen bliver ofte mere dæmpet og ordene som regel lige trukket lidt længere.

Sjovt er det også når min mand har været på forretningsrejse og de så spørger ham om jeg er alene hjemme. Han kigger forundret på dem og siger så…Nej da…misserner er der da til at passe på hende -tihi Ja hans forretningsforbindelser har efterhånden vænnet sig til at vi er kattegale -thumbs

-tihi-tihi-tihi-tihi-tihi-tihi tja her bliver der også snakket meget, især om morgenen ,når vi står op, så hat alle 3 en forfærdelig masse de skal fortælle,og konnen min holder en være palaver ude på badeværelset med Obelix,så jeg får også tit et billigt -tihimed på vejen,når hun står og siger nåeee mors lille blå misling (han vejer 10 kg) så lille og lille hmmmm.så jo her bliver der pludret meget

-tihi Joh…vi taler og taler… -tihi

med vores dejlige misser.

Men min mand er ikke altid fair.
For de lider ved Gud ikke nogen nød -
og han fodrer og fodrer;
når jeg så beder ham om at holde lidt igen;
fordi vi skal på udstilling, og de er for tykke;
siger han: Nåh…fars små misser.

Mo…ar siger, at I ikke må få mad…
-venter

Mange hilsner
Mona

Jeg snakker med mine katte hele tiden. Blev først opmærksom på hvor gral det stod til en dag min kæreste kommenterede det.
Jeg har altid Alma med i bad , for hun VIL med derud. Jeg snakker lystigt til missen, nårhhh mors lille skattebasse, uhhhhh du er sååååå fiiiiiiin, ja du er så etc.
Uvidende om hvor lydt det-upssa
Da jeg kommer ud spørger han; sig mig, er du gået fra forstanden, hvem snakker du til.
Mig; jamen jeg snakker da med Alma:?

Kæresten rystede bare på hovedet

Jeg snakker meget med mine katte, og jeg er totalt ligeglad med hvad folk mener om det. Min yngste søn siger jeg er totalt skadet i hovedet sådan at gå og snakke med dem, men hvad, jeg har det godt med det og det har misserne også.

Vi snakker også med misserne, hele tiden faktisk, nogle gange svarer de også - eller måske er det indbildning. Men vi snakker næsten mere med dem end med hinanden :wink:

Jo, jeg taler da også meget med mine katte - men det er da lige så tit, at det er dem, der taler til mig, eller rettere starter samtalen, for så taler vi sammen. Jeg benytter mig enten af menneskesprog, men bilder mig lidt ind, at jeg også kan tale kattesprog -høhø -høhø De svarer da som regel -tihi

Jojo, herhjemme bliver der talt både katsk og mensk. -tihi
Ej, men vi taler meget med misserne herhjemme. -love Hvordan kan man lade være?

Jeg fører da lange “samtaler” med mine katte, og det foregår helt automatisk i et højere toneleje end det, jeg normalt bruger.

Men jeg bruger også kattesprog til dem.

Nærmer de sig min tallerken (når jeg en sjælden gang sidder ned og spiser) og prøver at stjæle eller spise med, både knurrer og hvæser jeg ad dem.
Så kan I lige tro, de fortrækker.

PS: Gad vide, om jeg blev erklæret utilregnelig og umyndiggjort, hvis mine børn så det?

Jeg har rigtig mange samtaler med mine katte, især den ældrste og den yngste af hunkattene, de har det med at se på mig og miave tilbage når jeg taler til dem, lidt sjovt…Men ja jeg tror på folk ville glo lidt hvis de så mig være føre mine samtaler med kattene, især fordi jeg ofte har en lidt køligere facade når jeg er ude end hjemme og har arbejdet som dørmand på diskotek…

og den med at hvæse og knurre ad dem bruger jeg sjovt nok også når de ikke forstår beskeden om at lade min mad være…

Kender I så det med at kattene kan svare igen?

For eksempel vil Syv (Seven, men Syv i daglig tale) meget gerne ligge inde i skabene, så hun kan finde på at kredse foran skabslågerne og så miave insisterende. Hvis jeg så siger “nej”, så kommer der straks et lille miav, der helt bestemt lyder som “jo”, og sådan kan vi blive ved længe. Det er helt tydeligt, at hun udemærket forstår, at jeg siger nej, og så prøver hun på at overtale mig til at sige jo. Nogle gange, når vi har været i gang med den diskussion et stykke tid, så bliver hun ekstra insisterende, og så kommer det lille miav dobbelt. Hun er sgu skæg på det område :smiley:

Miff - Sikke en sød historie. :smiley:

Jeg kender det skam også godt. :stuck_out_tongue:

Herhjemem skal vi bare sige: Skal i have mad? Så kommer der gang i vis frk herhjemme :wink:

[quote=Miff;63109]Kender I så det med at kattene kan svare igen?

For eksempel vil Syv (Seven, men Syv i daglig tale) meget gerne ligge inde i skabene, så hun kan finde på at kredse foran skabslågerne og så miave insisterende. Hvis jeg så siger “nej”, så kommer der straks et lille miav, der helt bestemt lyder som “jo”, og sådan kan vi blive ved længe. Det er helt tydeligt, at hun udemærket forstår, at jeg siger nej, og så prøver hun på at overtale mig til at sige jo. Nogle gange, når vi har været i gang med den diskussion et stykke tid, så bliver hun ekstra insisterende, og så kommer det lille miav dobbelt. Hun er sgu skæg på det område :D[/quote]

Det er så sødt, det gør min den helt lille også, specielt når jeg kalder på hende eller siger nej til hende så kommer der lyd tilbage og den kan køre rigtig længe, nogle gange virker det som om hun lige skal tænke før hun siger noget forid der først er en lille pause og så starter hun ellers op igen…ggg
Desværre “snakker” hun meget højt og hun gør det MEGET så nogle gange er det for meget af det gode.

Vi SNAKKER alle sammen hele tiden herhjemme - og fol tror jeg er bims :slight_smile:

Det værste er at kattene og hunden svarer. Hunden hyler som en ulv, når jeg siger noget og siger Spidshundelyde ala brum brum uh uh wooouw

Nanoq råber “HEY HEYYYYYYY”, Tara “GOOOUDAAUUW” Tip “Brrrrumw” og Nemo siger “BrrruuuuunWWWW” (tror Tip har kopieret Nemo som i sin tid har kopieret Nanoq haha)

Og jeg snakker og snakker og fortæller og fortæller. Om vind og vejr og alt muligt.

Nu jeg tænker over det… hold fast vi snakker mand!

haha

Nu kommer Nanoq lige ind fra løbegården en tur - gæt en gang - han snakker! haha

jeg snakker også med mine i en uendelighed…

nåååååååhrrrr mors lille knappenålshoved (Ramses er kastrat og hans hoved følger ikke med kroppen endnu) - er du mors dejlige lille lille missen - er du deeeeeeeeeet ??? der kan gå totalt anders matthesen i mig…

og den der med de dobbelte samtaler - den kender jeg godt… dem fører jeg tit til PPs store fornøjelse…

er du mors lille tykke dreng ?? er du det - ej du ved godt du ikke må få mere…

ej - MOAR - du er dum…

er mor dum ?? ej mor er da sød missen… skal missen have ekstra kæl ???

gå med dig… sådan at sulte en stakkels lille mis… så kan jeg da heldigvis sidde med rygggen til dig mor og virke ligeglad… NÅ

ect ect…

så jo - snakken går livligt i det lille hjem

[quote=Miff;63109]Kender I så det med at kattene kan svare igen?

For eksempel vil Syv (Seven, men Syv i daglig tale) meget gerne ligge inde i skabene, så hun kan finde på at kredse foran skabslågerne og så miave insisterende. Hvis jeg så siger “nej”, så kommer der straks et lille miav, der helt bestemt lyder som “jo”, og sådan kan vi blive ved længe. Det er helt tydeligt, at hun udemærket forstår, at jeg siger nej, og så prøver hun på at overtale mig til at sige jo. Nogle gange, når vi har været i gang med den diskussion et stykke tid, så bliver hun ekstra insisterende, og så kommer det lille miav dobbelt. Hun er sgu skæg på det område :D[/quote]

Hvor lyder det bare kært -lovelove hihi gad jeg godt se, men det er rigtigt. Her hos os ligger Mushu sig også på gulvet med alle 4 poter i vejret. Så kigger han på mig og vil nusses på maven. Siger jeg så fx “Hvad er der Musse?” Så kommer der et lille “mav” fra ham mens han kigger på mig. -love Århh det er så sødt at han svarer.

Hihi somme tider når jeg taler til drengene så svarer Peter for dem -tihi Eller hvis misserne står og kigger på Peter uden at han bemærker det, kan jeg godt finde på at tale for dem og sige “Faaaaarrrr, hvad laver du? Skal jeg hælpe dig??” -høhø For det kan virkelig godt se sån ud som om at de gerne vil hjælpe når man laver alt muligt. :stuck_out_tongue: