Hjemme efter første TICA show + Diamond update

Så er vi hjemme igen efter vores første tur til et TICA show, dog tidligere end beregnet.

Først vil jeg sige at jeg synes det er en rigtig god udstillings form de bruger der. - Klart den bedste udstilling jeg har været på. - Det er smadder smart som burerne står, at der er borde og stole vi udstiller kan benytte. Skide smart er lige hvad det er! :ok: Og man står ikke i en gågade når man skal have kat ind og ud og gøre klar, det er helt klart også et plus. - Det kan vi lide. -høhø

Dommerne var smadder søde, og gode til at lade katten slippe hurtigere, hvis den ikke lige synes det var så sjovt at være der oppe. - Det synes jeg er godt. Så slipper en evt. stresset/nervøs/træt kat for at blive vendt og drejet rundt!

Jeg synes også stemningen er klart bedre, end når jeg har været afsted på en FiFe udstilling. - Her var roligt, hyggeligt og ja, bare rart.

Men desværre måtte vi tage tidligere hjem. - Diamond kunne slet ikke klare det idag. - Hun savlede helt vildt, trak vejret utrolig hurtigt, og værst af alt begyndte hun at rulle sine øjne tilbage, og blive fjern. Nøj hvor blev jeg bare nervøs. :uha:
Jeg finder og snakker med Thomas, som siger at jeg skal tage hende hjem. Klart hun ikke skal blive der. Og jeg skulle selvfølgelig også holde godt øje med hende.
Heldigvis havde jeg lige små 30 min., for inden efter hendes 3 omgang, meldt hende ud af de sidste 2, da jeg godt kunne se hun bestemt ikke brød sig om at være der oppe. - Det var jeg glad for til sidst, for da jeg fik OK til at pakke sammen, så gik det stærkt med at pakke ned og komme ud til bilen. Vi skulle bare hjem!
Hun fik god frisk luft i starten af turen, hvilket jeg tror hun nød godt af. - Vi kom hjem og hun kom ud af kassen. Heldigvis er der ikke noget med hende nu. Hun har både været i maden og vandet. - Savl og hurtig vejrtrækning er stoppet, så jeg er godt nok lettet! Puha.

Gismo var heldigvis rolig, dog var han ikke glad når han skulle ind og ud af burene ved dommerne, eller op til dommerne. Første dommer han var hos var det fint, men … Det var vidst lige lidt for meget for ham alligevel. Men i buret nød han det ganske fint. :slight_smile:

Men ud over Diamonds slutning på dagen, så synes jeg det var smadder hyggeligt og spændende!!

Smider lige et billede af Diamond, som nu ligger og hygger med sin far, som rigtig har sørget for hende!! :inlove:

Øv sikke da en træls afslutning for dig og katten :ked:

Men dejligt at du synes om TICA-show-stilen… det gør jeg også :wehu:

[quote=Helen;147854]Øv sikke da en træls afslutning for dig og katten :ked:

Men dejligt at du synes om TICA-show-stilen… det gør jeg også :wehu:[/quote]

Ja det var øv, og synd for hende. - Men det var rart at de var så forstående og det hele!

Hejsa…

Godt at høre at hun har det godt nu :slight_smile:
anna

Åh var det dig Kimilla… jeg stod jo udenfor hallen (og røg) da I kom ud med kattene og alle jeres pakkenelliker… Ville ellers gerne have hilst på dig under lidt mindre dramatisk omstændigheder.
Dejligt at høre, at hun nu har det godt igen :slight_smile: Har jo spekuleret lidt over, hvordan det mon gik med katten…

[quote=Ann K;148279]Åh var det dig Kimilla… jeg stod jo udenfor hallen (og røg) da I kom ud med kattene og alle jeres pakkenelliker… Ville ellers gerne have hilst på dig under lidt mindre dramatisk omstændigheder.
Dejligt at høre, at hun nu har det godt igen :slight_smile: Har jo spekuleret lidt over, hvordan det mon gik med katten…[/quote]

Ja det var mig som måtte suse afsted i en fart med katte og det hele. - Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke husker ansigter på folk som stod uden for, jeg havde kun lille Diamond i tankerne og en hurtig hjemtur også i tankerne. Det er det eneste jeg husker…

Og hold da op, så hurtigt har jeg aldrig fået pakket sammen som jeg gjorde igår.

Men kunne ellers ha’ været hyggeligt at hilse på dig, og som du skriver under mindre dramatiske omstændigheder.

Men heldigvis er alt godt igen! Puha - Tak for tankerne!

[quote=Kimilla;148507]- Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke husker ansigter på folk som stod uden for, jeg havde kun lille Diamond i tankerne og en hurtig hjemtur også i tankerne. Det er det eneste jeg husker…
[/quote]

Jeg havde godt nok heller ikke forventet, at du ville kunne huske et menneske, der kom med en venlig kommentar under de omstændigheder… ville nok selv have problemer :slight_smile:

Og begynde at præsentere mig (hvis altså jeg havde vidst det var dig), når du dybt bekymret er på vej hjem med en syg kat… nej, det ville have været en anelse taktløst!

Men hva’ - vi ses jo nok igen en anden gang :slight_smile:

Jeg forstod heller ikke helt, hvor du pludselig var blevet af :?

Men jeg kan da sandelig godt forstå, at det bare var om at vende snuden hjem - og det kunne da kun gå for langsomt.

Skønt at hun har det godt igen :slight_smile: