Historien om Grønærten

I har sikkert tænkt på, hvordan vi er endt med den bette røde. Det er jeg i hvert fald overbevist om, at I har :hoho:

I midten af november var vi en tur hjemme hos Runes forældre. Vi parkerede, steg ud af bilen, og i det samme kom en lille rød pelsklump pilende tværs hen over gårdspladsen. Med fuld sirene på for han ville op!


Den bette fyr


Han tog det helt cool

Vi vidste godt, at de havde et kuld killinger for i slut oktober havde svigermor sendt et billede af dem*.

Da vi kom ind nævnte vi ham, og blev fortalt, at hans mor et par dage før var gået med de 3 andre killinger. Han var derfor alene, og de andre katte gad ham ikke. Vi blev hurtigt enige om, at jeg kontaktede Min Ven Katten Hobro for han kunne komme i pleje sammen med nogle jævnaldrende killinger.

Næste dag tog min svigerinde ham med sydpå i en lille hjemmelavet ‘transportkasse’. Den bette fyr sagde intet til at blive pakket i den, og sagde intet på turen. På internatet gav han sig straks til at charmere alle. De havde jo hænder, der kunne nusse :hoho:


Lige før billedet havde Ærten snust til Birk


I ‘transportkassen’

Han blev sendt i pleje sammen med en flok andre killinger hos en plejefamilie, der navngiver efter Harry Potter tema. Så en bette rød en blev selvfølgelig en Weasley.


Hos plejefamilien

Jeg kunne ikke stoppe med at tænke på ham. Vi kender hans mødrende linje, og udover at være nogle virkeligt lækre husmisser, så er de helt tovligt kælne.

!
Bedstemor som killing


Bedstemor som voksen. Hun klatrede gerne op for at blive nusset


Bedstemors bror, Havekatten. Navnet kommer af, at han altid er med, når de er i haven. Og er temmeligt meget i vejen for han skal se det hele og nusses.


Mor Nohr. Det er den første langhårede, de har haft.

Efter et par dage skrev vi til internatet, at vi gerne ville have ham. Med det men, at han blev nødt til at kunne med Birk.

Plejefamilien var på intet tidspunkt i tvivl om, at den bette kælegøj intet problem ville have med børn. Så den 21. december flyttede han ind, og han kravlede ind under huden med det samme. Han er ligeglad med Birk og lader ham klappe sig. Han er allerede buddies med Otto, som manglede en god ven. Han er en kælefis af rang, der kommer og putter ved alle. What’s not to love :wehuu:

*) Deres gårdkatte har det godt. De bliver fodret, kommer til dyrlæge osv. Vi snakker neutralisation, så det skal nok komme.

30 Synes om

Hvor er det godt at sådan en lille grønært, kunne rulle hele vejen ind i jeres hjem og hjerter. :hjerte:

1 Synes om

Så enig :heart:

Vi har ALDRIG set Otto putte med nogen…

16 Synes om

Hvor er de dog søde sammen. :hjerte:

2 Synes om

Yay hvor godt, altså at de putter og kan lide hinanden. :hjerte: :thumbup:

1 Synes om

Det er jo fordi han har gået og ventet på Grønærten :wink:

Så søde de er sammen, godt Otto fik ham :slight_smile:

3 Synes om