Hjemløse killinger

Katte Generel snak om katte
#1

hej alle sammen,

Min svigerinde har lige gjort mig opmærksom på at der er hjemløse killinger på hendes arbejde . De bor i et skur og dem der arbejder dernede har ikke set mormis, men mener de er i den alder at de er store nok til også at være væk fra deres mor.

De er vist rimelig vilde da de ikke har haft med mennesker at gøre rigtigt.

Jeg ville gerne selv tage dem, men har ikke så meget forstand på det, og sys heller ikke rigtig her er plads til 5 hjemløse killinger og mine tre egne. Har heller ej råd til at de alle kommer til dr. dyr og vil ikke risikere at slæbe dem hjem hvis de fejler alt muligt.

Er der nogen nær Helsingør der har lyst til at hjælpe ? Eller nogen væk fra Helsingør for den sags skyld…

Det skal gå lidt stærkt da de snart bliver fjernet og aflivet hvis ikke der sker noget da de er i et skur ved en vuggestue.

På forhånd tak for svar.

Mvh Anika

#2

Har du forsøgt at kontakte hittekilling

#3

nej aner ikke hvad jeg skal gøre i denne situation, sidst fik jeg dem afsat meget hurtigt. Der kom de direkte til deres nuværende ejer.

Jeg sidder med en meget stor lyst til selv at tage dem, men det kan ikke rigtig lade sig gøre. Er for nervøs for hvad der kan ske med mine egne.

#4

Nu skriver du rimelig vilde? Og store nok til at være væk fra deres mor?

Eftersom den primære prægningstid jo så er overstået, vil jeg nok stille spørgsmåltegn ved, om de overhovedet vil være egnede som kælekatte.

#5

[QUOTE=Vivi_Fletcher;221193]Nu skriver du rimelig vilde? Og store nok til at være væk fra deres mor?

Eftersom den primære prægningstid jo så er overstået, vil jeg nok stille spørgsmåltegn ved, om de overhovedet vil være egnede som kælekatte.[/QUOTE]

Tro mig det kan lade sig gøre. Min søster fik en killing hjem så også godt kunne være fra deres mor, og den var MEGET vild, min kæreste blev flået over det hele da vi skulle hente den, og det samme med dens bror . Og den kat er verdens største nusserøv nu. og var det allerede efter en uge. De troede aldrig der ville komme en rigtig kat ud af den nemlig, men det er der bestemt kommet.

#6

[QUOTE=Vivi_Fletcher;221193]Nu skriver du rimelig vilde? Og store nok til at være væk fra deres mor?

Eftersom den primære prægningstid jo så er overstået, vil jeg nok stille spørgsmåltegn ved, om de overhovedet vil være egnede som kælekatte.[/QUOTE]

Og skal de da aflives uden at få en chance for et godt liv ?

#7

[quote=Anika;221090]

De er vist rimelig vilde da de ikke har haft med mennesker at gøre rigtigt.

Jeg ville gerne selv tage dem, men har ikke så meget forstand på det, og sys heller ikke rigtig her er plads til 5 hjemløse killinger og mine tre egne. Har heller ej råd til at de alle kommer til dr. dyr og vil ikke risikere at slæbe dem hjem hvis de fejler alt muligt.

Er der nogen nær Helsingør der har lyst til at hjælpe ? Eller nogen væk fra Helsingør for den sags skyld…

Det skal gå lidt stærkt da de snart bliver fjernet og aflivet hvis ikke der sker noget da de er i et skur ved en vuggestue.

På forhånd tak for svar.

Mvh Anika[/quote]

Helt ærligt, så vil det være en meget dårlig ide at tage sådan nogen vildkillinger ind…de vil være skrækslagne og dybt frustrerede over det.

Og der er slet ingen garanti for, at et sådant overgreb mod dem vil føre til, at de nogensinde bliver tamme og helt trygge.

