Sorry jeg bomber løs med nye emner,men jeg har så mange tanker efter jeg er blevet katte-mormor
Mine killinger er født 14/7, mor mis VAR gode venner med vores hund (hvalp på nu 7 mdr,tæve) helt op til fødslen,hun elskede at gnubbe sig op af vuffer. Efter fødslen angriber hun vuffer stort set bare hun ser skyggen af hende,vuffer bliver holdt væk fra katteværelset,men når mor-mis vandrer rundt i huset,så angriber hun vuffer bare hun kigger på hende,jeg er helt med på at hun nu betragter vuffer som et rovdyr og vil beskytte sine unger og at jeg skal vente på at hun selv bliver normal over for vuffer igen.
Mit spørgsmål nu er så, hvornår plejer mor-mis at acceptere hunden i huset igen? Og når dagen kommer,hvornår kan vuffer så hilse på de små? Er det bare at prøve sig frem og lade mor-mis styre hvor tæt de må komme på hinanden?
Skal jeg gøre noget? Eller kan jeg gøre noget og i så fald hvad?
Hvis du har mulighed for det, skal du måske prøve at holde hund og kat adskilt hele tiden. Altså også når mormis tager sig en tur ind i stuen. Bare for at undgå, at det sætter sig i dem begge to, så hun bliver ved med at være vred på hunden, og den bliver bange for hende.
Med hensyn til hvornår hunden kan se killingerne - jeg tænker, det afhænger af mormis. Hvis hun stadig er vred på hunden, bliver hun nok endnu vredere på den, hvis den kommer i nærheden af killingerne.
Det er stor forskel på katte når de får killinger og din viser tydelig at hun ikke vil have hunden i nærheden, så vil ville sørge for at holde mormis og hund adskilt altid, de kan virkelig gøre seriøs skade på hinanden
Killingerne skal selvfølgelig møde hunden når de bliver større Vores løsning når mormis ikke vil accepter andre (hund/kat) i nærheden af killingerne, har været at have dem i badeværelset, når de er 5 uger får de lov til at gå på opdagelse i i huset, mens de andre katte/hund er lukket ude, så de er tryg ved at bevæge sig rundt, når de er det. ja så er de næste håbløse at holde på badeværelset og render selv ud, når vi går derind. og de får derefter lov til at være ude ved os og møde husets andre beboer og blive trygge ved dem(dog sørger vi for at der altid er en killing tilbage ved missemor). når killingerne er 8-10 uger, så syntes jeg ofte missemor selv ønsker at være en del af fællesskabet og hun får lov til at komme ud under opsyn til vi lige er sikre på hun også acceptere at alle skal være her.
Galath:
Tak Min lejlighed er desværre for lille til at de kan holdes helt adskilt:grimacing: men det ser ud som om nu,at mor-mis ikke angriber mere, lige umiddelbart, men det tolker jeg som at fordi vuffer har lært sig at hun ikke engang skal kigge mor-mis,så de kan godt være i samme rum, vuffer går som regel bare i den anden ende af rummet, hvis hun angriber igen må jeg finde på et alternativ
Jeanette:
Tak for dit svar også Og jeg er helt enig,mor-mis vil absolut ikke ha vuffer i nærheden, mor-mis ligger (hun har selv valgt stedet) i mit Walk-in closet i soveværelset,vuffer tør ikke engang at gå ind på værelset,så de ser kun hinanden når mor-mis vil ud og rende rundt og hun har ikke angrebet idag eller set ud til at ville,men vuffer holder sig også langt væk fra hende.
Jeg holder nøje øje og hvis de er alene hjemme er 100% adskilt. Jeg håber det bliver bedre☺️
Det lidt ligesom at starte forfra,da vi fik vuffer var den bange for misser og det fandt misser hurtigt ud af,så hun synes det var sjovt at vise klør og ligge oppe på hundeburet og spille smart,i takt med at vuffer voksede,fandt vuffer ud af at hun faktisk var stærkest og så måtte misser pænt pakke sammen og blev istedet for vildt kælen over for vuf,men nu,ja nu føles det som om de har byttet plads igen
Jeg holder øje og er klar til at gå imellem hvis der skulle opstå noget og så lader jeg ellers mor-mis styre hvornår vuffer må komme tættere på… de små kommer jo på et tidspunkt til at skulle se resten af hytten,men det tænker de får lov til nogle gange hvor vuffer bliver lukket på toilettet og efterfølgende i hundebur så de kan snuse til hinanden eller noget… håber det kommer til at lykkes,vuffer er jo også temmelig klodset i og med hun stadigvæk er hvalp,så det bliver nok lidt af en udfordring
Her er de 2 hunkatte ( semi vildkatte ) i huset først lige for få uger siden holdt op med at ryge i hovedet på hundene og de andre katte- killingen vi beholdte er fra den 26 marts.
Vi måtte totalt adskille dem i den periode.
De går nu alle sammen igen, men de andre dyr træder stadig lidt varsomt omkring missemødrene.
Ja, prøvede 2 gange at måtte få løftet ikke en, men 2 katte af vores lille ds gårdhund og hun havde intet gjort- totalt skræmmende.
Hun havde ikke engang været nær killingerne, men katte kunne se hende ud af dør til katteværelset, der stod på klem og så fløj de ud…
Heldigvis er de normale igen nu.
Ja de kan godt nok være stride-idag angreb hun vuffer igen
Jeg lagde også mærke til idag da jeg sad inde hos mor-mis og killingerne,så kunne mor-mis høre lyden af vuffers poter ude i gangen, hun blev helt vild i øjnene og jeg kunne se hun var klar til angreb…
Det værste var at det har gået fint i 2 dage, idag gik hun selv helt over og gnubbede sig op af vuffer,jeg kunne tydeligt se at vuffer tænkte åhh åhh… hvad skal jeg gøre… men hun nåede ikke andet end at tænke så sprang mor-mis lige i fjæset på hende
Det bliver bedre, men nok ikke før killingerne er omkring 8-10 uger. Havde vildkat ( en af vores missemødre ), der havde født i det fri og hun for også i hovedet på sine ældste killinger, når de kom nær de nye.
De er så neutraliseret her nu begge 2- ved ikke om det var det, der lagde en dæmper på det, men tror mere på det har med alder på de små at gøre…
Yes, holdt hende jo så inde et par dage før fødsel sidst, så vi ikke skulle ud og lede i grøfter osv.
Blev egentlig ret forbavset over, at hun så valgte at gå ind i kasse til anden mis med 5 dage gamle killinger og føde der, men de kan måske også være i familie- lidt svært at vide, når man ikke kender baggrunden…
Jo mere du kan holde dem adskilt de første par uger jo bedre - så vuf ikke bliver bange for missemor, og hun ikke ser sig permanent gal på vuf.
Hun og de små må være lukket inde på soveværelse/badeværelse eller hvilket rum der nu er, og så få lov at strække benene når vuf er uden for eller lign.
Ja de er også helt afskilt nu, men det en lille lejlighed jeg har,så engang imellem kommer mor-mis ud,Enter under fuldt opsyn eller vuffer bliver lagt i bur,jeg kan allerede se på vuf at hun går helt i stå når mis kommer ud og hvis hun er tæt nok på mig,flyver hun op og sidder på mit skød
En kat med killinger-puha… det har jeg set nu,at det skal man passe på
Vores løsning når mormis ikke vil accepter andre (hund/kat) i nærheden af killingerne, har været at have dem i badeværelset, når de er 5 uger får de lov til at gå på opdagelse i i huset, mens de andre katte/hund er lukket ude, så de er tryg ved at bevæge sig rundt, når de er det. ja så er de næste håbløse at holde på badeværelset og render selv ud, når vi går derind. og de får derefter lov til at være ude ved os og møde husets andre beboer og blive trygge ved dem(dog sørger vi for at der altid er en killing tilbage ved missemor). når killingerne er 8-10 uger, så syntes jeg ofte missemor selv ønsker at være en del af fællesskabet og hun får lov til at komme ud under opsyn til vi lige er sikre på hun også acceptere at alle skal være her.
