Det her er min hjerte-kat. Det er Whiskey, som har delt hus med os i ca. 5½ år. Han er fra Inges Kattehjem og er ca. 10-12 år. Han har det skønneste sind, er en rigtig mors dreng, kan være en forfærdelig djævel og den største puttegøj. Han er lidt stiv i bagkroppen, måske efter en gammel skade og måske fordi han har lidt gigt. Han betyder bare utroligt meget for mig, og selv om jeg elsker alle mine 4 katte højt, så har Whiskey bare en helt særlig plads i mit hjerte…
Vil I dele at billede af jeres hjerte-kat og fortælle, hvorfor den har en speciel plads i jeres hjerter?
Hende her er også kattehjemskat. Hun kom til os som 8-9-årig, og det stod hurtigt klart for os, at den tidligere ejer havde taget sig rigtigt godt af hende. Sådan en god og tillidsfuld kat kommer ikke ud af ingenting, så hun kan kun have kendt til kærlighed. Hvorfor hun så kom på internat, ved vi ikke, men måske døde ejeren.
Under alle omstændigheder er det nu vores opgave at forkæle denne let buttede, velopdragne, underholdende og altid overraskende hyggekat, vores lille floks stabile omdrejningspunkt. Jeg elsker dem alle tre, men skønnest i verden er min Snehvide, min hjertekat.
Sugieh kom til mig da jeg havde aller mest brug for hende, og hun er stadig den der ved nøjagtigt hvornår hun bare skal være
Rose var ligesådan… selvom hun ikke var hos mig længe, nåede hun alligevel at sætte ligeså dybe spor i mig som Sugieh
De to er de katte der ubetinget betyder aller mest for mig
Min hjerte-kat er uden tvivl Bølle. Han er den første kat der har været helt min egen. Jeg har haft ham fra killing og det blev hurtigt klart at vi passede perfekt sammen. Når jeg er hjemme er Bølle der hvor jeg er, han følger mig rundt i huset og vil gerne være med i alt hvad jeg laver. Han er sjov og fræk - og dem der kender ham siger at hans navn er velvalgt.
Min hjerte kat er min elskede Oliver, som bliver 2 år om et par uger… Vi har haft vores problemer, blandt andet med hans bideri, men efter god hjælp herinde fra og fra Ayoe er hans bideri næsten forsvundet… Oliver er en éner, som skal opleves… Når jeg kommer hjem, sidder han pænt ved døren og venter på mig. Så stikker han næsen op i luften, lukker øjnene og venter på at man møsser ham mellem ørene… Han kommer troligt hver morgen og vækker mig med masser af møsser og hovedstangning…
Vi har et meget tæt og dybt bånd, og han er altid lige i nærheden af mig…
Jeg har flere hjertekatte:hjerte:, men Sex Bomben er nu min største
Jeg elsker hende over alt på jord
Hun er en ener…hun har humor, hun elsker at drille, hun render efter mig og mjaver…altså uden lyd på, hun har nemlig så godt som ingen stemme
Og så hjælper hun til med alt hvad der laves her i huset :høhø:
Og så har hun givet mig en hjertekat mere, nemlig Kalle Knaldperle
Jeg havde to andre hjertekatte, Bombens far Matador og Bombens mormor Chelonia
De to viser jeg ikke foto af i dag, jeg kan ikke se foto af dem efter at de ikke er mere
Min Cinnamon kunne være blevet to år i går - hvis ellers dem, der solgte hende til mig, talte sandt, da de sagde, hun var 12 uger. Det gjorde de nok ikke, har jeg senere fundet ud af, men jeg var ikke klogere dengang
Min første kat i 30 år. En lille sky killing, der voksede op og blev min med hud og hår. Man kan jo ikke rigtig forklare den slags, men jeg græder stadig ind imellem en tåre over hende, selv om det snart er et år siden, jeg måtte sige farvel til hende
Min første kat, Urd, blev 14 år, og har stadig en meget stor plads i mit hjerte, men lige nu, er min hjerte kat nok Miv. Miv kom til os som en lille ca. 3 måneder gammel killing. Vi fandt hende oppe i vores lille stald hvor hun lå i halmen og var nær frosset ihjel i en snestorm 2 februar 2005. Vi varmede hende, badede hende, nussede om hende i håb om at finde ud af hvor hun hørte til. Da det mislykkedes, blev hun hos os. Hun er meget speciel, og har overhovedet ikke tillid til mennesker. Hun giver os lov til at fodre hende, og hun giver os lov til at bo i hendes hus. Når det så er sagt, så er det hende der bestemmer hvornår der skal hygges, snakkes, eller kæles. Eneste sted hvor jeg bestemmer er, at når jeg kan få fat i hende bliver hun børstet og får klippet kløer. Det er ikke altid ok med hende, men jeg bliver da ikke overfaldet. Alt i alt ikke en ønske kat, men alligevel en kat, der har ramt mit hjerte, og som er min indtil hun ikke kan mere. Hun er nu 7 år, og med den barndom hun har haft, er det ikke sikkert at hun bliver så gammel. Hun har nok brugt nogle liv inden vi fandt hende. Jeg har flere gange haft kontakt med en fjern-healer som har "snakket " med Miv og som siger, hun har det godt nu, så det håber jeg er rigtigt. Hun virker som om det har været godt for hende at flytte til byen da vi gjorde det… Nå, lang snak om en enkelt kat… sådan kan det gå
Min hjertekat er Mille, hun betyder noget helt særligt for mig, det gør hun fordi vi fandt hende kun 4 uger gammel. Og selv om vi efterlyste hendes mor fandt vi hende aldrig. Så Mille er vokset op med mig som sin mor og det kan mærkes, jeg er hendes og hun bliver jaloux hvis jeg leger med Mollie. På billedet er hun ca. 4 mdr. gammel.
Jeg har også haft en anden hjertekat Det var lille Shiva, som vi måtte lade aflive kun 5 mdr. gammel. Ham har jeg plejet og passet siden han kom til skade med sin pote 9 uger gammel. Hans pote blev reddet, men Shiva var syg af Giardia eller muligvis Tricomonas Foetus, tror jeg det hedder. Og selvom han blev behandlet i meget lang tid i flere omgange lykkedes det ikke at redde ham. Jeg var helt knust, da vi måtte tage afsked med ham. Han var iøvrigt en lille vildkat, søn af Rikke som bor i vores vaskehus. Og den mest elskelige lille kat man kan forestille sig.
Jeg kan desværre ikke få billederne frem, men de kan ses i mit album
Min hjertekat var ubetinget min smukke blå/hvide elskling Honey, som jeg desværre pludseligt mistede i marts sidste år Jeg kan ikke sætte billede på af hende, for det gør stadig så forfærdeligt ondt ( det var Kim der måtte lægge hende på mindesiden ) og jeg har ikke været på min mindeside siden da
Men jeg vil gerne vise jer min soulmate Min dejlige tossede,skøre,klodsede,drillesyge,elskelige… ja jeg kunne blive ved … Pretty Sheila på 11 år. Vi følges ad i tykt og tyndt, hun er husets dronning og har boet hos mig siden hun var 12 uger gammel, og kun lignede en pelspind med kæmpeører og mega lang hale
Det er faktisk svært… I mange år var min hjertekat helt sikkert Mea. Min første kat, og en ganske speciel dame, der ikke brød sig lige godt om alle mennesker og hvor jeg altid lå heeeeelt stille når hun kom og ville putte…
Mea blev desværre aflivet sidste år, og ja… De er jo alle specielle, men jeg tror nu nok McCoy har sneget sig ind på en helt særlig plads hos både Casper og jeg…
Han har bare det bedste og mest fantastiske temperament, jeg nogensinde har mødt hos en kat
Har kun en enkelt kat og han er den eneste jeg nogensinde har haft
Han er min hjertekat fordi han valgte mig på internatet (han kravlede op i armene på mig, gav sig til at spinde og faldt så i søvn ), men han var også den der ændrede min opfattelse af katte fuldstændig. Inden jeg fik ham synes jeg katte var sådan nogle lidt sure, reserverede væsener, næ en hund, det vidste man da hvad var. Men en kat var jo lidt nemmere, den krævede ikke lige så meget som en hund (troede jeg XD), så jeg skulle bare ud og kigge på kattens værn og fandt ham her, min lille kælegris han fik mig til at smelte fuldstændig og gør det stadig med jævne mellemrum i ved ind i mellem alle ulykkerne en kat på 10 måneder kan lave
Oliver er en éner, som skal opleves… Når jeg kommer hjem, sidder han pænt ved døren og venter på mig. Så stikker han næsen op i luften, lukker øjnene og venter på at man møsser ham mellem ørene… 
Han kommer troligt hver morgen og vækker mig med masser af møsser og hovedstangning…
hun betyder noget helt særligt for mig, det gør hun fordi vi fandt hende kun 4 uger gammel. Og selv om vi efterlyste hendes mor fandt vi hende aldrig. Så Mille er vokset op med mig som sin mor og det kan mærkes, jeg er hendes og hun bliver jaloux hvis jeg leger med Mollie. På billedet er hun ca. 4 mdr. gammel.
Det var lille Shiva, som vi måtte lade aflive kun 5 mdr. gammel. Ham har jeg plejet og passet siden han kom til skade med sin pote 9 uger gammel. Hans pote blev reddet, men Shiva var syg af Giardia eller muligvis Tricomonas Foetus, tror jeg det hedder. Og selvom han blev behandlet i meget lang tid i flere omgange lykkedes det ikke at redde ham. Jeg var helt knust, da vi måtte tage afsked med ham. Han var iøvrigt en lille vildkat, søn af Rikke som bor i vores vaskehus. Og den mest elskelige lille kat man kan forestille sig.
i ved ind i mellem alle ulykkerne en kat på 10 måneder kan lave 
