Hund nr. 2 eller ej?

Jeg er lidt i vildrede!

Mandy på snart 16 år mistede sin datter Rumlepot for ca. 9 mdr. siden.
Jeg havde forventet, at Mandy ville vise savn, men hun blev faktisk mere livlig og nærværende. Om det så skyldes, at Rumlepot lagde en dæmper på hende pga. sin sygdom, ved jeg ikke.

Mandy har været rigtig skidtmads i godt en uge, men er igen helt fit for fight, og når vi på vores gåture møder hendes hundevenner, vil hun gerne lege og kigger langt efter dem, når vi går.
Det skal lige bemærkes, at Mandy og de andre hunde aldrig går uden line, så det er så som så med legemulighederne.

I det daglige sørger hun for altid at være i nærheden af mig, og jeg spørger nu mig selv, om det er i mangel af bedre.

HVIS hun skulle have en firbenet ven, mener jeg ikke, det skal være en hvalp, da det ville svare til at sætte en på 80 år sammen med et barn.

Jeg ved, at jeg ikke vil undvære at have en hund, og det var min mening - når Mandy en dag ikke er mere - at få en voksen/ældre hund (måske fra et internat) og give den nogle gode år, men skal jeg gøre det allerede nu?

Hvad er jeres erfaring med at sætte to voksne hunde (tæver) sammen?
(Mandy er kastreret for mange år siden).