Kære alle,
det er meget længe siden, jeg har besøgt kattegale… I hvert skrevet noget… De sidste par år har stået på Masteropgave, flytning, flere jobskift, mv. Men nu har jeg virkelig bring for jeres hjælp.
Jeg har jo haft en katteflok på tre i lang tid; to Briter og en Burmilla. I slutningen af marts fik Nemo (Brite, knap 7 år) konstateret HCM i svær grad. Han blev givet max et år tilbage at leve i, og vi påbegyndte livsforlængende medicin. Desværre gik det meget stærkt, så søndag den 1. maj døde han hjemme i løbet af kun 20 min. Det var en væmmelig oplevelse og vi kunne intet gøre for ham, og kunne ikke nå at køre nogen steder hen med ham. Eneste gode var, at vi var hjemme, og han slap for stress på vej til dyrlæge, mv.
Så var katteflokken nede på to, og i løbet af 14 dage besluttede vi at få en ny killing. Den 1. juli flyttede så en 12 ugers blanding af Ragdoll og Siameser ind. Det skulle vise sig, at to ‘gamle’ ikke synes, den idé var god, og her 20 dage efter er der stadig problemer. Min Burmilla, som ellers har sovet trofast hos mig hver nat bruger næsten al tiden udenfor. Han giver sig ikke engang rigtig tid til at spise når han ellers kommer ind. Han flygter hver gang han ser hende. Når hun får listet sig ind på ham er han ellers, efterhånden, meget overbærende, hvæser nogen gange slet ikke, og lader hende snuse lidt. Men så stikker han ellers også af. Min Brite, som ellers er meget rolig jagter hende fortsat, hvæser og dasker hende. Heldigvis er hun en sej lille killing, og mister ikke så nemt modet. Hun er meget legesyg, social og kærlig. Hun er meget interesseret i Burmillaen, og viser med al sit kropssprog, at hun bare vil lege og underkaster sig for ham. Men det preller fuldstændig af på ham. Jeg har flere gange været lige ved at returnere hende, da stressniveauet jo er for højt, og det påvirker mig meget at min bassemand har ændret sig så meget… Og jeg savner ham frygteligt… Når jeg pusler i haven kommer han stadig og snakker med mig og kæler, men så snart han får øje på killingen, så flygter han. Og min Brite er også meget utilfreds med den nye beboer… Så det store spørgsmål; skal jeg fortsat bevare tålmodigheden og tro på, at tingene får et normalt leje, at de vil vænne sig til killingen og til sidst acceptere hende, eller bliver det en af de situationer, der aldrig vil ende lykkeligt, og en omplacering derfor blive nødvendig? Vi er jo allerede blevet knyttet til hende, og vil gerne beholde hende, men det er også bare så uendeligt hårdt at se min bassemand flygte. Og så er det anstrengende at vi hele tiden skal se til, at hun får slag og hvæs at Briten. Jeg er meget splittet, og har virkelig brug for hjælp…
Til info kan jeg nævne at Briten er 6 år og Burmillaen 5 år.
På forhånd tusind tak for jeres hjælp.