For en uges tid siden fik jeg min dejlige hunkilling, på 12 uger. Hun er meget kærlig, og rolig af sind. Der har ingen problemer været, på nogen som helst måde.
Men for 3 dage siden, “fik” vi en killing, som skal være i pleje hos os i 3 mdr. Det er en hankilling på 20 uger, og han er en rigtig drillepind.
Siden han kom, er alt gået galt. De kan slet ikke sammen, på nogen som helst måde. Hankillingen angriber hende gang på gang, som nok kun er mest som leg, men det synes min hunkilling ikke. Hun siger selvfølgelig fra ved at hvæsse og kradse. Hankillingen ser ikke signalerne og hopper så bare på hende. Vi kan gøre alt, fjerne dem fra hinanden, men han kommer tilbage 2 sekunder efter. Han " angriber hende" HELE tiden, hvilket har resulteret af hunkilingen har ekstremt ondt i bagbenet, og kan slet ikke støtte på det. Om natten er vi nødt til at skille dem ad, da vi ikke kan have overblik over hvad de laver. Det eneste det resultere i, er en nat uden søvn - da hankatten virkelig formår at jamre og hyle hele natten.
Jeg forstår ikke, hvorfor I vælger at tage en kat ind i pleje, når I lige har fået jeres egen??? Jeres lille hunkilling er jo dårligt faldet til endnu. Er han neutraliseret? Håber andre kan hjælpe jer, der er mange erfarne brugere herinde… pøj pøj…(jeg synes faktisk det er enormt synd for jeres hunkilling) så håber I finder en løsning.
Tak skal du have.
Jamen jeg har vidst i et stykke tid at jeg skulle passe ham - og derudover har jeg ledt efter Killing i lang tid. Jeg fandt den rette killing efter lang tids overvejelse. Havde håbet på, at i det at begge killinger er nyankomne, at det ville gøre det lettere.
Jeg tror nu ikke, det er hankillingens skyld, at den lille ikke kan støtte på benet, så det ville jeg være meget obs på.
Men aldersforskellen og styrkeforholdet mellem de to er for stor.
Han leger nemlig med hende, som var hun en jævnaldrende killing.
Du skriver, at I skal passe ham i 3 mdr.
Har du tænkt på, at de i løbet af den tid kan blive gode venner?
Og hvis både han og hun efter den tid skal være alene-katte, vil de savne hinanden meget.
Den unge hans voldsomme adfærd kunne godt tyde på, at han ellers har været alene-killing og nu har en masse opsparet energi, han skal af med.
Jeg havde læst lidt om at man bare skulle prøve og lade være med at afbryde, og det gik helt galt, skilte dem fra hinanden - og derefter kunne hun ikke støtte på benet.
Og ja, jeg tror også han mener det mest i leg, da han ikke bliver aggresiv før hunkatten siger fra overfor ham. Jeg tror også du har fuldstændig ret i at han har opsparet alt for meget energi, for han er nemlig normalt alenekat på et meget, meget lille område, hvor ejeren ikke er så meget hjemme. Men jeg har hørt fra en ven, at han nok kun vil blive værre endnu, ved i noget om det?
Og har i nogle ideer til hvordan jeg kan forhindre ham i at være som han er? Håber at I kan hjælp
[QUOTE=Simone Munk Johansen;1124499]Jeg havde læst lidt om at man bare skulle prøve og lade være med at afbryde, og det gik helt galt, skilte dem fra hinanden - og derefter kunne hun ikke støtte på benet.
Og ja, jeg tror også han mener det mest i leg, da han ikke bliver aggresiv før hunkatten siger fra overfor ham. Jeg tror også du har fuldstændig ret i at han har opsparet alt for meget energi, for han er nemlig normalt alenekat på et meget, meget lille område, hvor ejeren ikke er så meget hjemme. Men jeg har hørt fra en ven, at han nok kun vil blive værre endnu, ved i noget om det?
Og har i nogle ideer til hvordan jeg kan forhindre ham i at være som han er? Håber at I kan hjælp :-)[/QUOTE]
det korte svar er - det kan du ikke
han er en 5 md gammel dreng… større end lille-pigen og tilmed (muligvis) begyndende fertil hvilket kan blive rigtig uheldigt… for det du beskriver lyder som noget dominans agtigt noget og det kan du på ingen måde stoppe - det er kattens natur
målet for hans adfærd er bare 2 md yngre og det svarer til at få en 18 årig dreng til at hoppe på en 12 årig… det dur ikke…
de kan sagtens blive gode venner… men så har du bare et nyt problem nemlig at du skal skille dem ad når han skal forlde dig igen - og det vil være SÅ synd for begge misserne… som at fjerne ens bedste ven for evigt… det ville jo rive hjertet ud på os - det gør det også på kattene
du har i allerbedste mening troet du gjorde noget rigtig godt - problemet er at konsekvenserne bliver noget rigtig hø…
du er nødt til at gøre nogle helt konkrete ting hvis de skal blive hos dig begge 2:
få snippet drengen så han ikke bliver fertil og parrer pigen
du er NØDT til at køre ham træt så hun har en chance… det betyder at du skal til at lære klikker-træning… både for at forstærke positiv adfærd hos drengen og for at slæve ham lidt ned via træthed
du skal til dyrlægen med pigen så hendes bagben kan blive tjekket og fixet så hun ikke hader drengen for at påføre hende smerte når han bare vil lege
og så er du nødt til at finde ud af om de kan blive hos dig begge 2 hvis de bliver venner - for det vil være ganske hjerteløst at skille dem ad HVIS de bliver venner… det kan i den anden ende give en fandens bunke nye problemer med begge katte og det er ingen tjent med… hverken dyrene eller ejere
[QUOTE=Simone Munk Johansen;1124499]Jeg havde læst lidt om at man bare skulle prøve og lade være med at afbryde, og det gik helt galt, skilte dem fra hinanden - og derefter kunne hun ikke støtte på benet.
Og ja, jeg tror også han mener det mest i leg, da han ikke bliver aggresiv før hunkatten siger fra overfor ham. Jeg tror også du har fuldstændig ret i at han har opsparet alt for meget energi, for han er nemlig normalt alenekat på et meget, meget lille område, hvor ejeren ikke er så meget hjemme. Men jeg har hørt fra en ven, at han nok kun vil blive værre endnu, ved i noget om det?
Og har i nogle ideer til hvordan jeg kan forhindre ham i at være som han er? Håber at I kan hjælp :-)[/QUOTE]
Man kan ikke med katte som med hunde …Bare sætte dem sammen og tro de bliver bedste venner. Katte skal sammenføres, og det ‘kan’ tage lang tid, dog normalt lidt hurtigere når det gælder killinger. Jeg har lidt ondt af dine killinger. Din egen killing fik ingen tid til at falde til, før hun blev udfordret med en ny og for hende ukendt killing. - Den lille missedreng, skal osse bruge tid på at falde til, og forsøge at skabe hans territorium, og det er sikkert det han forsøger når han angriber din killing. Det bedste ville være hvis du kan separere dem med en netdør imellem dem, så de gradvis lærer hinanden og hinandens dufte at kende.
Jeg er sikker på at de med tiden nok skal få glæde af hinanden - Men hvad så, når de tre måneder er gået ? Så flytter missedrengen hjem igen, og både ham og din egen killing bliver sikkert ulykkelige over at blive ladt alene igen. Jeg er sikker på, at du har valgt som du har gjort pga. et stort og varmt hjerte for misserne, så jeg krydser fingre for at du ikke løber ind i alt for mange problemer når de to små skal skilles igen.
ØvØv
OK Det er jo let, at være bagklog, men hvis I vidste, at I skulle passe “knægten” hvorfor anskaffede I så en lille hunkilling nu ?
Er Hankatte kastreret, ellers er det jo hormonerne der gør ham til et monster!!
og han leger jo bare drengelege, hvor jeres lille pige slet ikke kan være med! Hun er jo meget yngre og sansynligvis meget mindre!
I må til dyrlæge med babenet, hvor hun åbenbart har rigtig ondt!
Mit forslag vil være, at I adskiller de 2 katte og når pigemissens bagben er i orden kun lader dem i samme rum, når I er tilstede, og kan skille dem hurtigt ad,--- for "knægten" vil fortsætte med, at dominere jeres lille pige lang tid endnu!
Når du nu alligevel skal i gang med en - forhåbentlig succesfuld - sammenføring og - forhåbentlig også - ender med at få et par katte, der er glade for hinanden, så kunne du vel overveje at beholde ham?
Ja, jeg er klar over, at det selvfølgelig ikke udelukkende er din afgørelse, men det lyder, som om hankattens ejer alligevel ikke har meget tid til ham, så måske vedkommende kunne overtales til, at du beholdt killingen? Det vil jo være en win-win situation for killingerne, når de først har vænnet sig til hinanden, hvis de begge kunne få en artsfælle som selskab.
Og så kan du anbefale ejeren at få en voksen, neutraliseret kat, som ikke har så stort et behov for at brænde energi af
