Hvad er din kat allergisk over for?

Jeg er sammen med min dyrlæge ved at finde ud af hvad min kat er allergisk over for. Jeg anede ikke at katte kunne have allergi, så nu er jeg nysgerrig: Hvis din kat har fået konstateret allergi, hvad har du så fundet ud af at den er allergisk over for?

~
Anja

Ingen af mine er allergiske. Men jeg kender til katte der har
Har loppeallergi
Er allergiske overfor korn
Er allergiske overfor kylling (primære kødkilde i langt de fleste fodermærker)
Er allergiske overfor (evt. visse typer) smertestillende medicin
Er allergiske overfor (evt. visse typer) antibiotika
Er allergiske overfor (evt. visse typer) narkose

Nogle katte har flere allergier

I langt, langt de fleste tilfælde er det kylling - hvis vi taler foderallergi.

Ellers er loppeallergi meget hyppig.

Men hvad gør I for at finde ud af det? Og hvad er symptomerne?

[quote=Vivi_Fletcher;333338]

Men hvad gør I for at finde ud af det? Og hvad er symptomerne?[/quote]

Symptomerne er kløe/sår, og vi prøver med prednisolon og Science Hill D/D i en periode. Jeg har dog en mistanke om at det er noget meget parfumeret kattegrus som også fik min egen næse til at løbe. Det er selvfølgelig også skiftet ud nu. :slight_smile:

Anja

Er det ligefrem kyllingeallergi i de fleste tilfælde? Jeg kan ikke lige huske, at jeg har direkte kendskab til andre end min egen… men OK, har så heller ikke hørt om ret mange, der rent faktisk har fundet ud af, hvad deres katte ikke kunne tåle. Men der er jo een her, der har en kat med allergi overfor fisk.
Min egen har som sagt overfor kylling, og det er lidt et helvede at fodre efter. Efter en større gennemlæsning af ingredienslister på Zooplus har jeg 9 tørfoder-produkter; 6 baseret på fisk (jeg vil ikke basere mit foder på fisk som primærkilde), 1 med så lavt et fedtindhold, at den ingen interesse har, og de sidste 2 er blot voksen- og killingevariant af det samme foder (James Wellbeloved Lam). Dertil kommer Ziwipeak-varianterne til 200 kr/kg.
Alt andet er der - hvis ikke der direkte er kyllingekød i - så enten æg eller kyllinge/fjerkræ-fedt, -olie eller -sovs i.
Jeg har set lign. symptomer på min anden kat i en periode, hvor hun fik Metacam, men da jeg ikke siden har haft grund til at give hende Metacam, ved jeg ikke, om der rent faktisk er en tendens.

Jeg har ingen erfaring vedr. allergi, idet jeg aldrig har haft en kat, som var allergisk overfor “noget”.

Men det er spændende og lærerigt at følge med…hvis…

Dejligt…at du oprettede tråden. :heya:

Jeg har en kat som har noget foderallergi. Han har heldigvis kun reageret på orijen med kød, og da det blev fjernet igen forsvandt hans sår/knuder på benene, så vi har ikke foretaget nogen test på ham.

Jeg tror nu nok, der er lavt en undersøgelse på det.

Allergien kommer jo, når den får proteinet i længere tid og eftersom det meste kattefoder indeholder kylling, er det vel meget nærliggende, at det typisk er det de udvikler allergi for. :slight_smile:

Der er selvfølgelig også det der Hill’s z/d som mulighed (protein-smadret kylling, så kroppen ikke kan genkende det og derfor ikke burde reagere allergisk på det), men jeg bryder mig hverken om konceptet eller de meget store mængder hvede, der er i alt deres foder.
Men det er selvfølgelig en lidt nemmere løsning, da det fås hos dyrlægen med det samme og ikke skal bestilles hjem fra udlandet.

Man ja, kylling og tun er tydeligvis billige animalske produkter. Det er først for nyligt det virkelig er gået op for mig, hvor stort problemet med kyllingeallergi rent faktisk er, fordi der stadig var reaktion hos min kat på mine ellers ‘allergivenlige’ produkter, hvor der så bare lurede kyllingekilder nede på 6.-7.-8.-9.-10.-pladsen i ingredienslisten. Så jeg har fået skåret kraftigt ned i mulige tørfoderprodukter, og så må de få varians via vådfoderet, hvor det heldigvis er til at finde betydeligt flere rene produkter af alternativ oprindelse.