Hvad er det lige der sker med folk

godaften

er det bare mig eller er folk blevet mere og mere ego-centreret og kun ser det de vil se uden at tage hensyn til andre.

får børn løsere og løsere tøjler og får lov til at bare at te og regere som det passer dem.

jeg havde en oplevelse idag i føtex hvor jeg virkelig måtte holde igen for ikke at lette på låget.

der rendte en 4-5 årig dreng rundt inde i føtex og væltede ting og pillede ved altmuligt mens han råbte og skreg i vilden sky
moderen stod i kø ved kassen og så mere el mindre passivt til, hun forsøgte dog at kalde drenge til sig og da han svarede nej sagde hun jamen det skal du, for jeg gider ikke stille mig i kø igen.

jeg syntes dagligt jeg oplevet at folk kun har sans for dem selv.

igår hvor vi var ude at handle var jeg ved at blive mejet ned af en ansat i butikken som kom med et læs varer, han skubbede faktisk til mig selvom jeg var gået ind til siden, da han så ikke undskyldte spurgte jeg ham på en pæn måde om det ikke var meningen at kunderne skulle være der, dertil svarede han blot at kunderne jo bare ku holde sig væk når der skulle sættes varer på plads, jeg overvejede at klage til butikschefen indtil jeg så at det faktisk var butikschefen jeg stod overfor, så var det ligesom omsonst ik.

her på vejen har vi fælles p-plads og der er så en der lige har fået bil og hun parkere ret ligegyldigt, lige p.t fylder hun 2 p-pladser pga hendes måde at parkere på.
jeg talte med hende forleden dag hvor jeg på en pæn og sød måde spurgte hende om hun ikke ville være sød at parkere indefor felterne så alle kunne holde der.
hun flippede totalt og råbte og skreg at det skulle jeg ikke blande mig i osv osv, idag har hun så parkeret helt a h til og hun grinede over hele femøren da hun smed sin bil

Ja det er sgu en skræmmende tendens.
Mange Folk mener de har ret til hvad som helst, det samme gælder deres unger. trist

Synes desværre jeg oftere og oftere støder på manglende opdragelse :mad: Ind imellem synes jeg endda det grænser sig til ren og skær ondskabsfuldhed.

Egoisme?.. Njaaaa måske mere manglende empati og det er noget, man får ind med opdragelsen. Vi ka’ alle være egoistiske, men det handler vel om at begrænse det til situationer, hvor det har mindst mulig negativ effekt på andre.

Jeg ved ikke om det er blevet værre, men jeg synes selv at jeg ser flere kedelige episoder end “førhen” :frowning:

Min sidste virkelig “slemme” oplevelse var i føtex, to små piger ca 5 år, med hver deres mor møder hinanden i midtergangen, pigerne går i børnehave sammen og genkender selvfølgelig straks hinanden, de parkerer sig så foran en stander fyldt med make up, og mødrene begynder at snakke, pigerne fjanter lidt, og får så øje på alt det fine make up.
De kan selvfølgelig ikke holde deres små fingre i ro, da de ser alle de farvestrålende beholdere, og de begynder at åbne dem og prøve det forskellige, der er make up over alt, og for mange penge ødelagt.
Det er ærlig talt lidt trist at de kan finde på det, men ok de var jo ikke så store, men det der virkelig slog mig ud af kurs, var mødrene, de vendte sig og kommenterede pigernes “pilleri” som om de havde lavet en fin tegning, eller et sandslot “seee hvor de hygger sig når de er sammen”, “de morer sig godt hva” osv :uha:

I hvilket univers er det ok ?

Hvordan skal børnene blive - når de har uopdragne forældre.

Det kører i ring :frowning:

Nøj hvor ér jeg bare ENIG!!

Jeg bliver fuldstændig sindsyg når folks unger opfører sig som om de ejer hele jorden, er fuldstændig hensynsløse eller skaber sig!

Jeg er selv mor til en 4 årig dreng - og ja, gu kan de ha deres ideer, men som forældre er det dælendytme vores ansvar at sørge for at vores unger forstår hvad der er ok og hvad der IKKE er ok!
Julius (min knægt) har lavet stuntet med at begynde at skabe sig i en butik 2 gange i hans liv, med ca. et års mellemrum tror jeg - begge gange med samme resultat; Jeg tager ham i hoved og r*v og slæber ham ud i bilen hvor han har fået en balle han sent glemmer - hvorefter vi kører hjem (uden at handle).
Jeg mener seriøst ikke at de lærer det på andre måder end ved konsekvens.

