HJÆLP ! Gode råd søges

Katte Generel snak om katte
#1

Hej alle jer på forummet.
Jeg har netop oprettet en profil her fordi jeg har brug for hjælp mht mine katte.
Min elskede Puss, fik fire vidunderlige killinger i slut oktober 2014, og hun har været en fantatisk kattemor, omsorgsfuld, kærlig og hengiven.
Cirka 10 dage inde i det nye år kom hun i løbetid for første gang siden killingernes fødsel. De var meget forskrækkede, og bange over hendes lyde og opførsel. Jeg tænkte at jeg ville skåne både hende og killingerne deres frustationer ved at få Puss neutraliseret. Jeg forhørte mig hos nogle venner der også har kæledyr (ej katte) som bekræftede at det ville være et godt valg. Derpå gik jeg til dyrlægen og forhørte mig. Jeg fortalte om killingerne, og at de stadig ammede hos deres moder. Dyrlægen gave mig p-piller til Puss, som kunne berolige hende her og nu. Men sagde at det ikke skulle blive en langvarig løsning grundet stor brystkraft risiko. Derefter fik jeg en tid til neutralisering.
Det var i forgårs. Puss var hos lægen fra kl 8 - 15, og jeg var hos killingerne imens. Deres første gang uden deres mor. Baby (som er den yngste og mest knyttede til sin mor) peb engang imellem, men Sorte, Røde, og Grå opførte sig som intet var hændt.
Da jeg bragte Puss tilbage lå de og sov sammen i stolen, og jeg regnede stærkt med at de ville blive glade for at se hinanden. Puss havde en stor krave på, men gik over til dem med det samme hun kom ud af transport tasken.
Baby fløj op i vejret og hissede og skreg, som jeg aldrig har hørt nogen kat. Og pludselig fór alle katte op, de hoppede og sprang mens de skreg og sked (af frygt) alle steder de hoppede hen. Jeg var målløs. Puss tog til genmæle.
De tre killinger var rasende på både Baby og Puss. Baby var rasende på Puss, og Puss - troede jeg egentlig bare forsvarede sig selv, hun var dog virkelig vred på mig, hvilket er forståeligt nok - det hele var min skyld.
Jeg fik Baby i transport tasken for at beskytte hende mod de andre, de tre var under skabet hvor Puss ikke kunne komme hen.
Jeg ringede til dyrlægen kl 16. Efter 45 minutter med hissen og skrigen.
Dyrlægen sagde til min store forundring at dette var ganske normalt, og at Puss lugtede af dyrlæge og bedøvelsesmiddel og havde været væk fra dem den hele dag, så de kunne ikke kende hende. Da jeg spurgte ham hvornår det blev normalt svarede han - nogen gange efter et par dage til en uge, andre gange aldrig. Jeg spurgte hvad jeg kunne gøre, og han sagde smør dem alle den samme balsam på ryggen så de lugter ens.
Jeg gav dem balsam på - intet ændrede sig. Jeg vaskede Puss med vådservietter. Smurte sovs fra kattemaden ind i hendes pels, og gned hende med et lille stykke lammekød, for at kamuflerer ‘dyrlægelugten’ med noget bekendt for killingerne.
Den nat var frygtelig. Puss stod på vagt konstant for angribe killinger, og Baby søgte ly under min dyne.
Næste morgen, igår, virkede det som om killingerne var mere afslappede og ikke så vrede mere. Nu var det tilgengæld Puss der var helt oppe at ringe. Hun sov lidt i sin kurv, men var ellers klar til angreb. Jeg ringede til dyrlægen igen, som beroligede mig ved at sige at det nok skulle gå over, jeg skulle bare købe Feliway og sætte i stik kontakten. Prompte købte jeg een. Puss lagde sig ved siden af den og faldt i dyb søvn, hvilket resulterede i at killingerne kom frem fra deres skjul og accepterede Baby tilbage i flokken.
Men freden blev afbrudt da Puss vågnede og jog en skræk i livet på de små endnu engang. Jeg cyklede hen til en anden dyrlæge for at købe noget beroligende, og få en anden mening på situationen. Denne gave mig ‘kalm’ som jeg sprøjtede ind i munden på Puss, og i killingernes foder. Men intet ændrede sig. Jeg lagde tæpper og mad ind under skabet hvor de alle var og gik i seng. Kl 01:30 vågner jeg til min forskrækkelse over hyl og skrål. Det viser sig at Røde har været på vej på toilettet, hvor Puss er gået til angreb. Puss er selv kommet ud af sin krave. Jeg tager hende i nakken og får hende tvunget ind i transport tasken, hvor hun bliver låst inde. Røde har skidt ud over gulvet og løber tilbage under skabet.
Puss bliver i transportkassen hele dagen til kl. 15 idag. Killingerne kommer frem, og opfører sig helt normalt. De går på toilettet og holder afstand til transport tasken med verdens sureste kat indeni. Jeg kører hen til min far og henter hans kats store kattetransport bur, sætter Puss derind (hun har været i det før) så hun kan rejse sig og strække sig osv. Endvidere har jeg for en time siden sat Feliway ind i buret.

Dette var en lang beretning, men det er for at få alle aspekter med. Jeg har idag købt en sutteflaske til killingerne så de kan drikke kattemodermælkserstatning. Det er dog kun Baby og Grå der indtil videre vil det. Ekspedienten i dyrhandlen sagde at det er 50/50 med katte der bliver gode venner igen efter een har været hos dyrlægen.
Havde jeg vidst dette, havde jeg aldrig fået Puss neutraliseret på nuværende tidspunkt.
Mit hjerte er ved at briste over deres uvenskab. Jeg har smurt catnip på alle katte, transport taske og bur.
Pt virker det som om killingerne er klar til genforening, men Puss afviser dem brutalt.
Jeg er ikke sikker på om hun vil dræbe dem i sit raseri, derfor beholder jeg hende indespærret. Imorgen er min sidste fridag siden onsdag (hvor Puss blev opereret …)

Jeg vil gerne høre om der er nogen der har nogle råd, og som har været igennem lignende situationer. HJÆLP…

Tusinde tak!!

#2

Puha… Sikken en omgang. Håber der er nogen herinde med nogle gode råd.

#3

Er mormissen smertedækket?

Jeg vil tro, at de på nuværende tidspunkt har fået hinanden kørt så meget op at du må skille dem ad. Altså i hver sit rum. Tag badeværelset i brug om nødvendig, og lad dem bytte plads ind imellem. Skal killingerne blive boende? For så må du prøve at sammenføre dem stille og roligt, gerne ved hjælp af en netdør, hvor de kan se hinanden, men ikke fare på hinanden.

#4

Start med at trække vejret dybt!

Tag så Puss med ind i soveværelset, luk døren og lad hende slappe af sammen med dig. Giv hende mad, vand og bakke.

De andre 4 kan sagtens være dem selv i stuen. Lad dem være hver for sig så længe Puss er stresset og har krave på.

Når alle katte er sig selv igen om en uges tid så sammenfør dem forsigtigt. Gerne ved hjælp af en netdør.

præsenter killingerne for vådfoder. Det kan de godt spise nu og det er noget nemmere end at give dem modermælkserstatning.

#5

Jeg ville starte med at tage kraven af mormis! Mine hunkatte har aldrig haft krave på efter sterilisation. Hvisman er ordentligt smertedækket, burde kraven ikke være nødvendig. Hvis hun ikke er smertedækket, er det det første, der skal tages hånd om. Hvis fjernelse af kraven og ordentlig smertedækning ikke hjælper på hunkattens og killingernes forhold, må de adskilles - gerne med en netdør - og sammenføres langsomt.
Hvor gamle er killingerne:? Spiser de fast føde:? For så kan de godt undvære at die hos deres mor :slight_smile:

#6

Altså, at du smørrede catnip ud over de skræmte killinger, tror jeg ikke der sker meget af.

Jeg ville helt klart også lade moren være alene indtil du er sikker på at hun ikke kan ødelægge noget i operationsarret. Ser det pænt ud?

#7

har jeg regnet rigtigt, så skulle killingerne være ca 3 mdr nu (født i okt 2014) og kan godt undvære deres mor.
Hold dem adskilt evt med en dør på klem, så de kan se / snuse til hinanden men ikke skade hinanden.
Har du planer om at beholde nogle af dem??

#8

Der står i første indlæg, at killingerne er fra ‘slut oktober’ - hvilket vil sige, at de må være omkring 3 måneder nu.

#9

Og duften af vådservietter er da også skrap, selv for mennesker.

#10

Du skal i hvert fald stoppe med at smøre hende ind i alt muligt. Det får hun ikke sin egen duft tilbage af. Jeg tror kraven har en stor del af skylden for det, der er sket. Den har forskrækket baby voldsomt - måske kombineret med mors nye lugt og mærkelige adfærd efter narkosen. Så af med kraven - den har aldrig været nødvendig hos nogen af mine hunkatte.

Bemærkningen fra hende i dyrhandlen om at 50% af katte aldrig bliver venner igen efter den ene har været ved dyrlægen, er noget vås. Men man skal være særligt opmærksom på genkendelses-problemerne efter en kat har været indlagt. Det kan godt gøre dem lidt utrygge. Og så må man skille dem ad i et døgns tid, hvis de er nødvendigt.

I din situation, tænker jeg også om Puss mon kan have smerter? Tal med dyrlægen om det. Og så ville jeg holde dem helt adskilt i 1-2 døgn, så der lige kommer ro på situationen.

Og ja - killingerne har overhovedet ikke brug for modermælkserstatning i den alder.

#11

Mange tak for alle jeres svar. Puss har ikke haft krave på siden hun selv tog den af i nat, da jeg så hvordan hun vaskede sig selv, og tænkte at hun sådan bedst får sin egen lugt tilbage. Hun har fået ‘Metacam’ smertestillende iforgårs hos dyrlægen, og i går og idag af mig. Nu er hendes dosis opbrugt. Såret ser pænt ud.
Hun har siddet i sin sele de sidste to timer, men har lige måtte sætte hende tilbage i buret pga agressiv udbrud. Nu ligger hun der med et lammeskind over buret, for at dæmpe lyde fra killinger. Killingerne spiser paté-kattemad, men Baby slikker stadig kun sovs, og har indtil sin mors neutralisering hængt ved patten. Alle spiser killingetørfoder fra Wahre-Liebe (Baby meget lidt). Killingerne er 3 måneder d. 26 Januar.

Jeg forstår at killingerne er blevet bange - både mht krave og ny lugt. At Puss er vred på dem forstår jeg ikke.
Det skal siges at Puss er 2 år til Marts. Trist men sandt, så dræbte hun sit eget første kuld i August 2014 umiddelbart efter de var født. 3 killinger. Dyrlægen sagde at det sker engang imellem hos katte der føder for første gang, at de ikke forstår hvad der kommer ud af dem og søger deres bryster. Men her anden gang har hun opførst sig eksemplarisk indtil nu.

Da Puss fødte tænkte jeg at det var umuligt for mig at have 5 katte, men har forelsket mig i dem, og er begyndt at kigge efter et kolonihavehus.
Puss er fra slummen i Kenya, og jeg fandt hende forladt af sin egen mor da hun stadig havde blå øjne. Det har selvfølgelig kostet en sjat penge at få hende til Danmark, men det er intet i forhold til den glæde det har bragt os begge med hendes killinger. Hun var (uventet) gravid (igen) da jeg fløj ned for at hente hende. ( Der skal gå 3 måneder fra rabies vaccine/blodtest til afhentning i 3. verden) Og hun fødte et par uger efter vi var i Danmark.

Alt gik virkelig fint indtil i onsdags, og med hendes forrige historie ang killinger taget i betragtning frygter jeg lidt situationen. Jeg har adskildt dem fra hinanden. Killingerne har det fint, men Puss sukker og beklager sig jamrende - selvom hun har mad og vand.

#12

Poss har sikkert fået sig sit livs største forskrækkelse, da hendes egne killinger lige pludselig har reageret så voldsomt uden at hun har anet hvorfor!
Som andre siger, så er det bedst at give hende fred alene et par dage og så forsøge dig med en netdør…
Med lidt held vil situationen bedre sig… men du kan også risikere at der fortsat er problemer.

Hvis… så vile jeg tage kontakt til en adfærdsdims… fx Michelle Garnier eller Ayoe Hoff.

#13

Hun skal fortsætte på metacam, indtil stingene er taget. Det lyder til, hun stadig har ondt.

At hun mistede sin egen mor i så ung en alder, kan sagtens påvirke hendes yngelplejeinstinkter - hun har aldrig oplevet en mor. Dejligt, at hun trods alt har passet dem godt indtil nu :slight_smile: Hun skal have ro, indtil såret er helt lægt og smerterne væk. Det er nok ikke en god ide at beholde mere end en killing! Da mormis virker til at blive nemt stresset. Killingerne er snart den alder, hvor nogle kattemødre begynder at jage især hankillingerne væk…

Trist at hun dræbte sit første kuld. Det sker en gang i mellem. Naturen er ubarmhjertig, så hvis hun har følt sig stresset, eller hun har fornemmet, de var svage, så ville hun ikke bruge energi på dem.
Glæd dig over, at hun har passet dette kuld så fint :slight_smile:

#14

Puss, Baby, Grå & Rød

Grå, Rød, Sort & Baby

#15

Puss er meget smuk :hjerte: Sikke nogle smukke grønne øjne :hjerte: Chamerende killinger :hjerte:

#16

" 50% af katte aldrig bliver venner igen efter den ene har været ved dyrlægen"

Dette passer i hvert tilfælde ikke. Kan vi så få noget uddannelse til folk i dyrehandler, så de ikke giver ejere uro uden grund

Ellers følg de gode råd herover. De skal nok komme sammen igen

#17

Det rigtig kedelige er jo, at du ikke har fået den rette vejledning lige fra starten af.

Nogle katte reagerer mere eller mindre kraftigt på, når en anden kat har været til dyrlægen. Netop fordi at den lugter forkert og opfører sig forkert.
Hjemme hos mig er mine 3 katte bedøvende ligeglade. Jeg lukker altid dyrlæge-katten direkte ud i hjemmet, og der er aldrig den mindste reaktion fra de andre. Så er det i hvert fald højest et “hey, når der er du, jeg syntes nok du havde manglet”. Men i andre hjem ved folk nogle gange, at deres katte kan blive påvirket af en kat, der har været hos dyrlægen, og har f.eks. en fast procedure med at holde dyrlæge-katten på soveværelset indtil dagen efter, så den kan “dunste af” og blive helt frisk efter evt. narkose.

Nu er der gået et par dage, og jeg håber godt nok det går bedre hos dig. Men allerede der på 1.-2. dagen efter dyrlægebesøget, så er det jo ikke længere lugt eller narkose, der er problemet.
Problemet er, at kattene har fået en rigtig dårlig oplevelse med hinanden.
Det man beskytter kattene imod ved at holde en dyrlæge-kat i et rum for sig selv i et døgns tid er jo ikke kun den umiddelbare risiko for slåskamp imellem kattene, når de lukkes sammen. Men mindst lige så meget, at hvis de springer i hovedet på hinanden, så kan det gøre, at kattene får ødelagt forholdet imellem sig. Så forstå mig ret; det er ikke problemet at din missemor har været hos dyrlægen. Det er problemet at hun og killingerne har fået forskrækket hinanden på et tidspunkt, hvor missemor ikke var sig selv.

Al min medfølelse til dig.
Du er allerede blevet rådet til at henvende dig til nogle kattemennesker med stor viden om katteadfærd. Jeg håber, du får ro på i hjemmet igen. Og så tror jeg også du skal sørge for at finde nogle gode hjem til killingerne (når de er gamle nok), og måske højest beholde een, hvis den der er en, der kan gå godt sammen med missemor.
Du kan give dine killinger den bedste sikkerhed for deres liv ved at neutralisere dem som 12-16 ugers, og så f.eks. sælge dem for neutraliseringsprisen, så de ikke også ender som unge mødre hos nogle mennesker, der måske ikke lige overvejede konsekvenserne af at anskaffe sig en gratis/nær-ved-gratis dejlig lille pelsbold.

#18

Puh! Sikke da en omgang :kram:

Jeg havde engang en kat til parring og hun lugtede jo HELT forkert da hun kom hjem igen. Jeg blev dengang rådet af opdrætteren til at finde noget tøj der duftede af mig og gnide hende godt med det. Det hjalp heldigvis. Ikke at du an bruge det til så meget nu, der er allerede kommet masser af gode råd fra andre om det :slight_smile: Men bare for at sige at det ikke er spor unormalt at kate ikke kan kende hinanden hvis de pludselig lugter forkert.

Når mine har været ved dyrlæge har jeg altid bare lukket dem ud i stuen, evt efter en lille tid på badeværelset hvis de stadig har været groggy efter bedøvelse, men det er mest for at de ikke kommer til skade ved at hoppe op og falde ned fra ting :slight_smile:

Jeg håber alle de gode råd her kan få styr på situationen :slight_smile: Og en kæmpe :thumbup: for at ta’ dig af en lille afrikansk slumkat!