Så jeg synes ikke det er en katastrofe at indfange dem og få dem aflivet, snarere tværtimod vil jeg mene det vil være det bedste for dem, frem for en tilværelse enten som vildkatte eller lukket inde under tvang.

Jeg har selv prøvet det, så derfor ved jeg hvad jeg taler om…de 4 af mine katte startede deres liv på samme måde som vildkillinger…det tog en hel sommer, udenfor på kattenes præmisser, blot at få dem gjort håndtamme…og nu de er 6 år, går de to af dem stadig i panik hvis døren lukkes så de ikke kan komme ud, selv om de ellers er omgængelige nok

#8

Det vil ikke være et godt liv for kattene…kun “godt” for samvittigheden og tankerne om at man har gjort noget “godt”

#9

[quote=Felis;221232]Helt ærligt, så vil det være en meget dårlig ide at tage sådan nogen vildkillinger ind…de vil være skrækslagne og dybt frustrerede over det.

Og der er slet ingen garanti for, at et sådant overgreb mod dem vil føre til, at de nogensinde bliver tamme og helt trygge.

Så jeg synes ikke det er en katastrofe at indfange dem og få dem aflivet, snarere tværtimod vil jeg mene det vil være det bedste for dem, frem for en tilværelse enten som vildkatte eller lukket inde under tvang.

Jeg har selv prøvet det, så derfor ved jeg hvad jeg taler om…de 4 af mine katte startede deres liv på samme måde som vildkillinger…det tog en hel sommer, udenfor på kattenes præmisser, blot at få dem gjort håndtamme…og nu de er 6 år, går de to af dem stadig i panik hvis døren lukkes så de ikke kan komme ud, selv om de ellers er omgængelige nok[/quote]

Jeg er ikke enig og Anikas Filur + søskende er et godt bevis på hvorfor jeg ikke er enig :slight_smile: Med tålmodighed når man rigtig langt.
Hvis jeg havde lyttet til ovenstående, så var Filur, Freja og Frigg ikke i live i dag og de lever altså gode liv - endda som indekatte.
HVIS der ikke er nogen der kan tage dem ind og som har tålmodigheden og tiden til at gøre dem til gode katte, så er jeg enig i at aflivning er det bedste.
Hvis man tager dem ind og det ikke lykkes at gøre dem rolige og tamme, så må man så også være i stand til at aflive dem efter min mening. Men det betyder ikke at man ikke kan forsøge, hvis man gerne vil :slight_smile:

Jeg kan desværre ikke hjælpe dig Anika - måske du kunne vælge kun at tage nogle af dem, hvis du gerne vil hjælpe?, jeg kan godt forstå at 5 killinger er meget at tage ind.

Edit: Mine hittemislinger var i øvrigt også ude over prægningsperioden, da jeg tog dem, og de ville sagtens have kunnet klare sig selv som vildkatte

#10

jeg er heller ikke enig…

Igen fordi den min søster har og en af min kærestes venner, de er helt tamme og den ene er indekat. De har det super godt og fejler intet psykisk eller fysisk.

Jeg giver ikke bare op, og er der ikke nogen herinde der vil prøve at hjælpe mig med det, så må jeg gøre det jeg tror er det rigtige. Jeg har ikke selv set dem endnu. skal derned i morgen og tage billeder og se dem. og der tager jeg noget lækkert mad med til dem.

Jeg sys de skal have chancen og ser det helt umuligt ud efter noget tid, jamen så bliver de aflivet. Men de skal ikke aflives som det første.

#11

[quote=Nevadaisy;221265]Hvis man tager dem ind og det ikke lykkes at gøre dem rolige og tamme, så må man så også være i stand til at aflive dem efter min mening. Men det betyder ikke at man ikke kan forsøge, hvis man gerne vil :slight_smile:

[/quote]

Jeg synes så det skurrer i mine ører det der, for under alle omstændigheder gøres kattene til et eksperiment og ikke på deres præmisser, men på mulig bekostning af en skadet psyke hos dyrene…og hvor længe vil man forsøge, og hvad hvis det ikke går, hvilket liv har kattene så haft indtil beslutningen træffes, at de alligevel skal aflives…

Har du nogensinde set en indfanget lille vild og bange 7-8 ugers killing skrige højt mens den gentagne gange springer så hårdt mod en lukket dør, at man undrer sig over, at begge dele ikke tager skade af det, i de sekunder der går før man når hen og åbner døren igen ???

Det har jeg…og derfor vil jeg ALDRIG råde nogen til at indfange vildkatte, tage dem ind og forsøge at gøre dem tamme.

HVIS vildkatte/killinger skal gøres tamme, skal det være der hvor de er…og deres tillid skal vindes, så de kommer til dig af sig selv

#12

[quote=Felis;221351]Jeg synes så det skurrer i mine ører det der, for under alle omstændigheder gøres kattene til et eksperiment og ikke på deres præmisser, men på mulig bekostning af en skadet psyke hos dyrene…og hvor længe vil man forsøge, og hvad hvis det ikke går, hvilket liv har kattene så haft indtil beslutningen træffes, at de alligevel skal aflives…

Har du nogensinde set en indfanget lille vild og bange 7-8 ugers killing skrige højt mens den gentagne gange springer så hårdt mod en lukket dør, at man undrer sig over, at begge dele ikke tager skade af det, i de sekunder der går før man når hen og åbner døren igen ???

Det har jeg…og derfor vil jeg ALDRIG råde nogen til at indfange vildkatte, tage dem ind og forsøge at gøre dem tamme.

HVIS vildkatte/killinger skal gøres tamme, skal det være der hvor de er…og deres tillid skal vindes, så de kommer til dig af sig selv[/quote]

Jamen jeg gør det jo med forudsætningen at det lykkes, for det tror jeg fuldt og fast på at det kan så længe man har tålmodighed og tid til det, så derfor mener jeg slet ikke det ville komme til en aflivning. :slight_smile: Jeg mener at man meget hurtigt kan vurdere om projektet kan lykkes. Med 3 af mine killinger tog det ikke meget mere end en dag før jeg troede på det. Med Frigg tog det noget længere og jeg havde lige besluttet mig for at aflive hende, da hun viste det først tegn på tillid. Hun er i dag en skøn kat som jeg er glad for jeg gav en chance til ved at holde godt øje med de små tegn hun viste.

Jeg har set vildkattekillinger, da jeg jo tog de 4 vildkattekillinger ind sidste sommer og det tog ca. 3 måneder før Frigg fik rigtig tillid til mig. Killingerne blev af kattens værn vurderet til at være 8 uger da jeg fangede dem - spørg Anika om hun har problemer med Filurs sind i dag, hvis du ikke tror på at de er blevet til nogle skønne katte. Derudover har jeg været frivillig hos kattens værn i lang tid. Så jo jeg har set vildkattekillinger og jeg har ikke samme mening som dig.
Du har helt ret til at mene som du gør, men det betyder ikke at det er det rigtige for alle mennesker og alle killinger.

#13

Felis, hvis jeg fornemmer at det ikke kan lade sig gøre NÅR jeg ser kattene, så melder jeg mig jo ikke til det. Men føler jeg at det kan lade sig gøre så giver jeg det et forsøg. Jeg tænker ikke på mig selv i denne situation, men hvis jeg kan gøre noget for at hjælpe kattene stille rjeg mig altså ikke bare op og glor på at de bliver aflivet.

Det er fint du har din mening, den skal du have lov at have, men jeg har min og den skal jeg også have lov at have.:slight_smile:

#14

og jeg har bestemt ingen problemer med Filur, tror han er bedre opdraget end mine egne katte er. Han er mere kælen end mine egne er overfor andre mennesker. Mine holder sig lidt på afstand fra fremmede, hvor Filur vader direkte hen og beder dem kæle ham. Han er bare en dejlig kat, med det dejligste sind.

#15

Meget er sandt når man tager dèt faktum i betragtning at det ER vigtigt at være i hænder fra små, og jeg er da den første til at tilkendegive vigtigheden af det, MEN…det er altså også set, og dèt ofte, mange dyr, og uden tvivl fordi de ER genetisk betinget nullerputtere, de kan blive det uden at have været i hænder i det tidsrum der er så vigtig.
Selv gamle fertile vilde misser kan gøres både tamme og håndvante. Simba 16 blev neutraliseret d. 16. juni og inden havde han været ikke blot vild men blor han så os i vindet spuuundsede han bort. NU kommer han med halen i vejret og han elsker at blive kløøøøet mellem ørebassserne og han roooder rundt i græsset og jorden i velvære. ALT dette på 1 måned.
Han er ikke nok at give som eksemlet for han er KUN en mis, men han er omvandt et eksempel på det også kan lade sig gøre selv med de største odds imod sig.
At han så nok aldrig bliver en sofamis, det må vi accepterer…men det handler ikke blot om dyrene, men så sandelig også os.
Alle bør have en chance og er man af en type der ikke ynder kæl og hænder så findes der masser af steder man alligevel kan få et godt katteliv…blot i neutraliseret udgave for p.t. er internaterne ved at revne og DÈT udelukkende fordi der er for mange uansvarsfulde mennesker…de skulle fanme have nogle bank:argh:

#16

Vil da lige sige, at vi jo har en voksen vildkat boende her. Han har været her i ca. 2 år og kommer gerne ind morgen og aften + nat. Han stikker som regel af, hvis han høre os, men fryser ellers bare, hvor han er. Han er ikke tryg ved os, men har fået lov til, at ae ham et par gange.
Han er hel hjemvandt med vores andre katte og tager jo så hunde + os med i købet. Han virker tilfreds med livet og jeg tror også på, at vi kan komme tættere på ham med tiden. Manden har døbt ham Luske. :slight_smile:

Anyway- pointen var sådan set, at når det drejer sig om killinger, så tror jeg nu også på, at det kan lykkedes, at gøre dem til gode familiekatte, sellvom de har haft en hård start på livet. Håber det lykkedes, at hjælpe dem videre. :kryds::kryds:

#17

[quote=kamikaze;221519]Meget er sandt når man tager dèt faktum i betragtning at det ER vigtigt at være i hænder fra små, og jeg er da den første til at tilkendegive vigtigheden af det, MEN…det er altså også set, og dèt ofte, mange dyr, og uden tvivl fordi de ER genetisk betinget nullerputtere, de kan blive det uden at have været i hænder i det tidsrum der er så vigtig.
Selv gamle fertile vilde misser kan gøres både tamme og håndvante. Simba 16 blev neutraliseret d. 16. juni og inden havde han været ikke blot vild men blor han så os i vindet spuuundsede han bort. NU kommer han med halen i vejret og han elsker at blive kløøøøet mellem ørebassserne og han roooder rundt i græsset og jorden i velvære. ALT dette på 1 måned.
Han er ikke nok at give som eksemlet for han er KUN en mis, men han er omvandt et eksempel på det også kan lade sig gøre selv med de største odds imod sig.
At han så nok aldrig bliver en sofamis, det må vi accepterer…men det handler ikke blot om dyrene, men så sandelig også os.
Alle bør have en chance og er man af en type der ikke ynder kæl og hænder så findes der masser af steder man alligevel kan få et godt katteliv…blot i neutraliseret udgave for p.t. er internaterne ved at revne og DÈT udelukkende fordi der er for mange uansvarsfulde mennesker…de skulle fanme have nogle bank:argh:[/quote]

Der er bare stor forskel på vilde katte og “vilde” katte :?:?

Der er de vilde katte, der ALDRIG har været i menneskehænder…glem alt om nogensinde at tæmme sådan en kat…og så er der dem der tilsyneladende er “vilde”, men som har haft et hjem og været vant til mennesker.
En kat skal ikke være alene på egen hånd før det ikke kan lade sig gøre at komme i nærheden af den uden dem flygter afsted…ja mange katte der er tamme hjemme, kan naboen ikke engang komme til og tror det er en vildkat, medmindre de kender den.

Så jeg vil vove den påstand, at de “vilde” katte der kan gøres tamme, det er nogen der ikke altid har været vilde, men som tidligere har haft et hjem og været i hænder…

[quote=Buffy;221521]Vil da lige sige, at vi jo har en voksen vildkat boende her. Han har været her i ca. 2 år og kommer gerne ind morgen og aften + nat. Han stikker som regel af, hvis han høre os, men fryser ellers bare, hvor han er. Han er ikke tryg ved os, men har fået lov til, at ae ham et par gange.
Han er hel hjemvandt med vores andre katte og tager jo så hunde + os med i købet. Han virker tilfreds med livet og jeg tror også på, at vi kan komme tættere på ham med tiden. Manden har døbt ham Luske. :slight_smile:

Anyway- pointen var sådan set, at når det drejer sig om killinger, så tror jeg nu også på, at det kan lykkedes, at gøre dem til gode familiekatte, sellvom de har haft en hård start på livet. Håber det lykkedes, at hjælpe dem videre. :kryds::kryds:[/quote]

Den kat du beskriver der, det er ikke en vildkat, men en vildfaren kat der er forsvundet fra et tidligere hjem…ellers kunne den aldrig nogensinde finde på at gå ind i dit hjem og at du kunne få lov til at ae den…

#18

Jeg KAN forsikre dig for Simba 16 aldrig har haft et hjem. Han er født på en gård og har været så heldig at overleve.
Der er genetik i det for en vis %-del, og det er så forskelligt fra individ til individ.
Og så handler det oigså om menneskerne der er i den givne situation.
Se blot ham den røde/Garfield. Min nabo kan ikke komme til ham…jeg kan ikke gå for ham og han går rundt om huset og sidder på vores solbænke lige hvor jeg er…det er hjerteskærende at både se og høre på, men det hjem han får er på ferie, desværre

#19

Felis: “… Der er de vilde katte, der ALDRIG har været i menneskehænder…glem alt om nogensinde at tæmme sådan en kat…”

Så kan jeg da fortælle dig, at jeg adskillige gange i årenes løb har oplevet det modsatte, og jeg kan garantere dig for, at de katte aldrig har været i menneskehænder som killinger.

Det skal så dertil siges, at de fleste af dem kun har haft tillid til mig, men et par af dem har altså også ladet sig nusse af mennesker, som er kommet her af og til.
Det er et spørgsmål om tid, tålmodighed og mad.

Et par enkelte smutter også ind af hoveddøren, hvis de kan se deres snit til det (de er jo født nysgerrige), men de ville sikkert panikke, hvis jeg ville lukke døren, så de ikke kunne komme ud igen.

Så jo, jeg ville godt kunne påtage mig at gøre et par killinger ud over prægningsperioden tamme, men jeg har katte nok inden for hegnet.

#20

Jamen jeg tror da egentlig også - med stor tålmodighed - man måske kan få nogle katte, der accepterer, at blive kløet bag øret.
Men dem jeg taler med, der ønsker en kat i huset, vil jo gerne have en kat, der meget gerne vil kløes bag øret … og ikke bare acceptere det.

Men jeg er nok også så “kold”, at jeg ikke tror på vi kan redde samtlige katte - og så hellere redde dem, der har sindet til det og dermed faktisk kan være med til at ændre manges opfattelse af, at katten “bare er sin egen og ikke gider mennesker”.