Hurra! Der er kæmpe fremskridt med Freyja for tiden!

Jeg er bare så glad ved hele min Freyja-situation for tiden, og måske også lidt egoistisk for alt fremskridtet er rettet mod mit og Freyjas forhold og ikke Kennys og hendes. :ups:

Vi købte Freyja i Juni 2010, hvor hun var knap et år gammel. Hun var oprindeligt beholdt som avlskat, men trivedes ikke i en større katteflok, og hun blev mere og mere panisk og uhåndterbar. Opdrætter sagde da vi hentede hende, at hun havde været tæt på at ringe til os og aflyse, fordi det hele havde set så sort ud og været så frustrerende, bare da hun skulle indfanges og i transporter. Men vi tog chancen, som vi snakkede om, hellere forsøge at se hvordan hun trives i mindre flok, og så kan man altid tage stilling videre derfra. Opdrætter var helt enig i det, dog havde vi på kontrakten stående, at vi først skulle betale når vi kunne se at hun ville egne sig som kælekat (dog senest efter x antal måneder).:S

Vi endte dog med at betale efter 2 uger, da hun allerede få dage efter ankomst begyndte at vise, at hun faktisk var utroligt kælen. På daværende tidspunkt ville hun gerne kæles af både Kenny og jeg, men hun opsøgte os ikke selv, det var kun når vi bragte hende til os, at hun overgav sig. :slight_smile:

Hun var fortsat utroligt nervøs, og selv de mindste bevægelser (retten på siddeposition i sofaen eller hvis man kløede sig på benet eller ryggen) kunne få hende til at stivne, flygte eller bare ligge med store paniske øjne.

Vi var vedholdende, i en lang periode opsøgte vi hende ikke længere, vi lod hende være sig selv, sørgede for at hun fik mad, vand og ellers var sund og rask, men i nogle måneder lod vi det være fuldstændig op til hende om der skulle være nogen kontakt mellem hende og os.

En fejl måske… men det var det vi valgte. Familiemedlemmer og venner mente det var virkelig synd for hende, at vi ikke længere nussede hende og bar rundt på hende, men som vi sagde var det vigtigste for os, at hun faldt til i hjemmet og lærte, at vi altså bevægede os rundt uden at det havde betydning for hende, og vi var enige om, at så snart hun virkede afslappet med hjemmets rutiner ville vi tage sagen op igen. Det eneste tidspunkt hvor vi nærmer os hende på det tidspunkt, er ved aftentid hvor vi bærer hende ud af stuen, da døren skal lukkes. Når jeg bar hende knugede hun sig ind til mig, og når Kenny bar hende var hun stiv og panisk af skræk. Derefter holdt Kenny langsomt op med at bære rundt på hende, for at undgå at skabe endnu mere frygt i hendes hverdag.

Desværre tog sagen en drejning, for selvfølgelig begyndte Freyja at savne menneskelig kontakt, og hun blev mere og mere nysgerrig efter hvad det var der skete rundt omkring hende. På daværende tidspunkt var Kenny primært i soveværelset, pga rygoperation, og jeg sad i stuen.

Fra starten af havde Freyja haft nemmere ved min tilstedeværelse, hvorfor aner jeg ikke. Men jeg kunne nemmere nærme mig hende end Kenny kunne, og de mange måneder hvor det kun var hende og jeg i stuen gjorde, at fandt det naturligt at opholde os tæt på hinanden, og efter få måneder begyndte Freyja at opsøge mig i sofaen. Dette var jo en kæmpe succes for mig, eftersom vi i et par måneder havde ladet det være helt op til hende.

Vi havde mange hyggestunder i sofaen, men ofte var der dage imellem, og det blev selvsagt utroligt svært for hende igen, da Kenny rykkede ind i stuen til hende og jeg. Igen lå hun og gemte sig og jeg skulle starte helt forfra med mine tilnærmelser.

Spolen frem til i dag, er vi nået et punkt hvor Freyja har valgt at kaste alt sit overskud til mennesker på mig. Kenny er absolut DUM synes hun, og hun stivner panisk når han nærmer sig hende, og han kan ikke passere hende uden at hun flygter med det samme. Kenny er til tider rigtig ked af, at vi har en kat der ikke gider ham, og jo det er hårdt at se at hun flygter fra ham og ikke vil kendes ved ham.

Men alligevel kan jeg ikke lade være med at juble for tiden, er simpelthen så glad og så stolt af min Freyjamissepige, fordi…

Hver dag den sidste måneds tid har hun opsøgt mig på sofaen, og så er det blevet til en kæææmpe nussetur hvor hun ligger og vrider sig helt ekstremt. Jeg kan nogle dage kalde hende til mig endda, og andre dage kan jeg knap få øjenkontakt med hende, før hun ligger ved min side og gør sig til. :hjerte:
Hun ligger ofte fremme, hvor hun før lå inde i sin hule konstant, og hun følger mere med i hvad der sker i stuen. Normalt skal jeg have meget forsigtige bevægelser for at forhindre at skræmme hende, men for tiden kan jeg både rejse mig + sætte mig igen og rette min siddeposition, klø mig, rykke rundt i sofaen uden hun bliver panisk og stikker af. Jeg er bare stolt af hende! :hjerte:

Da vi var til dyrlægen i sidste uge, accepterede hun både at blive undersøgt, stukket og få kigget tænder, hvis bare det betød at hun fik få sekunders pause hvor hun lige kunne begrave hovedet i mine arme og trække vejret imellem de forskellige undersøgelser. Jeg var meget stolt over, at hun tog det så roligt, og oveni hatten utroligt rørt over, at jeg havde den beroligende effekt på hende. :hjerte:

Men, men, men, igår skete der det vildeste. Normalt opsøger hun mig for nus og ikke for samvær generelt, men i går, efter en lille nussetur, lagde hun sig på de brede ryglæn på sofaen, ca ½ meter fra mig og sad bare og kiggede på fjernsyn, computer og mig. Det var mega intens for mig, at se at hun sad så afslappet lige midt i centrum, uden at være distraheret af nus eller mad. Det var helt vildt.

Ja, så der sker virkelig fremskridt for tiden, det er så skønt. :smiley:

Wow sikke et flot stykke arbejde - tillykke:-)

Sikke dog et sted hun må have boet, for ingen kat i et opdræt bør ende sådan. Flere ting kan spille ind, men som opdrætter bør dyrets tarv altid stå før alt andet. Og ingen kat bør i et registreret opdræt ende som du beskriver jeres kat her. Så er der noget helt galt.

Godt I fik hende væk!

MVH

Tålmodighed lønner sig - og hvilken belønning! :hjerte:

Jeg kan godt forstå, du er glad. Har selv en, der er sky og bange, og det er så stort, hver gang der sker fremskridt :slight_smile:

[QUOTE=lenschow;578883]Wow sikke et flot stykke arbejde - tillykke:-)

Sikke dog et sted hun må have boet, for ingen kat i et opdræt bør ende sådan. Flere ting kan spille ind, men som opdrætter bør dyrets tarv altid stå før alt andet. Og ingen kat bør i et registreret opdræt ende som du beskriver jeres kat her. Så er der noget helt galt.

Godt I fik hende væk!

MVH[/QUOTE]

Den udtalelse synes jeg godt nok er skrapt skrevet !! :mad:

Jeg kan så fortælle dig at jeg havde en kat, Macbeth, som jeg havde selv valgt at beholde fra mit første kuld til mit opdræt dengang jeg lige var startet. Hele den beskrivelse som der er lavet her af Freya, kunne lige så godt have været beskrivelsen af min Macbeth. Mens hun voksede op hos mig som killing var hun som en hver anden killing, men dette vendte rundt da hun blev 6 måneder…vi prøvede i 2 år at arbejde med hende men hun endte med at blive fuldstændig panelkryber og vi gav hende fred.

At så udtale sig at der er noget helt galt i katteriet synes jeg er virkelig modbydeligt at udbasunere om nogen som helst. For så skulle det for mit vedkommende som jeg tolker dit indlæg været helt galt med resten af kuldet også, som jeg ved fra købere er/var nogle rigtige kælepotter. :thumbdown:

I øvrigt så var opdrætteren af Freya helt ærlig hvis du læser indlægget fra Helle, at hun faktisk var ved at aflyse det og ikke afkrævede dem penge før de selv mente at Freya var egnet til at bo hos dem…så alt i alt synes jeg faktisk at du er rigtig møg fordømmende :frowning:

Hvor er det godt, Helle. Hun er jo tydeligvis en god og kærlig kat, som bare har brug for rigtig megen tid og tålmodighed. Tingene går den rigtige vej, og selv om du nok altid vil være hendes foretrukne menneske, så skal Kenny såmænd nok også komme på vennelisten, når hun er klar.
Lidt bestikkelse kunne måske hjælpe - kan han ikke få lov at stå for lækkerier og guf fremover? :slight_smile:

Tak for jeres svar. :smiley:

Opdrættet vi har hende fra, har vi besøgt flere gange og har et virkelig godt indtryk af det hele. Jeg tillægger ikke opdrætteren skylden for Freyjas adfærd, jeg tror Freyja har et sårbart sind og at de andre katte har været for dominerende overfor hende. Opdrætter sagde selv, at hun havde et par strigler iblandt hendes fertile hunkatte. Så nej, jeg tillægger ikke nogen skylden for dette, jeg tror det har været en dårlig blanding af en masse små ting der er endt i det hele. Opdrætter har været hudløst ærlig under hele forløbet, og vi er blevet støttet når vi havde spørgsmål og alt er foregået så smertefrit med overtagelsen. Så jeg ved det ikke er et dårligt opdræt, jeg har virkelig et godt indtryk af det hele. :smiley:

Vi prøver ofte at lade Kenny overtage de små “treats” i hverdagen. Fx servering af vådkost og godbidder, og vi er sikre på at vejen derhen er lang men at hun nok en dag vil acceptere at Kenny også er her. Men nej, ingen tvivl om at jeg nok altid vil være hendes foretrukne menneske. :høhø:

Som I skriver, så er hvert eneste lille fremskridt bare så vidunderligt og givende. Det er egentlig helt åndssvagt at jeg nærmest falder bagover af glæde over så små ting, mens at vores anden kat, Samson, gør det samme i tifold (som selvfølgelig også bliver værdsat). Man sætter virkelig ekstra meget pris på de små ting, når man har levet uden dem :hjerte:

Fedt at det går så godt, tålmodighed er en rigtig god ting når man har med sådan en kat og gøre. Super at i havde mod på at gøre det og at jeres opdrætter var ærlig fra start, det gør det hele nemmere.

Det er underligt hvad der nogen gange kan ske for sådanne katte, har oplevet at en smørklat af en killing, var nærmst klister på os, og fra den ene dag til den anden så var hun skræmt fra vid og sans, og vi aner ikke hvad der skete. Heldigvis fik hun et godt hjem hvor hun kunne få tid til at komme sig, og 6 måneder efter var hun stortset normal igen. Kun fremmede skulle hun lige se an.
Gad godt vide hvad det er der sker for katte som dem, om det er hormonelt eller når de begynder at blive voksne at de kommer til at spille smart overfor en ældre kat, og de så bliver sat på plads, om det er ting som dem der kan skifte deres sind på den måde? En gåde.

Skønt at der fremskridt :slight_smile: