Hvad børn siger og gør :D

For nogle år siden, skulle en af mine naboers søn have et skrivebord til sit værelse.

Han havde forelsket sig i et fra et IKEA-katalog, det ville han meget gerne have.

Det blev så købt og samlet mens han var i skole, så det stod der, når han kom hjem.

Han kommer ind på værelset, ser det eftertragtede møbel og udbryder så:

“Hvor er computeren henne?”

Den havde været på billedet, så det var jo snyd, at den ikke var der

:høhø::høhø::høhø::høhø::høhø::høhø::høhø:

Skl lige tilføje, at han var omkring 6 år på det tidpunkt

Hahaha - hvor ér det en sjov tråd!! :smiley:
Unger siger og gør indimellem bare de sjoveste ting!

Da Julius var ca. 3 år, var min søster og mand på besøg og havde givet Julius et par super smarte nye gummistøvler.
Da det bliver sengetid, får Julius børstet tænder og jeg siger så: Kan du så sige tak til Moster Maria & Onkel Anders for gummistøvlerne, og give dem et kram og et godnat kys!
Julius er jo en god dreng, så han går pænt hen og siger Tak til Moster & Onkel og samler så de nye gummistøvler op og giver dem et kram og et kys…

Den anden pode kan nu også nogle gode indimellem…
Agnes var lige startet i børnehave og en dag da jeg hentede hende, stod hun og rodede med noget i græsset.
Mor: Hvad laver du?
Agnes: Jeg hjælper sneglen.
Mor: OK… hvordan hjælper du den?

  • Jeg får mig bøjet ned og kigger nærmere på hvad hun laver… og undrer mig over udseenet på sneglen og må derfor samle den op…
    Til min store forundring mangler den sit hus - men den er fint “krøllet”, så det er ikke en “mini skovsnegl” …
    Mor: Si’ mig… hvor er sneglens hus?
    Agnes: Jamen det er jo det jeg har hjulpet den med mor - jeg har pillet huset af den, så den ikke skal bære på det!

    Derefter måtte jeg lige have en lille snak med hende om, hvorfor sneglen har huset - og at man altså ikke må pille det af…

/Mette

[QUOTE=Mette Mejdahl;1231206]Hahaha - hvor ér det en sjov tråd!! :smiley:
Unger siger og gør indimellem bare de sjoveste ting!

Da Julius var ca. 3 år, var min søster og mand på besøg og havde givet Julius et par super smarte nye gummistøvler.
Da det bliver sengetid, får Julius børstet tænder og jeg siger så: Kan du så sige tak til Moster Maria & Onkel Anders for gummistøvlerne, og give dem et kram og et godnat kys!
Julius er jo en god dreng, så han går pænt hen og siger Tak til Moster & Onkel og samler så de nye gummistøvler op og giver dem et kram og et kys…

Den anden pode kan nu også nogle gode indimellem…
Agnes var lige startet i børnehave og en dag da jeg hentede hende, stod hun og rodede med noget i græsset.
Mor: Hvad laver du?
Agnes: Jeg hjælper sneglen.
Mor: OK… hvordan hjælper du den?

  • Jeg får mig bøjet ned og kigger nærmere på hvad hun laver… og undrer mig over udseenet på sneglen og må derfor samle den op…
    Til min store forundring mangler den sit hus - men den er fint “krøllet”, så det er ikke en “mini skovsnegl” …
    Mor: Si’ mig… hvor er sneglens hus?
    Agnes: Jamen det er jo det jeg har hjulpet den med mor - jeg har pillet huset af den, så den ikke skal bære på det!

    Derefter måtte jeg lige have en lille snak med hende om, hvorfor sneglen har huset - og at man altså ikke må pille det af…

/Mette[/QUOTE]

Da jeg var lille fangede jeg sommerfugle og tog benene af dem, så de bedre kunne flyve… Jeg prøvede også med Brombasser, men det lærte jeg hurtigt at det gjorde man ikke…
General var livet som sommerfugle fanger ret hårdt, jeg blev stukket dagligt i hånden af hvepse, når jeg ikke kunne se om de var der på sommerfugle busken :smiley: har vel været 7. Nogle dage blev jeg stukket op til 3 gange. Indtil mine forældre opdagede hvad jeg lavede… Så var den leg ligesom slut… De fleste blev dog bare lukket ned i min spand med en si over og sluppet fri i massevis! :smiley: Det var ikke alle som mistede benene… Kun dem som havde svært ved at flyve …

Hha Mette de snegle kan skabe stor undren her også :smiley:

Min niece i en alder af 4 år spørger første gang hun ser en skovsnegl om den er flyttet hjemmefra :smiley:

og da hun så en regnorm… Hun kastede den og råbte FLYV :stuck_out_tongue: hun troede det var en sommerfugle larve

:tihi: :tihi:

Da min søn var 3-4 år, syntes han at alt det der med bad og tandbørstning var ret unødvendigt.

