Hvad stiller vi op med vores tilløber

vi søger råd til hvad vi skal stille op med den tilløber som vi har haft igennem snart 1 mdr, vi ved dog fra en nabo at han har holdt til i området siden maj mdr. det er først her hvor det er koldt om natten osv at han søger hen til mennesker og han har især søgt hen til os og vi har så fodret ham osv og taget ham ind i vores entre når det har været dumt vejr, det er så osse der vi fodre ham. og han sidder tit og ofte og jamre sig foran vores dør og så kommer han jo ind i entreen, men så snart han er inde vil han ud igen. og bliver døren ikke lukket op med det samme udviser han meget stor aggresivitet. det sjove er bare at inden han får mad er han ihhhh og åhhhh så kælesyg og han spinder voldsomt, men så snart han har spist er han meget hidisg og man skal ikke bevæge på sig før han virker meget truende. nu har han de sidste par dage forsøgt at rive og bide mig uden grund og det vil jeg så ikke stå model til og overveje nu at lade ham passe sig selv, men det siger mit hjerte mig at det er forkert og jeg kan næsten ikke få mig selv til det, men vil ikke komme til skade pga en kat som jeg forsøger at hjælpe.
vi har talt med tingskoven her i århus og de vil gerne tage ham ind, hvis vi selv kommer med ham, de har ikke kapasitet til at få ham fanget. vi har prøvet et par gange at få ham indfanget om dagen uden held, om aftenen er han mere rolig, men der har de jo lukket derude.
skal lige siges at han er fertil og er måske 1½-2 år gammel og efter omstændighederne er han en meget flot kat. han er meget meget sulten når han er her og spiser rigtig meget mad og han nærmest sluger maden. dog er han begyndt at være noget kræsen osse.
hvad kan vi stille op og hvad skal vi stille op.

Lej en fælde hos kattens værn til at indfange ham i, det koster ca 500 kr, som du får tilbage når du afleverer fælden igen.
Læg noget lækkert mad i fælden på et tidspunkt hvor der er åbent hos Tingskoven. Held og lykke!

Ak ja Johnny! De katte, de katte
To af mine genudsætningskatte har en måske tilsvarende adfærd - dog ikke truende. De gnider sig op ad benene på mig og når de har spist, springer de op og river og bider mig i fingrene. Jeg formoder, at det hænger sammen med, at mine hænder for dem er det sted, maden kommer fra, og så prøver de at få noget mere.

Ellers har jeg læst, at en kat, der både forbinder hænder med noget godt og noget ondt, er at sammenligne med to vægtskåle.
Har de behov for kontakt (kontaktbehovets vægtskål er tom), husker de hænder som noget rart og positivt, men i takt med, at man kæler med dem og “vægtskålen” fyldes, så stiger “skålen” med erindringen om hænder som noget negativt, og når denne “vægtskål” så er blevet størst, hapser de.

En sådan kat skal man stoppe med at kæle for, “mens legen er god”.

Med tiden vil den negative erindring blegne for til sidst at forsvinde. Den kan dog dukke frem igen ved møde med mennesker, den ikke kender. Det er derfor, det kan være svært at omplacere en tilløber, der har fået tillid til en bestemt person eller familie.

Jeg ville overveje, hvor stor sandsynligheden er for, at sådan en kat kan omplaceres. Og hvordan den vil klare sig på et internat. Måske skal den direkte til dyrlægen i stedet for? Måske skal I have den tilbage som genudsætningskat?

mvh. tina

[QUOTE=taina;709713]Jeg ville overveje, hvor stor sandsynligheden er for, at sådan en kat kan omplaceres. Og hvordan den vil klare sig på et internat. Måske skal den direkte til dyrlægen i stedet for? Måske skal I have den tilbage som genudsætningskat?

mvh. tina[/QUOTE]
Det er også mit råd.
En sådan kat vil sandsynligvis “gå mentalt i stykker” ved at blive sat i bur på et internat, men få et dejligt liv som genudsætningskat i det område, den kender.
Lad ham have sin varme hule, beskyttet for vind og regn, og lad ham komme ind af og til for et kort bemærkning. Så bliver han mere og mere tillidsfuld, og hvis ikke, så har I i hvert fald en dejlig kat, der kan tage mus og rotter og måske også jage uvedkommende katte på porten.

Min sorte “Skygge” kommer ind, når han vræler uden for døren, men han vil også ud igen på et tidspunkt. Han er trods alt født og opvokset derude og der hører han til.

desværre har vi ikke mulighed for at tilbyde ham en hule el et sted hvor han kan være i ly for regn, kulde og blæst, idet vores have er total hegnet inde og udenfor må vi ikke sætte noget. vi har overvejet at låne en fælde til at fange ham i, men den fælde vil han jo så skulle sidde i i over 12 timer og det kan jeg slet ikke bære og er osse sikker på at flere af naboerne ikke vil være specielt tolerante overfor ham hvis han sidder og jamre sig en hel nat.
tror bare vi indtil videre fodre ham udenfor og så ser tiden an.
har ikke den store lyst til at lukke ham ind længere, især ikke når han er så vrissen som han nu engang er

Jeg synes I skal få ham indfanget og aflivet inden den iskolde årstid nærmer sig.
Når man først er begyndt at fodre på en kat, kan man ikke bare lade være. Det giver et ansvar.
Og det kan så meget vel være den tunge gang til dyrlægen.

[QUOTE=Vivi_Fletcher;710216]Jeg synes I skal få ham indfanget og aflivet inden den iskolde årstid nærmer sig.
Når man først er begyndt at fodre på en kat, kan man ikke bare lade være. Det giver et ansvar.
Og det kan så meget vel være den tunge gang til dyrlægen.[/QUOTE]

Er helt enig med Vivi - det vil være mere humant med en sprøjte end at skulle leve udendørs i frost og kulde.

Jeg er også enig. Det slog mig i øvrigt, om han kan have ondt? Meget smerte og den naturlige reaktion på den (la’ mig være!) kan jo overdøves af sult, men når katten så er mæt igen…

mvh. tina

Velkommen i klubben - trist at skulle sige det, men vi har også hvert år 1-2 tilløbere her hos os. Nogle skal aflives, da de var alt for vilde, andre er det heldigvis lykkedes at finde nye gode hjem til. Jeg står p.t. i næsten samme situation - igen en tilløber, hankat samme alder som “din”. Super tam, har det vist sig. Nå, nok om ham.

Det kan som Tina skriver være smerter, men typisk er det dog også for de tamkatte der har levet “det vilde liv”, at de udviser aggresivitet, når de så endelig får kæl og klap (kæleaggresion). Her skal man være meget obs på, hvornår katten begynder at piske lidt med halen - og stoppe inden det når så langt. Og ja, de vil gerne ind, men vil helst også gerne have en åben dør, så de kan se at de kan komme ud igen…det er den typiske halvvilde katte-adfærd - der skal være en flugtvej åben.

Jeg har også valgt at give vores tilløber en chance, for han er helt klart vant til sofa, tv mv (jeg jager ham ud, når han har sneget sig ind, han har masser af varme sovesteder i vores lader) - jeg skal have hængt plakater op, lagt på diverse hjemmesider m.v. - og så tager jeg den derfra. Med jeres er det lidt sværere, da han ikke lige kan få et læ-sted - og det lyder lidt som om han er blevet lidt for meget “vildkat” til at kunne tilpasse sig internats-livet, men det er kun noget du kan vurdere. En aflivning ville være mere humant for sådan et kat, hvis han ikke kan tilpasse sig indelivet…pøj, pøj, med ham - håber du finder en løsning.

som sagt vil vi fortsat fodre ham, det har vi gjort i et stk tid nu og det agter vi naturligvis at fortsætte med, men han kommer bare ikke indefor længere. han slår ikke med halen el noget inden han angriber og hans angreb kommer ud af ingenting, jeg kan sidde lige så stille på gulvet og pludselig flyver han frem imod mig. vi har helt klart i tankerne at få ham indfanget og indlevere ham på tingskoven, men da de kun har åbent i 5 timer dagligt skal det jo være om morgenen vi skal fange ham og der er han ikke her i nærheden, han er her når det bliver mørkt og så natten igennem om dagen observere vi ham nu og da, men der er han meget nervøs og nærmer sig ikke bebyggelse.
for at sige det som det er, så er det en rigtig røvtræls situation

Min Gråmis var lidt på samme måde. I begyndelsen kunne jeg slet ikke komme til ham, efterhånden kunne jeg nusse ham på hovedet, når han spiste. Efter et par måneder bestilte jeg tid hos dyrlægen til at få ham kastreret. Bevæbnet med handsker og tyk trøje fik jeg ham puttet i en transportkasse og af sted til dyrlægen. Her var han så meget oppe at køre, at han måtte have lidt ekstra beroligende, inden han faldt til ro og kunne lægges i narkose.

Da han kom hjem fra dyrlægen begyndte vi at træne, at han kunne få adgang til huset - men han ville kun være her når han spiste - sulten overvandt angsten. Lige så stille dampede hormonerne af, og efter 2 uger prøvede han sofaen - den var jo faktisk meget god. Og så gik det lige pludselig stærkt, han blev meget kælen og legesyg og ville gerne opholde sig inde i huset.

Meget længe forsøgte han at være dominerende over for de to andre katte. Det er først nu efter knap to år ved at tage af.

I dag er han den mest lækre kat. Han skal bare huske at lade være med at slås med kvarterets fertile katte, for nu får han bank, da han ikke har så mange kræfter længere.

I går var han sammen med de andre til det årlige dyrlægetjek, og dyrlægen er totalt skudt i ham, og så opfører han sig ikke engang fra sin mest charmerende side, når han besøger hende. Dyrlægen er imponeret over, at en kat der har været fertil i 8 år og sikkert levet et omtumlet liv, på 2 år kan blive så lækker.

Hvis du kan indfange ham i en kattefælde om aftenen, kan han så måske stilles i fælden inde i et skur, så han har læ om natten og ikke skal stresse over, at andre katte måtte komme hen for at snuse til ham. En stor portion mad ind i fælden, og så skulle han jo nok kunne klare til sig til næste morgen, når han kan afleveres ude hos Tingskoven. Så må de afgøre, hvorvidt han kan stresse ned og blive en rolig kat. Måske nok en kat der altid skal have adgang til udelivet og måske kan han heller ikke bo sammen med andre katte, men der er faktisk også nye ejere, der kun ønsker én kat.

Held og lykke med ham - min røde tilløber har været forduftet de seneste dage, mystisk.

Havde det været mulig at ta ham ind i gangen igen og så have et transportbur stående der med
et dejlig tæppe i?håbe på at han vælger at ligge sig der og så skynde jer,at lukke buret og have
ham der,til de åbner ?

her i weekenden har vores tilløber så ikke været her, men igår aftes var han der igen, men sulten var han absolut ikke, intet af det vi kunne servere for ham faldt i hans smag, så et eller andet sted må der jo være nogle der tager sig af ham, for så længe han ikke vil spise noget må han jo heller ikke være sulten.

Det er da godt, at han ikke går sulten rundt - men det kan jo være nogen som jer? Ahem, ved godt, at ingen er som jer :wink:
Har du det egentlig ikke bedst med at få ham indfanget og til Dr Dyr?

[QUOTE=MiSi;713142]Det er da godt, at han ikke går sulten rundt - men det kan jo være nogen som jer? Ahem, ved godt, at ingen er som jer :wink:
Har du det egentlig ikke bedst med at få ham indfanget og til Dr Dyr?[/QUOTE]

allerhelst vil vi da ha ham indfanget og afleveret på dyre-internatet. han går ihvertfald ikke sulten rundt, for han guffer jo osse hos naboen og rent faktisk er vi nu 3 naboer han tigger mad hos, men det er det at han skal være udenfor i den kulde jeg ikke har det godt med.