Hundebid

Har lige et par spørgsmål.
Jeg ved hvis en hund på gaden bider et barn, så skal det meldes til politiet.
Men hvis barnet er på besøg i hundens hjem, skal det så også meldes??

Det kommer vel meget an på hvordan og under hvilke omstændigheder biddet sker… og det gælder uanset om det sker i barnets hjem, hundens hjem eller på gaden!
Ikke alle bidepisoder meldes til politiet… ikke alle bidepisoder bør meldes til politiet…

Jeg mener det er forældrens pligt at være opmærksomme på deres børn. Og hvis et barn driller en hund ja så mener jeg ikke hunden skal klandres for at den til sidst bider i selv forvar.

Men jeg mener også situationen kunne være undgået om der havde været en ansvarlig voksen tilstede.

Men de færeste vil indrømme det er deres egen skyld deres poder bliver bidt og vil forlange hunden aflivet… hunden er som vanlig taberen.

Ja, og selv om du får indbrud i dit hjem, må hverken du eller din hund skade den, der bryder ind!
Hunden må heller ikke bide, hvis den prøver at forsvare dig.

Ok må lige forklare mig, vi har også selv hund. Og dette drejer sig om en stor dreng på 10 år, han ved godt hvordan man er ved dyr, hunden ligger i sofaen ved siden af mig. Drengen står op og aer hunden, stille og rolige strøg ned af ryggen, uden det mindste tegn fra hunden, “flyver” den op angriber ham med et bid ved næse og kind. Min dreng bakker tilbage, og derved, kan hunden ikke få yderlig ved.
Denne hund har aldrig tidligere bidt ifølge ejer, dog har den snappet efter eget barn i hjemmet, når denne ikke har ladet hunden værre. Altså som jeg forstår det når barnet har irriteret hunden, og ikke trukket sig når den har knurret.

Hunden er vant til at børn ikke respekterer dens grænser… og når så et fremmed barn heller ikke gør det, så kommer overreaktionen…
Det er møghamrende SYND for hunden og din søn!!!

Råd hundeejeren til at få hunden undersøgt fra ende til anden, så evt sygdom/smerter kan udelukkes…
Derefter skal og bør der træffes en beslutning ang hunden… som med garanti IKKE er til dens fordel!
En hund, der først har lært at det er nødvendigt at knurre og markere/bide for at den kan få fred, er en farlig hund i nærheden af børn… desværre :frowning:

Ok hvad mener du med, at det fremmede barn ikke accepterede hundens grænse?

Et barn der står bøjet ind over en hund der ligger i sofaen…

var jeg hund havde jeg nok også bidt.

Men ja hunden bliver taberen, fordi børnene ikke har lært at omgås hunde rigtigt. En rigtig trist situation

ja ok, kan følge jer i han havde gjort noget forkert, hvis han stod bøjet ind over, eller havde stukket hovedet ned til hunden… men nej han stod ret op, og var ikke sådan hunden kunne have haft følelsen af den ikke kunne komme væk, den kunne sagtens have flyttet på sig eller hoppet ned… Men der var ingen tegn på ubehag, og drengen har heller ikke gået hen til hunden hvor den gik væk, eller andet…

Din søn har ikke opført sig forkert, men hvis hunden i det daglige forbinder børn med noget ubehageligt og negativt, overfører den det til andre børn.
Det er hundens ejer, der bærer skylden. De burde fra starten have lært deres søn at behandle hunden ordentligt, så det ikke var nødvendigt for den at snappe ud efter ham.

Nu ved jeg ikke, hvor gammel hunden er, men mange hvalpe vil prøve på at lege med børn som med sine søskende.
En voksen hund vil behandle børn som hvalpe, der skal lære at opføre sig ordentligt, og dette gøres ofte med et nap.

Hvis en voksen hund virkelig vil skade, så nøjes den ikke med et nap.

Det er en kedelig oplevelse for jeres søn og trist for hunden - Det er nok den, der kommer til at betale for det.

Jeg siger ikke at din søn som sådan har gjort noget forkert…
Men det I har været ude for er desværre så klassisk et tilfælde at det næsten følger enhver tekstbog…
Hele scenariet viser, hvad der sker med en hund og dens reaktioner, når den gennem tiden lærer at dens signaler ikke bliver respekteret… På et eller andet tidspunkt VIL den lange ud! Og når den gør det, behøver det bestemt ikke være i situationer, der giver reel mening for dem, som er til stede… Man skal huske at der er tale om en “opsparing” så at sige…

Som sagt, er det synd for din søn at han skal komme ud for sådan en oplevelse… men det er mindst lige så synd for den arme hund, der tror at den er nødt til at reagere så voldsomt for at være i fred!

Jeg er nødt til at spørge…
BED hunden? Eller markede/snappede den kun?
Din beskrivelse lyder mest som det sidste… og så er der håb for hunden endnu - hvis altså den kommer i kyndige hænder og dens familie begynder at respekterre den og dens ret til ro og fred…

Ville virkelig ønske det kun havde været et nap…
Jeg har aldrig i mit liv set en hund angribe før, kun set det på tv…
Men den lyd der kommer ud af en agrasiv hund var der, og det var et bid…
Ved ikke hvordan jeg skal forklare det bedre på skrift.
Jeg tør personligt ikke være i stue med den hund mere. Hvis min dreng ikke havde stået op og kunne bakke væk, så tør jeg ikke tænke på hvor slemt det kunne være med bidet. Han fik heldigvis kun små sår med tydlige tænder, og tand ridser i brille glasset.
Men jeg har tænkt, og jeg melder det ikke, men vil ikke besøge huset mere…
Hunden er lidt over et år, og aldrig blevet trænet på nogen måde…
Så ja jeg har også ondt af hunden…

Hvor strengt det end lyder, så vil den bedste hjælp du kan give hunden, være netop at anmelde biddet!
Den hund er farlig og den vil kun blive mere farlig med tiden :frowning:

Jeg er ikke en sippe og har gennem tiden fået min del af nap ig markeringer - men jeg er aldrig nogensinde blevet BIDT som voksen!
Hver eneste skramme, rift og tandmærke har haft en helt valid forklaring og har i de allerfleste tilfælde været min egen skyld, fordi jeg ikke passede godt nok på mig selv!
(Jeg har været figurant ved en hel del brugshundetræning og øvelser for redningshundene - det giver et blåt mærke eller to, at være sammen med så arbejdsglade og ivrige hunde :wink: )

En hund som bare langer ud - uden reel forudgående varsel - ville jeg være meget, meget forsigtig med!
Og jeg er ikke helt sikker på om jeg synes at den bør leve! Under alle omstændigheder skal og bør den evalueres af en hundesagkyndig! Det bliver den kun, hvis du anmelder biddet…