Har mistet min lille Tutte (kanin)

Som overskriften siger har jeg mistet min lille kanin.

Jeg tog den beslutning at lade hende sove ind i mandags. Hun ville ikke rigtig spise og havde ikke været sig selv i nogle dage (nok egentlig i længere tid), så tog hende til dyrlæge med den mistanke at det nok var hendes tænder. Da hun var 3 år var hun i narkose og fik slebet alle tænderne, da hun havde et meget dårligt bid, hun var nu blevet 8½ år. Som forventet var det tænderne - eneste behandling var endnu en tur i narkose og taget hende alder og tilstand i betragning syntes jeg ikke, at hun skulle det igennem og så var den eneste løsning desværre at sige farvel :ked:

Den beslutning havde jeg sådan set taget på forhånd (det gjorde det dog ikke let), men synes der var mange andre beslutninger der skulle tages sådan på stedet. Jeg fik tilbuddet om at tage hende med hjem og sige rigtigt farvel og så komme med hende dagen efter - det valgte jeg dog ikke at gøre, da jeg kunne se, at hun var utryg og dermed synes det var bedre for hende, at jeg tog afsked med det samme, så skulle hun ikke med ud og køre og sidde i venteværelset og være utryg endnu engang. Skulle så også vælge om jeg ville være der når hun fik sprøjten, det valgte jeg også fra, da jeg hellere vil huske hende i live og jeg tror ikke en kanin (på samme måde som en kat) er bundet til sin ejer og finder tryghed i det, men ja var det den rigtige beslutning? Det ved jeg ikke, nu husker jeg bare at hun sad i et lille håndklæde på armen af dyrlægen inden han tog hende væk …

Har måske også fortrudt at jeg ikke tog hende med hjem igen og lige tænkte over tingene igen … men inderst inde ved jeg også at det var den rigtige beslutning at lade hende få fred, men gud hvor er det hårdt, havde ikke drømt om at jeg ville blive så ked af det.

Mit dilemma er nu, at Tutte de sidste 5 år boede sammen med kaninen Buster, som nu sidder alene tilbage. De sidste 3 år efter vi flyttede i hus, har de været udekaniner og derfor er det meget lidt (specielt her i vinterperioden) at der er kontakt til andre. Jeg kan ikke tage ham ind nu, det er der for stor temperaturforskel til, så er den rigtige beslutning i dette tilfælde at han skal følge Tutte i kaninhimmelen? (skal siges at Buster er samme alder som Tutte). Han kan jo ikke sige til nogen hvis han er ked af det. Hvad er det for et liv han kan få alene i buret? Spise og sove. Har altid sagt at når den ene skal væk, skal den anden med for de var så tæt knyttede, men nu hvor jeg skal gøre det, er det ikke så let længere …

:sørger: Tutte - min lille rapido

-kramer

Tak

Sov sødt Tutte :sørger:

Det er en hård beslutning, men er nu sikker på det var det rette at gøre i hendes tilfælde. Men det er da aldrig sjovt at skulle tage beslutningen for ens kæledyr.

Hvil i fred lille Tutte :sørger:

Øv sikke noget møg :frowning: Det er altid svært at sige farvel til de små totter… R.I.P Tutte

Jeg synes det var en rigtig god beslutning du tog for din lille smukke kanin. Det var den bedste sidste ting du kunne gøre. Selvom det er pisse hårdt :frowning: I know…

Mht den anden kanin, så skal du selvfølgelig gøre hvad du selv føler for. Men jeg er dog helt sikker på at din kanin ikke føler savn. De knytter sig ikke til hinanden på den samme måde som vi ser hos feks katte. I naturen ville de også for længst være “flyttet” hver for sig…

HVis din kanin har masser plads at udfolde sig på, dejlig mad og frisk vand hver dag, så skal du ikke have dårlig samvittighed over ikke at nusse og snakke med så ofte…

Sov sødt smukke Tutte :rip:

Det er altså en meget høj alder for en kanin, så jeg ville have valgt som dig … ikke at lægge hende i narkose.
Med hensyn til hankaninen, så ville jeg ikke være så nervøs for at tage ham ind, men så må han ikke komme ud igen før til foråret … hvis han lever til den tid.
Du kunne prøve at sætte en bamse på kaninstørrelse i buret til ham, måske vil han ikke godtage den og så kan den bare fjernes igen … men jeg har set en kanin med en puttebamse :cool2:

Tak for jeres kommentarer, det varmer.

Lærke: jeg tror jeg vil give det lidt tid og se om han ændrer adfærd efter at være blevet alene, hvis du har ret i at de ikke knytter sig så tæt, så kan han jo lige så godt få lov til at leve livet. Han har dog de sidste vintre døjet med lidt dårlig mave, så nu må vi se om han bliver syg i år. Mht til plads, så er det ikke verdens største bur, men det er da stort nok til to, så en kanin har udmærket plads. Om sommeren havde de dog rigtig meget plads, da min mand havde lavet en kæmpe løbegård til dem, med halvtag og læ, så de kunne være der døgnet rundt. Så havde det været sommer ville jeg ikke være helt så bekymret.

Skattekat: tak for det gode råd med en bamse, så har han noget blødt at putte op af. Vil også overveje en ekstra gang om han vil nyde at komme indenfor igen, så vil han da få noget mere selskab. Tror heller ikke han vil sige noget til vores kat. Hun har flere gange været henne og snuse til dem, når hun er ude i haven.

[QUOTE=Camilla;726670]Det er en hård beslutning, men er nu sikker på det var det rette at gøre i hendes tilfælde. Men det er da aldrig sjovt at skulle tage beslutningen for ens kæledyr.

Hvil i fred lille Tutte :sørger:[/QUOTE]

Nej, en sjov beslutning var det ikke - var første gang jeg skulle tage sådan en beslutning, måske også derfor det tager så hårdt på mig.

LiseH - hvad forhindre dig i at bruge løbegården om vinteren? :slight_smile:
Mine løber frit i en stor indhegning året rundt :slight_smile:

Er rigtig ked af at læse, at Tutte er død. Føler så meget med dig :kram: Nu ved jeg at Jacob havde lavet et stort bur til dem - meget større end bure normalt er. Hvis det er det, der er løbegården, vil jeg uden betænkeligheder sætte den anden kanin derover.
Jeg ved ikke om du kan være interesseret, men Sebastian har jo en kanin her, som han aldrig får taget sig sammen til at hente. Den går også ude hele året. Hvis du vil må du få den som selskab til den anden (det pinlige er så, at jeg ikke ved hvad køn den er)
Du kan bare ringe eller skrive.

Endnu engang et :kram: søde Lise

[QUOTE=Lærke;726745]LiseH - hvad forhindre dig i at bruge løbegården om vinteren? :slight_smile:
Mine løber frit i en stor indhegning året rundt :)[/QUOTE]

Den løbegård de har brugt om sommeren står direkte på jorden og blev så flyttet rundt på græsplænen så de hele tiden fik nyt frisk græs at gå på. Jorden bliver jo noget kold her, så skal der i hvertfald læggges noget halm ned og så bliver det svært at flyttte på. Måske man kunne sætte en bund i noget af den med en lille kant, så kunne det måske egentlig godt fungere. Hvordan er din indhegning lavet?

[QUOTE=Anne Korsbakke;726869]Er rigtig ked af at læse, at Tutte er død. Føler så meget med dig :kram: Nu ved jeg at Jacob havde lavet et stort bur til dem - meget større end bure normalt er. Hvis det er det, der er løbegården, vil jeg uden betænkeligheder sætte den anden kanin derover.
Jeg ved ikke om du kan være interesseret, men Sebastian har jo en kanin her, som han aldrig får taget sig sammen til at hente. Den går også ude hele året. Hvis du vil må du få den som selskab til den anden (det pinlige er så, at jeg ikke ved hvad køn den er)
Du kan bare ringe eller skrive.

Endnu engang et :kram: søde Lise[/QUOTE]

Hej Anne. Tak for dine tanker og kram :slight_smile:
Løbegården er det store bur som Jacob har lavet. Den har de dog kun brugt om sommeren hvor jorden ikke er kold. Om vinteren stod de i et minde bur, der var hævet op over jorden.
Tak for tilbuddet om Sebastians kanin, men Buster er desværre ikke så god til at gå med andre. Tutte og ham var en undtagelse. Jeg fik Buster af en tidligere veninde, da han og deres anden kanin ikke kunne sammen.

Jeg sidder så faktisk og får en anden ide. Jeg har også en hest og vi har haft en staldkanin som alle pigerne gik og nussede med, men den er også blevet aflivet. Det var måske en ide at høre om Buster kunne blive den nye staldkanin. Parret der bor på gården har også to små piger, der vil elske at nusse med ham og jeg kan jo se til ham samtidig med at jeg ser til Felix (hesten). Det er måske også en løsning, så får han da selskab.

Det lyder ikke som nogen tosset idé.

Nej, tror jeg vil undersøge mulighederne for den løsning lidt nærmere. Jeg kommer dog ikke i stalden hver dag, så han skal indgå i samme pasningsordning som hesten. Men det vil nok heller ikke blive det store problem.