Nogle mener uden tvivl at jeg er for hård ved min dreng, men hvis jeg skal være ærlig, så har jeg meget meget lidt til overs for de forældre der ikke lærer deres børn ret og forkert!

Sorry - men det er virkelig et emne der kan få mig op i det røde felt :ups:

/Mette

Det er desværre ikke overraskende, at verden er blevet sådan, men bestemt en trist udvikling. :frowning:

Mht. børn, så er der jo så meget bavl om, at de skal have lov til, at bestemme ( være medbestemmende i alt ) i dag- det er jo det nye og pædagogiske rigtige og så er det, at man ender med små terrorister.

En mor kontaktede mig for at købe en killing, for deres gamle kat var lige død!
“… og den fandt sig i alt, hvad min dreng gjorde ved den, selv når han løftede den op i hovedet og slæbte rundt med den”, fortalte hun nærmest stolt.

Da jeg med is i stemmen sagde, at det burde hun ikke have tilladt, svarede hun
“Jamen han gjorde det alligevel, selvom jeg sagde, han ikke måtte, så hvad skulle jeg gøre?”.

Og nej, hun fik ikke lov til at købe en killing fra mig.

Noget nær det samme oplevede jeg, da Surin’s ejere havde afleveret hende til mig, fordi deres lille dreng jagtede hende og prøvede at vælte klatrestativet, hun havde søgt tilflugt i.
Da de skulle gå, ville drengen have Surin med, og da hans mor sagde, at det skulle de ikke, og at det var hans skyld, kunne jeg ikke nære mig og sagde “Nej, det er ikke hans skyld, men jeres”.
Svaret var igen “Hvad skulle jeg gøre? Han gjorde det, selvom jeg sagde, han ikke måtte”.

Det er ikke ungerne, der er umulige, men forældrene!

jeg plejer at åbne munden…

jeg havde en tilsvarende da jeg lige skulle købe ind i Bilka i går aftes efter et hyggebesøg hos Lord Byron…

en mor med en sygeligt skrigende unge på 5-6 år der teede sig som antichrist…

der prikkede jeg til hende og fik sagt: “er du sød at få dit barn til at dæmpe sig så vi andre ikke skal lide under barnets manglende opdragelse??”

hun tabte mælet totalt men flåede den skrigende unge op fra gulvet og skældte den ud og gik med en rasende mine hen til en anden kø… nå ja - lidt hjalp det… måske

Sådan var der flere der skulle takle de der dejlige skrigeunger og deres forældre.
En dag jeg stod i Netto og skulle kigge grønsager, kom der en gut på ca 5 år og møvede sig ind foran mig. Jeg bad ham gå lidt væk, da jeg skulle kigge på noget. Han sagde bare han skulle forbi. Så gå en anden vej svarede jeg og skubbede ham tilside og pludselig kunne jeg ikke rokkes en centimeter.
Lidt efter skreg ungen at der var en dame der sagde han ikke måtte gå forbi og han hylede og skreg som havde han fået bank.
Moren sendte mig dræberblikket, da vi stod i kø, men desværre sagde hun ikke noget, så jeg kunne ikke fortælle noget om hvordan man opdrager børn:)
Knus Elin

[quote=Battlestar;181345]jeg plejer at åbne munden…

jeg havde en tilsvarende da jeg lige skulle købe ind i Bilka i går aftes efter et hyggebesøg hos Lord Byron…

en mor med en sygeligt skrigende unge på 5-6 år der teede sig som antichrist…

der prikkede jeg til hende og fik sagt: “er du sød at få dit barn til at dæmpe sig så vi andre ikke skal lide under barnets manglende opdragelse??”

hun tabte mælet totalt men flåede den skrigende unge op fra gulvet og skældte den ud og gik med en rasende mine hen til en anden kø… nå ja - lidt hjalp det… måske[/quote]

Præcis dette sidder jeg og tænker også - sig det dog til folk selv. Hvis alle åbnede munden og gav udtryk på en pæn og sober måde for denne irritation, så ville den kunne leveres, hvor den hører hjemme.

Netop hvad angår børns opførsel på indkøbssteder - og især sidst på dagen - har jeg en meget bred margen.
De har måske været tidligt oppe, i børnehave hele dagen, er godt trætte og vil helst hjem.

Naturligvis lægger man mærke til de børn , der har en dårlig dag og som alle små børn og deres forældre har . Hvor både børn og forældre er trætte efter en lang dag . … Hvem søren har dog ikke oplevet det :S

Hvis man som mange har et fuldtidsjob , med små børn … Ja , det kan indimellem være hårdt …

Jeg synes godt nok også, at mange unger er mega uopdragende…
Jeg har selv 2 piger på 4 og 6år, og jeg går meget op i, at de skal opføre sig ordenligt. Især når vi er ude og handle…
Jeg har oplevet min ældste datter flippe ud, hvor efter jeg stillede varene, tog hende og satte os ud i bilen. Så kunne hun sidde der og kede sig. For jeg synes det er pinligt, når ungerne flipper ud i en forretning.

Jeg har også oplevet at folk nærmest bliver overrasket, hvis børnene siger tak, når de får noget… Det er ikke alm længere, desværre.
Det er da alm opdragelse, at man lære ens børn at sige tak, når de får noget… samt sige Tak for mad, og opføre sig ordenligt.

[quote=Battlestar;181345]jeg plejer at åbne munden…

jeg havde en tilsvarende da jeg lige skulle købe ind i Bilka i går aftes efter et hyggebesøg hos Lord Byron…

en mor med en sygeligt skrigende unge på 5-6 år der teede sig som antichrist…

der prikkede jeg til hende og fik sagt: “er du sød at få dit barn til at dæmpe sig så vi andre ikke skal lide under barnets manglende opdragelse??”

hun tabte mælet totalt men flåede den skrigende unge op fra gulvet og skældte den ud og gik med en rasende mine hen til en anden kø… nå ja - lidt hjalp det… måske[/quote]

Hvad havde du regnet med af reaktion på DIN konfrontation? Jeg havde personligt nok givet dig et frækt svar tilbage, at du jo kunne putte dig hjem i din egen jordhule, hvis ikke du kan tåle lyden af børn som netop ikke får deres vilje.

Jeg kæmper lige i øjeblikket med en 3 snart 4 års pige som gerne vil have hele butikken med hjem, og det skal hun skam lære at man ikke kan. Og ja der kommer til tider mange høje og verbale lyde ud af sådan en mund, men det er jo en del af lærdommen.

Et barn i den alder kender ikke til at begrænse sig følelsesmæssigt, men skal netop til at lære hvad det vil sige at tage hensyn til andre mennesker. Og lærdommen kan altså ikke begrænses til hjemmet, jeg ville personligt blive sindsyg hvis jeg skulle isolere mig med mit barn indtil hun har lært at håndtere hendes følelser.

De tanker jeg får i hovedet når jeg møder et barn som ter sig som en vanvittig, er bare: godt jeg ikke har mit barn med i dag, så er det nemlig ikke mit problem. :tihi:

Men mange gange tænker jeg at folk skulle lære at tage hensyn til deres børn, netop ved at tænke over hvad de byder dem.
Hvad forventer et forældre-par, når de netop slæber et træt og overgearet barn med ud og handle kl. 17-18 om aftenen efter en lang dag i børnehaven.
Vi som forældre ville da helst sidde hjemme og slappe lidt af på det tidspunkt, hvad mon barnet så ønsker? De kan bare ikke udtrykke det i deres alder.

Efter vi har været ude og handle tager jeg netop en snak med min datter om at jeg ikke synes det er rart at have hende med ud og handle når hun skaber sig sådan, og så er det bedre at mor handler alene.
Og hun er ved at have fanget pointen, men der kommer dog tilbagefald stadigvæk.

[quote=Kaja;181459]Naturligvis lægger man mærke til de børn , der har en dårlig dag og som alle små børn og deres forældre har . Hvor både børn og forældre er trætte efter en lang dag . … Hvem søren har dog ikke oplevet det :S

Hvis man som mange har et fuldtidsjob , med små børn … Ja , det kan indimellem være hårdt …[/quote]

Ja, det kan være hårdt… især da, hvis man er alene-forælder!
Men jeg har nu aldrig kunne forstå, hvorfor det er så vigtigt at slæbe en totalt overgearet og dødtræt 3 - 4 årig med på indkøb?
Hvad gør det at lade barnet blive i institutionen i en halv time længere og så få ordnet sine småindkøb inden afhentning? Hvilket faktisk er muligt for de fleste…
Det sparer forældre for en del stress og forholdet barn/forælder for nogle helt unødvendige konflikter…
Så kan man altid tage baret med en dag, hvor både man selv og barnet er udhvilede og man er indstillet på, at der er tale om en aktivitet, hvor man ønsker en bstemt opførsel… For selvfølgelig skal børn da lære at kunne begå sig også på indkøb!

For flere år siden samlede Jan helt bogstaveligt en ca 3 årig dreng op fra køledisken i vores lokale Brugs… holdende en sprællende unge i strakt arm (flyverdragter er fortrinlige til den øvelse!) spurgte han ud i butikslokalet, hvem der ejede dette stykke kød?
Et forældrepar kom styrtende til, rasende! Det stoppede fuldstændigt, da uddeleren kom og spurgte ind til deres forsikring… han havde en hel køledisk fuld af mad, der nu skulle smides ud og ville derfor forlange erstatning!
Jeg så siden forældre og barn på indkøb andre steder… nu var der altid en som havde godt fat i drengen -høhø Men det er da lidt utroligt, at der skal sådan noget til, før nogle forældre forstår, at en dagligvarebutik ikke er den lokale legeplads for deres yngel!
(Nej, den lille dreng blev hverken bange eller ked… Jan er uddannet pædagog og har i en årrække arbejdet med de helt små børn… han kan sagtens få sådan en situation til at være sjov for ungen - og utroligt pinlig for forældrene!)

[quote=Ann K;181532]Ja, det kan være hårdt… især da, hvis man er alene-forælder!
Men jeg har nu aldrig kunne forstå, hvorfor det er så vigtigt at slæbe en totalt overgearet og dødtræt 3 - 4 årig med på indkøb?
Hvad gør det at lade barnet blive i institutionen i en halv time længere og så få ordnet sine småindkøb inden afhentning? Hvilket faktisk er muligt for de fleste…
Det sparer forældre for en del stress og forholdet barn/forælder for nogle helt unødvendige konflikter…
Så kan man altid tage baret med en dag, hvor både man selv og barnet er udhvilede og man er indstillet på, at der er tale om en aktivitet, hvor man ønsker en bstemt opførsel… For selvfølgelig skal børn da lære at kunne begå sig også på indkøb!

Ja , de skal med ud og handle ind , man kan så tag dem med når de og man selv , ikke er så trætte , og man har overskud til at gøre det lidt mere hyggeligt.
Så det bliver en positiv oplevelse for alle parter .

For flere år siden samlede Jan helt bogstaveligt en ca 3 årig dreng op fra køledisken i vores lokale Brugs… holdende en sprællende unge i strakt arm (flyverdragter er fortrinlige til den øvelse!) spurgte han ud i butikslokalet, hvem der ejede dette stykke kød?
Et forældrepar kom styrtende til, rasende! Det stoppede fuldstændigt, da uddeleren kom og spurgte ind til deres forsikring… han havde en hel køledisk fuld af mad, der nu skulle smides ud og ville derfor forlange erstatning!
Jeg så siden forældre og barn på indkøb andre steder… nu var der altid en som havde godt fat i drengen -høhø Men det er da lidt utroligt, at der skal sådan noget til, før nogle forældre forstår, at en dagligvarebutik ikke er den lokale legeplads for deres yngel!
(Nej, den lille dreng blev hverken bange eller ked… Jan er uddannet pædagog og har i en årrække arbejdet med de helt små børn… han kan sagtens få sådan en situation til at være sjov for ungen - og utroligt pinlig for forældrene!)[/quote]

Min job har i over 20 år været professionnel numsetørrer -høhø Så ved man hvordan de små pus , skal håndteres …
Og børn viser sig altid fra deres værste side af , når deres forældre er i nærheden …
Men det ville være rart ,inden man laver observering på andres børn, at selv havde oplevet hvordan det også kan være .

jeg er måske blevet mere intolerant overfor andre her de sidste par år, men jeg er møg-træt af folks ligegyldige holdning overfor andre, jeg oplever dagligt folks tåbeligheder og hvis man konfrontere dem med det på em pæn og sober måde bliver man svinet.

jeg har netop været i bilka og der havde jeg/andre en oplevelse, en kvinde stillede sig midt i udgangen og spærrede for alt og alle, fordi hun lige skulle tale i mobil, da kunden foran mig spurgte om hun ikke lige ku gå ind til siden så andre ku komme forbi, hun kiggede forarget på ham og så tændte hun helt af.
den slags syntes jeg efterhånden er dagligdagskost.

jeg ka altså heller ikke forstå når folk er ude at handle med børn at de bare lader dem farer rundt i butikken som om det var en anden legeplads.
tit ser man osse i bilka små børn render alene rundt i legetøjsafdelingen mens far og mor handler. sådan noget ka jeg bare ikke ha, det er en ligegyldighed overfor andre kunder, butikken og ikke mindste børnene.

her på vores p-plads har vi tit børn der render og leger mellem bilerne og desværre ret tit meget meget voldsomt og tit kaster de med sten/andet efter hinanden og mod bilerne, når man så konfrontere dem med det, løber de hjem og sladre til forældrene som så efterfølgende kommer rendende og spørger hvad fanden meningen er.
jeg har fået op til flere til flere ridser og småbuler i mine biler på den bekostning.
vi har så et kæmpe område til børn med fin legeplads og masser af plads til boldspil,leg osv.

jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor man ikke ka tage hensyn til andre og deres ejendele og vise respekt overfor andre

[quote=Ann K;181532]Ja, det kan være hårdt… især da, hvis man er alene-forælder!
Men jeg har nu aldrig kunne forstå, hvorfor det er så vigtigt at slæbe en totalt overgearet og dødtræt 3 - 4 årig med på indkøb?
Hvad gør det at lade barnet blive i institutionen i en halv time længere og så få ordnet sine småindkøb inden afhentning? Hvilket faktisk er muligt for de fleste…
Det sparer forældre for en del stress og forholdet barn/forælder for nogle helt unødvendige konflikter…
Så kan man altid tage baret med en dag, hvor både man selv og barnet er udhvilede og man er indstillet på, at der er tale om en aktivitet, hvor man ønsker en bstemt opførsel… For selvfølgelig skal børn da lære at kunne begå sig også på indkøb!

For flere år siden samlede Jan helt bogstaveligt en ca 3 årig dreng op fra køledisken i vores lokale Brugs… holdende en sprællende unge i strakt arm (flyverdragter er fortrinlige til den øvelse!) spurgte han ud i butikslokalet, hvem der ejede dette stykke kød?
Et forældrepar kom styrtende til, rasende! Det stoppede fuldstændigt, da uddeleren kom og spurgte ind til deres forsikring… han havde en hel køledisk fuld af mad, der nu skulle smides ud og ville derfor forlange erstatning!
Jeg så siden forældre og barn på indkøb andre steder… nu var der altid en som havde godt fat i drengen -høhø Men det er da lidt utroligt, at der skal sådan noget til, før nogle forældre forstår, at en dagligvarebutik ikke er den lokale legeplads for deres yngel!
(Nej, den lille dreng blev hverken bange eller ked… Jan er uddannet pædagog og har i en årrække arbejdet med de helt små børn… han kan sagtens få sådan en situation til at være sjov for ungen - og utroligt pinlig for forældrene!)[/quote]

Ja nemlig, og derfor kommer den lille også kun med i nødsituationer på hverdage. Og ellers så sørger jeg for at få handlet inden jeg henter hende, hun lægger nemlig ikke mærke til om jeg kommer 15 min senere end jeg plejer. Og når jeg så henter hende, kan vi køre glade hjem og sidde og nusse, mens vi spiser af frugtfadet sammen med de 2 store.
:thumbup:

[quote=KKH;181574]Ja nemlig, og derfor kommer den lille også kun med i nødsituationer på hverdage. Og ellers så sørger jeg for at få handlet inden jeg henter hende, hun lægger nemlig ikke mærke til om jeg kommer 15 min senere end jeg plejer. Og når jeg så henter hende, kan vi køre glade hjem og sidde og nusse, mens vi spiser af frugtfadet sammen med de 2 store.
:thumbup:[/quote]

Lige præcis , det har jeg også sagt til forældrene , kom de 15 min senere , så kommer I alle hjem i godt humør :thumbup:
Tag dem med ud i butikken , hvor der er tid og overskud , til at snakker og kigge på det som de også har lyst til …