Jeg snakkede med mine to kollegaer her den anden dag, og så kom jeg hjem og gik lige samme samtale igennem med kæresten og jo mere jeg tænker over det, jo mere forarvet bliver jeg!
Meller dag - den dag hvor 9. klasse klæder sig ud, og har sidste skole dag og kaster karameller…
Det lyder ganske hyggeligt og sjov tænker jeg, men nej!!! Jeg tog fejl!
Her i Århus har flere skoler problemer med at “Meller dag” består af “dødslister”, smerte, mobning og børn der kommer eller kan komme til skade.
Jeg hører historier om børn der kommer på dødslisten fordi, tro det eller ej, men fordi deres forældre har råd til at købe en Canadian goose jakke til dem, WTF!!!
Både min ene kollega og min kæreste fortæller om karameller der bliver frossen så de er stenhårde når de bliver kastet efter de mindre klasser, karameller med glasskår i, karameller med tegnestifter i, karameller der er blevet tygget en gang og så pakket ind i papiret igen, karameller der har insekter i, karameller der … jamen jamen jamen der er ingen ende for hvad disse børn vil gøre ved hinaden!!!
Og hvor er skolelederne? Hvor er forældrene? Hvor er lærene?
Jeg havde nær givet min kæreste en lussing da han sagde de forbannede ord “Hvorfor hisse dig sådan op over det, sådan har det jo altid været, hvad vil du gøre ved det?” - hvad er det for en slap holdning at have “sådan har det jo altid været” … … Øh nå! Jamen præsterne misbruger de små kordrenge sexuelt - men “sådan har det jo altid været” - er det så også ok at man ignorere problemmet og gør intet ved det?
Undskyld - blev en smule ophidset over det …
Den skole hvor min moster er skolesekretær har de valgt at tage hånd om problemmet … og har derfor ikke længere problemer med det, men der er mange skoler der intet gør.
Min kollegas søn er med i studenter rådet på skolen og han fortæller hans mor at skole ledelsen har helt opgivet at gøre noget ved det… Så længe de ikke kan få fingerne i sådan en dødsliste kan de ikke bevise den eksistere - så hellere acceptere at der er nogle elever der simpelthen vælger at blive hjemme fra skole den dag af frygt.
Så er jeg vist færdig med det sure opstød… tror jeg nok.