En morgen, vi stod og skulle ud af døren - ville han ikke have børstet tænder.

Jeg sagde, at det skulle han – for ellers lugtede man ikke så friskt i munden, når man havde sovet og spist morgenmad siden man børstede tænderne om aftenen.

Han stod lidt og tænkte sig om – og sagde :

Jamen mor ?? hvis jeg bare sidder med åben mund mens du cykler - SÅ lugter jeg da friskt i munden, når vi når hen til børnehaven

:tihi::tihi:

Se det har vist sig at jeg er ret anvendelig på mange områder :tihi:

Til morgenmaden kommer Super Carla med en halskæde hun fik af Lars i julegave… Kæden var gået fra vedhænget og den skulle egentligt have været på værksted.
Jeg sidder og kigger lidt på det og får den lavet, også så det kan holde, og alle er glade…
Super Carlas veninde, siger lidt diskret “Det er vel nok godt han har fundet hende” :smiley:

:tihi:
I går morges sad vi alle sammen og spiste morgenmad.
Der var SÅ meget rally ovenpå.
Supermand var nok ikke helt vågen, i hvert fald sagde han søvndrukken…
“Jeg gider altså ikke i REE park, hvis det tordner” :klapper:
Men det beskriver vel egentligt meget godt, hvordan siameserrally egentligt lyder :klapper:

Åh en sjov tråd :smiley:

Da min gamle hest skulle aflives, opfangede min niece kun noget af det - og dog så meget. Bagefter var vi meget triste, og så kom hun og gav et klem og sagde

“Helle du skal ikke være ked af det med Janis. Hun er bare blevet afleveret”

:hjerte:

Lige siden har det heddet det, når et dyr er blevet aflivet i vores familie

Og da min hund Hugo blev aflivet, kom den lille pige fra naboen, som altid besøgte ham og lagde en bold foran min hoveddør til ham. Jeg tænkte Åh nej hun tror han er her endnu. Indtil jeg mødte hende

“Fik Hugo bolden med i himlen?”

Jeg må indrømme, at jeg til en pige på 4 år svarede ja det gjorde han :hjerte:
Hvortil hun svarede

“Det var godt! Jeg var bange for om postbuddet havde taget den!”

Og så kom man jo også til at grine midt i den sorg altså :tihi: Jeg ved ikke hvorfor hun mistænker postbuddet for den slags tyveri :høhø: Men det var så herligt lige til og så sjovt at tænke på, at den pige virkelig havde gået og bekymret sig om den bold nu også var endt det rette sted :tihi:

:slight_smile:

Underboens søn på 5-6 år spurgte mig en dag :

Therese, ved du hvad en han- og en hunhest hedder ? – for det ved jeg nemlig !!

Jeg sagde (selvfølgelig) … nej, det vidste jeg ikke.

Men så fik jeg heldigvis fortalt, at de hedder et hængsel og en hoppi…

:tihi: :tihi: :tihi:

Jac, snart 6 år i går:
Jeg vil gerne have 100 venner.
Far: Hvad skal du bruge 100 venner til ?
De skal rydde op. :stuck_out_tongue:

Lillepigen ligger på bordet og har fået fat i morfars nøgler
Patrick kigger på mig og siger at hun må da ikke lege med mormors nøgler (han må ikke røre familiens nøgler derhjemme fordi han gemmer dem )
Jeg fortæller Patrick at de ikke er mormors nøgler men morfars så han tager dem fra Philippa og giver dem til morfar med ordene, hun tog dem, det må hun ikke :slight_smile:
Philippa er 5 mdr og kan altså ikke gemme nøgler som Patrick på 3 år :slight_smile:

Kan desværre ikke prale af at denne er min egen. Det er en kær venindes unger der er ophavstøser til den. Jeg var færdig af grin så jeg har fået lov at dele den med jer.

Min veninde kører hjem fra arbejde og børneinstitutioner med ungerne - to piger på ca. 3-4 år og en på 7-8 år. … også starter de ellers, resten er citat :smiley:
[I]
“Så starter weekenden:-) diskussion på bagsædet. Kører forbi den gamle børnehave hvor den lille (Victoria) siger, hun aldrig har gået- lå i mors mave der. Emily (den store) svarer tørt -“der lå du ikke engang i mors mave men stadig i fars kugler”. Victoria bliver meget sur, for hun er en pige og har kun været i mors mave;-) hvor kom den fra???”

[/I]hehe… :klapper:

:slight_smile:

Min søn var et meget livligt barn – ikke styg – bare fuld af glæde og kreativitet – men ind imellem fik han lige en timeout på sit værelse …

Én af gangene var det ret svært at holde masken…

Jeg havde bedt ham om at gå ind på sit værelse og lige tænke lidt i fred og ro… han begyndte at græde, og sagde :

Mor… jeg skal nok gå derind… men… skal jeg også lukke døren?

:hjerte: :høhø: :hjerte: :høhø: :hjerte: :høhø: