Hvad bør de gøre?

Hej KG :slight_smile:
Jeg har lovet at hjælpe en veninde og hendes mand mht at få lidt hjælp, råd og vejledning herinde fra…

Det handler om min veninde og hendes mands katte… De havde 4 indekatte i lejlighed som fungerede fint sammen, men den ene døde og de valgte at købe en ny kat til flokken som var jævnaldrende med de andre 3. Den nye kat er alt man kan drømme om! Kærlig, sød, legesyg, blid, opdragen og den gør alt for at blive venner med de andre 3 - eller rettere DEN VAR!.. Den bliver nemlig holdt udenfor, de andre vapper til den, de sender den stirrende dræber øjne og den nye kat virker nu bange, trist/ked af det og meget stresset. Min veninde synes også at den sover meget i forhold til hvad tidligere ejer fortalte og det første stykke tid de havde den. Alt i alt virker den bare ikke til at have det godt i flokken og det er ligesom de ikke vil acceptere den nye… De har haft den siden Maj/Juni.

Min venindes mand synes de skal finde et nyt hjem til den nye kat og min veninde håber på at det kan blive bedre eller man evt kan gøre noget?:? Det som virker mærkeligt er, at det godt i et par dage kan gå rimeligt imellem dem og så bliver det som det plejer igen.

gode råd, ord og ideer til hvad de bør gøre modtages meget gerne!

Mit bud er: Find et nyt hjem til den. Det lyder, som om den nye er ret påvirket af det, og det er ikke rimeligt, at den skal have det sådan, mens man forsøger alt muligt for at sammenføre. Hvilket - vil jeg tro - under alle omstændigheder bare vil mislykkes. De tre “gamle” katte er garanteret også stressede af situationen og har bedst af, at der kommer ro på.

Så jeg holder med den venindes mand: Nyt hjem til den nuværende kat, og ikke flere nye til flokken. Det lyder ikke, som om de tre andre har brug for eller er interesseret i tilføjelser. Så hvis din veninde og hendes mand får flere, er det mest for deres egen skyld og synd for kattene.

Enig med Ingrid, jeg ville bestemt osse finde den nye mis et nyt godt hjem, det tyder ikke på at den trives. Og jeg tror heller ikke de skal tilføre flokken flere katte, og hvis de endelig vil forsøge igen, så vil det nok gå bedre med en killing. En killing er ikke en trussel for de voksne, derfor er det altid meget svær at få en jævnaldrende ind i en eksisterende flok.

Min flok på tre bliver ikke forøget så længe min gammel missepige i forhåbentlig mange år lever, hun kan slet ikke tolerere andre katte, derfor måtte jeg omplacere to dejlige ungkatte, som heldigvis begge to har en drømme tilværelse nu.

Tak for svar. Det er selv hvad jeg tænker, men ville gerne høre fra lidt mere erfarne kattefolk hvad i tænkte :slight_smile: