Hejsa,
vi er nye herinde. Vi har hidtil holdt til på Jubii-debattens katteforum, men vil gerne have mere kontakt med andre kattegale. Jeg fandt stedet her ved at søge på “kat angreb”, fordi vi har et lille problem med at han har fået til vane at angribe mig uden åbenlys grund. Jeg kan i hvert fald ikke se den. Jeg har beskrevet adfærden i en anden tråd.
Hugo flyttede ind hos mig i sommers efter at jeg havde passet en bekendts kat i 6 uger. Jeg lider af klinisk stress og har derfor problemer med søvnløshed, som er min markør for hvornår stressen er tilbage, men da jeg havde Frida, sov jeg som en død. Hendes tilstedeværelse, nusseriet og hendes spinden gjorde udslaget. Fra at sove 4-5 timer i bidder blev det til 8-10 timer i træk, måske afbrudt af en tissepause.
Så da hun flyttede hjem igen, var beslutningen taget og jeg fandt så Hugo på Inges Kattehjem. Her “solgte” de ham som indekat og som en kat, der ikke kan med andre katte. Han skulle have lov til at gøre tingene i eget tempo og eftersom Frida netop var sådan en, tænkte jeg at han ville være en god efterfølger.
Jeg fik så en kat, der indtog sit nye hjem med det samme. Der var ingen bange kat, der skulle gemme sig først. Nej, han trådte ud af transportkassen med ejermine på og gik rundt og snuste. Han ville ikke spise eller drikke, så jeg investerede i drikkefontæne og plasticpølsebakker, så hans knurhår ikke stødte imod og så han fik rindende vand.
Kattefolket på Jubii gav mig links til zooplus.dk, .co.uk og .de - og jeg gik amok derinde. Haha. Han fik klatrehalløj med hule og hængekøje, radiatorseng, vinduesmåtter til vinduerne og masser af legetøj. Han spiste kvalitetsfoder på kattehjemmet, så det får han også her. Han har fået vådfoder af en meddebattør på Jubii. Hans grus er af den slags med klumpende effekt og som kapsler lugten inde. Han er en særegen kat med personlighed, men det er ok med mig. Jeg elsker den slags.
Han er en smuk fyr. Han er sort med hvide poter, mave og lidt på snuden, men altså en ganske almindelig huskat. Der er vist kun ægte arrogance i ham - til gengæld er der masser af den.
Han er kastreret og 2-2½ år gammel. Han blev afleveret på internatet af sin ejer, fordi “hun ikke havde tid til ham”, vist nok. Så blev han hentet af nogen, der havde kat i forvejen, men det brød han sig ikke om, så han røg retur. Og nu er han så her hos mig. Jeg nyder at have ham her, må jeg indrømme. Jeg anede ikke at jeg savnede at have kat. Vi skal slet ikke tale om hvilken indflydelse han har på mine stress-peaks - han er faktisk lidt en terapikat.
Jeg håber I tager godt imod os.