Hvad gør man hvis katten bliver stukket/bidt af insekt

Ja, sparta har jo fundet ud af brumbasser andre store insekter er sjove at jage.

Men hvordan forholder jeg mig, hvis nu Sparta blev bidt/stukket, i hoved/halsen/munden.

Dyrlæge med det samme?
Observer?
Andet?

Jeg gør altid det, når jeg opdagere hun er igang med at give et insket en omgang at tjekke hvad det er, eller kyle det ud af døren.

Igår fjernede jeg en lettere kvast brumbasse, der fløj lidt skævt… :stuck_out_tongue:

Flere af mine katte er blevet stukket af bier/hvepse, men heldigvis aldrig i hoved/mund, kun på poterne … Der vil være hævelse omkring stikket, og det kan hæve ret meget, så hvis min kat var blevet stukket i munden ville jeg kontakte dyrlæge for evt- at få noget, der kunne forhindre for meget hævelse. Katte kan også være allergiske, så selvom de er blevet stukket andre steder, skal man holde øje med om de bliver dårlige, i så fald er det dyrlæge.

Tak, det vil jeg være obs på:)

Diego spiser ofte brumbasser - første gang var jeg ret forskrækket og ude af den, for han blev stukket i munden. Men han reagerer overhovedet ikke på det, og bliver ikke hævet. Så nu holder jeg bare øje med ham, hvis jeg ser han har haft fat i sådan en…

Jeg har også været med til at pille broden (fra en bi nok) ud af munden på en anden kat, hvor den sad fast i gummen/kinden, der skete heller ikke noget så vidt jeg husker. Vi havde ham ellers nøje under observation

Jeg har også haft en katte der var blevet stukket … mine var så blevet bidt i læben (forskellige katte samme sted) og første gang ringede jeg til dyrlægen da den hævede. Rådet var selvfølgeligt at observere katten, og hvis den blev dårlig så afsted, hævelsen kunne bremses med vanilie is (så er det jeg er glad for mere eller mindre altædende katte).

Hvis katten virkelig ikke kan tåle det, så når du såmænd ikke frem til dyrlægen, før den er væk. Mistede vores første europe i sin tid pga. et brumbassestik i munden - han var død af anafylaktisk shock få sekunder senere, han døde bogstaveligt talt med tørkost i munden! Havde vi stået på dyrlægens trappetrin da det skete, havde de sandsynligvis ikke kunnet redde ham alligevel, så hurtigt og voldsomt var det.
Kan katten godt tåle det, og det kan de fleste, så slipper den måske med en øm og hævet pote - dem har vi haft mange af, og enkelte katte har virkelig været langsomme om at lære her :slight_smile:
VH
Susanne

En predinisolon ned i en gevaldig fart …

Min lille Rose er netop blevet stukket idag. Hendes ene pote er 3x så stor som den anden, men hun er aldeles upåvirket af det… Hun leger, spiser og drikker som alt er en fest… HELDIGVIS :slight_smile:

Hmm det kommer an på hvor de bliver stukket og om de bliver påvirket af det.
Mund - hals- hoved ville nok være mega obs på , evt dyrlæge hvis der risko for at luftevej lukker .
Resten af krobben vil jeg være obs på hævelse hvor stor og om det falder .
I begge tilfælde vil jeg holde øje med om de bliver sløje af det og på en eller anden måde reagere negativ på det for så er det en tur til dyrlæge .

Men ind til videre har vi kun haft på poter og kroppen , og har aldrig haf at de er blevet sløje af det .
Og hævelsen er hurtigt faldet igen.

Når ja jeg kigger altid om broden sidder i stikket eller om den er revet/faldet ud .

Predinisolon(binyrebarkhormon) er da et medikament man først skal have udskrevet fra dyrlæge eller være ved en dyrlæge før man kan give katten det :slight_smile:

jamen det er det da. Men forklarer man dyrlægen hvorfor man gerne vil have et par på lager så vil jeg da tro du får dem - det er normal hyldevare hos dyrlægen.

Det kan redde kattens liv - også ved en pludselig opstået allergisk reaktion.

Ved livstruende anafylaktisk shock når man bare ikke til dyrlægen - hvis reaktionen er voldsom nok, er der dømt kredsløbskollaps lige på stedet. Det hører dig absolut til sjældenhederne, heldigvis. Sølvpilen nåede kun få meter væk fra madskålen, hvor hr. Brumbasse også måtte lade livet efter at have stukket. Alt lukkede ned på få sekunder - han var ikke specielt hævet i svælget, men hans hjerte stod af stort set lige der, og derfor havde han også stadig mad i munden.
Og HVIS man skal forsøge at reparere på det, så er det ikke med prednisolon, men med adrenalin, og det tror jeg ikke ret mange af os har liggende. Afsted til dyrlægen i samme sekund man registrerer at katten gør andet end at vifte med en hævet pote.
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;583154]Ved livstruende anafylaktisk shock når man bare ikke til dyrlægen - hvis reaktionen er voldsom nok, er der dømt kredsløbskollaps lige på stedet. Det hører dig absolut til sjældenhederne, heldigvis. Sølvpilen nåede kun få meter væk fra madskålen, hvor hr. Brumbasse også måtte lade livet efter at have stukket. Alt lukkede ned på få sekunder - han var ikke specielt hævet i svælget, men hans hjerte stod af stort set lige der, og derfor havde han også stadig mad i munden.
Og HVIS man skal forsøge at reparere på det, så er det ikke med prednisolon, men med adrenalin, og det tror jeg ikke ret mange af os har liggende. Afsted til dyrlægen i samme sekund man registrerer at katten gør andet end at vifte med en hævet pote.
VH
Susanne[/QUOTE]

Nu er det uhyre sjældent der er tale om livstruende anafylaktisk shock - heldigvis, og helt korrekt at her gør pred ingen hjælp. Men det gør det i hovedparten af de tilfælde der normalt ses.

Rådet med at have et par pred på lager er faktisk fra egen dyrlæge, og har hjulpet et par gange. Sidst en kat der kunne kravle på væggen efter at have indtaget en reje …

Som Susanne også siger, skal man holde øje, og som regel sker der ikke det store, undtaget hvis katten er allergisk.

Jeg har også mistet en kat til et hvepsestik, og fra katten fangede hvepsen til den(altså katten) var død, gik under 30 sekunder.

Min kat var heller ikke nået at hæve voldsomt op, da dens krop også simpelthen bare “lukkede ned” så katten døde inden.