Hvad f.... tænker vedkomnde på?

Ja, nu er jeg godt gal i skralden.

Her sidst på eftermiddagen er Mogens og jeg på vores sædvanlige tur rundt i haven. Vi hygger os og går og planlægger hvilke frø og planter vi skal have købt i år.

Lige inden vi er på vej ind får jeg en underlig fornemmelse. Der er et sted i haven hvor den støder op til skoven hvor jeg ikke har været i dag. Men et eller andet siger mig at jeg skal derover med det samme. Da vi kommer derover står vi lidt og snakker og da Mogens vender sig om ligger der et rådyr kun 2 meter fra os og kigger med skræmte øjne. Der er ingen tvivl om at dyret lider, hun har meget kort og hurtig vejrtrækning og gør intet forsøg på at flytte sig. Vi kender dyret rigtig godt da hun har opholdt sig i vores have sammen med hendes mor og bror hele vinteren.

Vi bevæger os forsigtigt væk fra hende, og ringer mad det samme over til naboen der er jæger. Han kommer inden der er gået 5 min og afliver hende. Hvilket var rigtig godt for da vi vender hende om kan vi se at hun er blevet påkørt og hun har brækket det ene bagben + at hendes mave er åbnet så mavesækken er ved at falde ud.

Hvordan han en billist bare lade sådan et dyr løbe uden at gøre noget for at finde det? Jeg bliver bare :doh::mad: møj hamrende gal i skralden. et er at man er så uheldig at påkøre et dyr, noget andet er at hun jo måske kunne have ligget der i flere dage og lide.

Jeg er bare taknemelig for at hun nu har fået fred og at vi har sådan en pragtfuld nabo der kunne komme så hurtigt:ok:

Hvordan kan du vide at chaufføren ikke har gjort noget for at finde hende?
Såret vildt kan løbe meget langt på brækkede ben.

Godt din nabo kunne hjælpe hende.

stakkels dyr - det var synd…

godt at i havde en sød nabo

Hun lå kun 100 m fra vejen, og man kunne tydeligt at bræmsespor. Det ville have taget ca. 3 min for en sweishund at finde hende. Hun har kun lige kunne slæbe sig ind i sikkerhed da hun var så medtaget.

Så jeg er helt sikker på at der ikke er gjort det store for at finde hende hvis der overhovet er gjort noget, hvilket jeg tvivler på.

Har man ramt et rådyr kan man jo også selv være kommet til skade.

Men stakkels dyr, det var godt I fandt hende.

rigtig trist historie…og ja, nogle folk er meget dumme og uansvarlige når de påkører dyr

har selv oplevet stor rovfugl blive påkørt - den fløj lavt ind over vej - blev ramt først af en bil - og så af en til ! Ingen af dem stoppede.

jeg var på cykel og kom over vejen og fik set til den. der var også nogle der stoppede i bil (og de var endda på vej til bryllup). de havde mobil og vi fik ringet til politiet - som efter megen overtalelse kontaktede falk.

jeg blev der så og holdt øje med fuglen - som lå i grøften - og så falk kunne se hvor den var. sådan en stor fætter undersøger man jo ikke lige nærmere - den baskede men kunne ikke flyve væk.
falk kom - med handsker - men uden transport kasse - så jeg fik lagt stort håndklæde over rovfuglen og jeg holdt den så mens falk kørte mig (og cykel) til Virum vildtpleje center.

her kom han/hun under kærlig pleje - den havde fået en hjernerystelse mente de - og den kunne sættes ud nogle dage senere, da den var kommet sig.

det var en utrolig smuk fugl - og virkelig fascinerende at se den så tæt på - nogle klør den havde

men altså det var ubehageligt at opleve to mennesker bare drøne af sted efter at have påkørt så stor en fugl (på vej hvor der igen problemer var med at stoppe). det var så godt der var nogle der stoppede

men altså :frowning:

prøv evt. lige at ringe ind på 70102030, for at tjekke, at det ikke er ringet om!
For hvis de har ringet til Falck, så er der jo ingen grund til at de kører derud nu…
Når man ringer på 70102030, så kommer Falck inden for 2 timer og afliver/afhenter dyret - og man har faktisk pligt! til at indberette nedkørt vildt, også selvom man ikke selv har påkørt det.

[QUOTE=Ginaby;536826]Hun lå kun 100 m fra vejen, og man kunne tydeligt at bræmsespor. Det ville have taget ca. 3 min for en sweishund at finde hende. Hun har kun lige kunne slæbe sig ind i sikkerhed da hun var så medtaget.

Så jeg er helt sikker på at der ikke er gjort det store for at finde hende hvis der overhovet er gjort noget, hvilket jeg tvivler på.[/QUOTE]

Jo men, kan du vide om der ikke var tilkaldt hund?
Ved du hvornår hun blev påkørt?

2 timer? :yikes:

Det var da sindssygt længe et såret dyr kan risikere at komme til at vente.

Nu er jeg endnu mere taknemmelig for den jæger der stoppede op fem minutter efter vi havde påkørt et rådyr den 1. januar. Det var - trods alt - kun fem minutter rådyret skulle lide, selvom jeg syntes at det endda var for længe.

…og jeg ved godt man ikke kan forvente at Falck kommer susende i løbet af 2 sekunder, dette indlæg er bare udtryk for min egen reaktion til max-respons tiden på 2 timer… :frowning:

desværre ja - 2 timer…
men det er fordi at Falck SKAL prioritere menneske liv frem for dyreliv, men stadig skulle der jo være en “fornuftig” tidsgrænse…

[QUOTE=PiaR;536848]Jo men, kan du vide om der ikke var tilkaldt hund?
Ved du hvornår hun blev påkørt?[/QUOTE]

Hun har ligget der et stykke tid, jorden var meget trykket og da jeg var ude og køre ved middagstid kunne jeg se bræmesporene (jeg er bare ked af at jeg ikke har draget en paralel på daværende tidspunkt). Sporene var der heldigvis ikke da min mand kørte hjemmefra kl. 6.30. Men hun har da ligget der siden middag, hvis der har været ringet efter en hund havde de været der. Jeg har tidligere trænet en del spor træning med hund, og ved hvad de kan præstere. Det er jo ikke helt “grønne” hunde de sender ud som sweis.

Hun har jo som tidligere baskrevet kun bevæget sig ca. 100 m.

Edit: Jeg har nu ringet til Falck og politiet de har ikke modtaget nogen opkald ang et påkørt dyr her på egnen.

Godt I var der og fik hjulpet hende.
Det er det vigtigste.

:frowning: Øv hvor trist en situation. Godt at jeres nabo kunne aflive hende. Stakkels :frowning:
Forstår som dig heller ikke at folk i det mindste da ikke bare indberetter det!! :frowning:

…hvis det kan trøste nogen, så har det garanteret givet en ordentlig bule i bilen!

En anden ting er, at det er et rigtig stort dyr at påkøre, så vedkommende kan måske
have fået et chok og være kørt i bar befippelse. Uanset det ikke er okay, så er det ikke
alle, der formår at tænke helt rationelt efter en ulykke, hvor pulsen banker i tindingen,
og påkørslen kører i slowmotion som en indre film.

(Nu kom det næsten til at lyde, som om jeg har prøvet det selv - det har jeg altså ikke, 7-9-13)