Hjælp! Insektbid fra Cairo/Giza - er er nogen, der ved noget om dette?

Jeg har lige været på rejse til Cairo/Giza med arbejdet.

Jeg har fået nogle insketbid - ved ikke hvad det er. Mange af de andre blev bidt af myg om aftenen på hotellet i Giza, men der tror jeg, at jeg slap.

Fredag var jeg på sightseeing i Cairo, og da jeg kom hjem til DK om lørdagen opdagede jeg, at jeg har fået nogle insektbid på mine fødder og ankler - de så helt normale ud.

Men her da jeg kommer hjem fra arbejde i dag, opdager jeg at det ene ser lidt mystisk ud. Jeg tænker på, om det er nødvendigt at ringe til lægevagten, eller om jeg kan vente til min egen læge åbner i morgen kl. 15.00?

Er der nogen læger eller sygeplejersker herinde, som kan hjælpe mig?

De fleste af de andre bid er blot små røde pletter, men dette er en rød plet, hvor der ligesom er kommet noget rødmen med flere små prikker uden om. Det klør ikke sønderligt, og jeg synes at jeg har det fint, bortset fra snuden som er en følgevirkning af heftig aircondition.

Det ser sådan ud:

På forhånd tak for hjælpen:)

I betragtning af at det er sket i “de varme lande” ville jeg nok allerede ha’ stået henne ved min læge i panik L

Håber da ikke det er alvorligt, det ser godt nok specielt ud

kan kun sige en ting, afsted til lægen og helst igår. fru tonya blev osse bidt/stukket af et ukendt insekt på vores ferie i sommers og lægen tog det meget meget alvorligt. især fordi hun var meget hævet,hård og rød omkring stikkesåret, hun havde et område på omkring 10 cm som var mærket efter stikket.

Nå, jeg tog lige en tur til lægevagten, som mente at det var et inskektbid, som forårsagede blodansamling omkring selve biddet. Jeg opdagede også lige at et af dem på den anden fod ser ligesådan ud. Han ville ikke behandle det med noget, og det skulle forsvinde igen om ca. 1 uge.

I mellemtiden vil jeg være opmærksom på, hvordan jeg har det, og hvis jeg så får det dårligt på nogen måde, må jeg afsted igen.

Afhængig af hvordan din læge ellers er vil jeg anbefale at du tager kontakt dil ham/hende og får en second opinion. Der er i mine øjne alt for mange eksempler på at lægevagten fejlbehandler fordi de er mere interesserede i en underskrift på at du har været der, end på at rent faktisk skulle lave noget der minder om arbejde. Ja det er barsk sagt, og undskyld til de få læger der tager deres job alvorligt, men…

Ja, jeg ved det godt. Men min egen læge har lukket tirsdag og onsdag i denne uge…

Jeg er normalt ikke hysterisk, men i en sådan situation ville jeg være det ved tanken om, at nogle insekter i de varme himmelstrøg lægger æg under huden, når de stikker.
:yikes:

Jeg er langt fra at være sygeplejerske eller læge, men jeg har før haft lignende sår, før der kom effektive loppebekæmpelsesmidler på markedet… Sådan kom loppebiddene somme tider til at se ud, hvis jeg havde kløet i dem ude at tænke over det, så der var kommet en mild (men smertefuld) infektion.

Jeg tror bare ikke, at det er et loppebid… med tanke på, at det var i udlandet, og at de andre gæster på hotellet fik “myggebid” om aftenen, er der en god chance for at hotellet har haft en bestand af væggelus, der har mæsket sig i gæsternes blod. Du kan læse om væggelusen på den hér side: http://www.chrisal.dk/v�ggelus.htm (der er et billede af en fod, der har været hårdt angrebet af væggelus - så kan du jo prøve at sammenligne)

I dit sted ville jeg nok være lidt opmærksom på, om der skulle dukke nye bid op, nu hvor du er kommet hjem… HVIS det er væggelus, kan man godt være uheldig og slæbe dem hjem med tøjet i kufferten - og så er det bare med at sende bud efter en skadedyrsudrydder, der kan myrde de ulækre kryb i en fart.
:skrige: :grrrr: