Hund og katte

Hej allesammen…

Vil lige dele et par meget vellykkede dage med jer…

Mandag kom min veninde Sofie, som havde sin lille fine amstaff hvalp med, som er 10 uger gammel.

Vi havde lavet en nød plan klar hvis nu kattene ikke kunne med den lille hvalp som hedder Albert.

Nødplanen lød på at vi så sov hos min mor.

Da hun kom satte vi alle vores ting i gangen, tog skoene af, og satte Albert ned på gulvet.

Så gik han stille og roligt ind og snusede. Zalsa var super nysgerrig og Albert bange for hende. :tihi:

Hulk lå og kiggede oppe fra kradsetræet, mere eller mindre ligeglad. Filur så med på AFSTAND, bestemt ikke for tæt på. så blev der knurret lidt.

Men efter som dagen gik havde de accepteret at Albert var der og også skulle have lov at lege og spise. De var ikke vilde med ham da han tog hjem, men det var ok han var her. Så jeg har hermed fundet du af vi godt kan få hund inden Zasla siger farvel til os, hvilket jeg jo ikke havde regnet med .

Jeg er meget positivt overrasket. Og mine missere er åbenbart nogle hårde negle. I hver fald i forhold til hvad jeg troede.

Er så stolt af dem.

Ville bare lige dele min gode oplevelse :slight_smile:

-kramer

Sikke en dejlig sammenførings historie:D

Mine forældre har også en stor hvalp som vores katte må sammenføres med når vi er i Århus, det er lidt sjovt at observere på.
Vores hunkat er stort set ligeglad med hunden og nedstirrer den bare når den vil lege.
Vores hankat derimod puster sig op og ligner en ritgig farlig karl, men det ophidser bare hunden endnu mere, men når hunden så sover, så skal vores hanmis lige hen og tjekke om den er levende, hvilket resulterer i han piver den ind i hovedet og den vågner og så starter det hele forfra. -høhø

det er typisk katte :slight_smile:

de tænker ikke så langt :tihi:

Du skal så også huske på, at sammenføring ikke kun indebærer, at hunden og kattene ikke farer i hovedet på hinanden, men i mindst lige så høj grad også, at kattene ikke bliver stresset på længere sigt med f.eks. urenlighed til følge.

Jeg ved det. Og derfor havde jeg jo også en nødplan. Men de virkede ikke stressede. De gik rundt som de plejede. men knurrede og hvæste af Albert hvis de sys han var for meget. og det forstod han og gik væk.

Og nu er det heller ikke lige inden for de næste par år vi skal have hund. det bliver først når vi en gang er flyttet herfra og har plads til alt hvad vi skal have plads til.

Havde jeg den mindste fornemmelse af mine katte var stressede havde jeg ikke gjort det jeg gjorde. Og heller ikke sat mig selv op for vi godt kan få hund senere hen…

og de hunderacer vi har i tankerne er ikke store hunde. Det er en japansk spids eller fransk bulldog.

Hvor er det dejligt at læse:-)

Hunde og katte kan have stor glæde af hinanden:-)