stort set alle børn har en drøm om hvad de vil være når de bliver voksne, tit ændre det sig mange gange i løbet af barndommen, men jo ældre man bliver jo mere målfast er man, men desværre går det ikke altid som man drømte.
så hvad drømte du om at du ville være som barn og er du blevet det du drømte om el er du blevet noget helt andet og hvorfor er det endt sådan og er du tilfreds.
selv drømte jeg som noget af det første at jeg gerne ville være jagerflys-pilot, da jeg var/er meget fascineret af jagerfly, men det gik over og så vill jeg være noget så underligt som tjener/butler da jeg syntes det var det mest fantastiske erhverv man kunne forestille sig, tænk sig at kunne gå i pingvin i jobbet og så servere lækker mad og drikke for folk og gøre dem glade, men den drøm varede kun et års tid, så ville jeg være smed og helst en der skoede heste osv, da jeg var meget hestetosset i et par år, men da jeg blev kastet af en hest og kom til skade, mistede jeg den drøm og fik samtiddig en frygt for heste og den dag i dag er jeg hunderæd for sådan en hest. nå men jeg var ved at være en 13-14 år og så ville jeg være politimand, da jeg syntes det var noget af det bedste man kunne blive og det at skulle opretholde lov og orden har altid tiltalt mig, men nix det kom jeg fra igen , da jeg altid har haft den ringeste kondi og det at løbe har aldrig lagt til mig, så nul den drøm gik osse i vasken.
nå men jeg var begyndt at få interesse for biler og især specielle biler og især deres lakering fik mig helt op i himmelen, så yes, jeg ville være autolakere og den drøm var jo ikke uden for rækkevidde, men så braste den drøm fra den ene dag til den anden. da man fandt ud af at jeg var farveblind så det gjorde noget og dengang var det et krav at man ikke var farveblind, så farvel autolakeredrøm, nå men så måtte jeg jo finde på noget andet og da biler var min interesse valgte jeg så uddannelse som mekaniker og det gik bare derudaf, det havde jeg styr på og havde osse fået læreplads hos jaguar her i århus, men så gik det galt, frandsen her havde udviklet voldsom olieallergi og bare en dråbe olie fik huden til at falde af mine hænder, så efter 1½ år var det slut og ja der stod jeg så uden fremtidsplaner, så jeg tog ufaglært arbejde og har mere el mindre arbejdet ufaglært siden da, dog er jeg mere el mindre autodidakt købmand, dvs jeg har ingen papir på det, men da jeg har arbejdet i branchen i 12 år og har lært alt om indkøb, logistk, pris-sættelse, kundepleje og service osv osv vil jeg mene at jeg godt kan kalde mig købmand.
dog er det ikke det jeg laver mere, har kørt en smule eksport.kørsel, lagerjob indenfor autobranchen
idag er jeg altmuligmand på en skole og det er jeg ganske godt tilfreds med.
Jeg drømte om at blive dyrlæge - helt fra jeg var 3-4år og til jeg var 17 år - der droppede jeg ud af 1.G , og så var den drøm jo ikke mulig…
Jeg arbejdede en del år som pædagogmedhjælper - først i en integreret institution og senere i en fritidsordning.
Jeg fik selvtilliden tilbage og startede så på en HF.
Da den var afsluttet tog jeg en social- og sundhedshjælper uddannelse.
Sideløbende med mit arbejde som social og sundhedshjælper på et plejehjem - tog jeg en HGS samt Latin.
Nu er jeg så igang med uddannelse til lægesekretær(og forhåbentligt færdig om 8 måneder).
Jeg har desuden arbejdet som både tjener, bartender, klinikmedhjælper på et dyrehospital, staldpige, servicemedarbejder på tankstation, avisbud, hundelufter mv.
Jeg tror måske jeg drømte lidt om dyrlæge eller sådan noget, i hvert fald IKKE sygeplejske som min mor var Og også lidt om politibetjent. Den sidste røg helt naturligt ud af mulighederne, da jeg stoppede ved 163 cm allerede som 12 årig :høhø: Dyrlæge blev så til biolog, da jeg i løbet af 3. g opdagede at den uddannelse fandtes
Jeg ville være dyrepasser eller sanger da jeg var lille. Igennem hele gymnasiet anede jeg ikke hvad jeg ville, bare at jeg var humanistisk anlagt.
Efter nogle sabbatår nævnte en venindes mor at hun kunne se mig som sygeplejerske (det kan jeg så absolut ikke), derfra kom ideen om veterinærsygeplejerske, men da det er enormt svært at få en uddannelsesaftale med en dyreklinik/dyrehospital, havde jeg endnu et år jeg ikke kunne bruge på noget så jeg bestemte mig for at jeg også meget hellere ville være dyrlæge og brugte et år og en sommer på at læse suppleringsfag på VUC (fordi min humanistiske gymnasieuddannelse selvfølgelig ikke var adgangsgivende ). Der var noget roderi og jeg kom ikke ind første gang jeg søgte ind på veterinærmedicin, så jeg startede på laborantuddannelsen (fordi “Yeah! Science!”). Jeg søgte ind på veterinærmedicin igen i år, men kom lige akkurat ikke igennem første optagelsesprøve, så nu er den drøm brast og jeg skal være Laborant. Det er jeg også okay med
Som helt lille, vel omkring 4 år, ville jeg være GoGodanser og danse hele natten i et stort bur, ligesom jeg havde set på en ferierejse i Norditalien
6 år - ville jeg være jordemoder… det varede indtil jeg så billeder fra en rigtig fødsel og opdagede at der var noget virkelig ækelt kaldet “efterbyrd”, som det ville være min opgave at tage mig af BVADR
Så havde jeg en ganske kort periode i vel 2 klasse, hvor jeg mente at jeg skulle giftes med en landmand og have to børn… men min bedste veninde fik mig fra ideen ved at love mig at vi skulle bo sammen, når vi blev voksne
Omkring 5 klasse overvejede jeg at blive dyrehandler, men valgte i stedet alligevel at ville være dyrlæge…
Og den uddannelse satsede jeg så alt på fremover… dvs udvidet matematik, fysik og kemi og naturligvis Matematisk/Naturfagligt gymnasieretning.
IDAG ville jeg have ønsket at en eller anden studievejleder i gymnasiet , lige ville have taget fat i mig og taget en lang snak ang mine karakterer og mit arbejdsniveau… Jeg havde nemlig enorme problemer med at klare matematikken - jeg har ikke en matematisk-logisk tænkende hjerne og jeg er lettere talblind. Dette gav også problemer i både biologi og kemi, men der lærte jeg mig selv at klare det så nogenlunde… Mine karakterer i især matematik afspejlede klart mine problemer.
Til gengæld havde jeg skyhøje karakterer i samtlige mine humaniorafag, sprog, historie, religion etc… reelt var det disse høje karakterer, som var skyld i at jeg faktisk har en hæderlig studentereksamenskvotient, trods et 6tal i fysik og 03/5 i matematikeksamen.
Jeg søgte faktisk ind på dyrlægestudiet og fik naturligvis afslag, da min karakterkvotient ikke på nogen måde var høj nok til at jeg kunne komme ind…
Idag ved jeg at jeg kunne og nok også burde have søgt ind på kemi eller biologi… jeg havde karaktererne til begge fag - og sjovt nok også interessen i især (bio)kemi
Jeg besluttede at bruge mine sprogegenskaber og kom da også på venteliste som korrespondent… men i mellemtiden havde en god ven fået gjort mig interesseret i pædagoguddannelsen.
Jeg besluttede at prøve, helt uden at have nogen særlige forudsætninger for eller lyst til at skulle arbejde med børn - kunne jo altid springe fra og ind på den der korrespondentuddannelse året efter, hvis det skulle være
Pædagoguddannelsen fængede dog… jeg var meget glad for den teoretiske del… det der med at arbejde med børn kunne man vel slippe udenom, hvis man valgte at læse fx pædagogik på universitetet bagefter :høhø:
På andet år kom jeg så i en praktisk på en heldagsskole for problembørn… og der så jeg lyset… der var jo en mening med at arbejde som pædagog!
Det hele faldt på plads og jeg arbejdede derefter i næsten tyve år indenfor faget - og var utroligt glad for det!
Fik ny leder på mit sidste arbejdsplads og fik i samme periode ødelagt knæet… fyring, langtidssygemelding… og ingen anelse om, hvad jeg nu skulle tage mig til…
Og så fik jeg den vanvittige ide at åbne en butik med de lidt mere luksusorienterede ting til hund og kat… Det gik… og nu er helbreddet igen i vejen, så det går ikke længere
Idag er jeg interviewer hos Gallup, har dog stadig butikken men på meget nedsat niveau…
Trods at kun meget få af mine oprindelige ønsker nogensinde blev opfyldt, er jeg faktisk ganske godt tilfreds med både min dagligdag, men også med hvad livet hidtil har sendt min vej
Skulle være dyrlæge lige indtil jeg sad som au-pair i Californien. Tog på højskole . Søgte herefter ind på pædagog og blev optaget. Men dyrene fylder på alle måder - deres årsag jeg ikke bor i kbh længere
Jeg ville være fisker som min far og overtage hans kutter … jeg ville sandsynligvis også være blevet det, hvis jeg ikke lige bliver søsyg bare jeg går ombord på Hals-Egense færgen … sejlede i næsten 2 år, hvor de sidste 8 mdr. var ombord på en fragtbåd på nordsøen … jeg var konstant søsyg, så jeg opgav og gik i land og blev sygeplejerske istedet
Jeg har altid gerne ville være musical/revyskuespiller, advokat eller lærer med engelsk som hovedfag, men helt sådan er det nu ikke gået. Jeg er indtil videre end med en bachelorgrad i designkultur og (erhvervs-)økonomi og jeg er lige startet på min kandidat i Oplevelsesøkonomi. Drømmen er at blive gymnasielærer på en kommunikations-, design- eller innovationslinje på et erhvervsgymnasium. Kommer der dog et job inden for markedsføring eller PR, jamen så vælger jeg det, så kan jeg altid undervise senere.
Jeg husker ikke tydeligt mine første tanker om fremtiden, men kender jeg mig selv ret har jeg haft en romantisk drøm om prinsen på den hvide hest, et stort slot og stor kjole og krone på hovedet.
Til gengæld husker jeg at jeg fra omkring 10 års alderen drømte om at blive bibliotekar. Bibliotekar eller berømt i Hollywood (om det var som sanger eller skuespiller var lige meget, bare jeg blev berømt). Der var lige kortvarigt en drøm om at blive advokat inde over da den amerikanske serie “Advokaterne” kørte på dansk tv i 80’erne, men den fes hurtigt ud i sandet. Til gengæld havde jeg en drøm om at blive forfatter og den har jeg egentlig stadig.
Jeg kom på sprogligt gymnasie og brugte 3 år på at blive helt og aldeles nedbrudt. Fra at have været hende i skolen der kunne blive til alt var jeg pludselig hende der ikke anede hvad hun ville og ingen tiltro havde til egne emner. Endte som ung i arbejde på en lokal tv-station (der faktisk fyrede mig ) og derefter som blæksprutte på et kontor på sygehuset. Der kom tanken om at blive lægesekretær pludselig til verden og vupti, så sad jeg pludselig på skolebænken igen og var igang med en 1-årig HH. Det var det bedste skoleår jeg havde haft siden folkeskolen så jeg fik blod på tanden og ville læse videre til markedsføringsøkonom. Endte dog med at måtte stoppe inden afsluttende eksamen på 1. semester da jeg slet ikke kunne overskue det.
Så tilbage som ung i arbejde med mig. Efter 1 dag på et plejehjem og et nervøst sammenbrud fra min side, blev jeg skippet ud som medhjælper i informationsafdelingen på Hovedbiblioteket i Randers. Det var simpelthen fantastisk. Hårdt arbejde som jeg følte betød noget, folk var glade for mig og jeg faldt godt til. Efter det første år at have søgt ind på læreruddannelsen (uden at komme ind - heldigvis), atter et forsøg med Film- og medievidenskab og sågar manuskriptforfatteruddannelsen på Filmskolen, overvejede jeg om jeg bare skulle blive biblioteksassistent. Det var først da en af bibliotekarerne jeg arbejdede med sagde at jeg da skulle søge ind som bibliotekar at jeg blev mindet om min første rigtige karrieredrøm som barn - og fandt ud af at der fandtes en decideret uddannelse.
Så jeg søgte - og kom ind. Og 4 års uddannelse fløj afsted, det føltes som om jeg var kommet hjem. Nogle vikariater her og der efter jeg var færdig, krydret med et kort eventyr som selvstændig forretningsdrivende med all things cat endte med et vikariat der tog pippet fra mig. Jeg endte med en langtidssygemelding derefter, flere års arbejdsprøvninger og udredning gennem revalidering før jeg for knap 2 år siden blev godkendt til fleksjob med en lang liste skånehensyn.
Og her er jeg så nu - ledig fleksjobber med masser af uddannelse (og studiegæld ) og så mange begrænsninger at det er kropumuligt at finde en arbejdsplads der vil have mig. Meeeen…jeg håber da det rette match dukker op på et tidspunkt
Jeg ville være dyrlæge eller arbejde med travheste. I stedet blev jeg crazy cat lady - men havde jeg haft penge som skidt, så havde jeg ikke været i kattesporten, så havde jeg brugt rub og stub på travhestene!
VH
Susanne
Da jeg var helt lille ville jeg være mekaniker og overtage mine forældres værksted og SHELL tank. Derefter faldt valget på købmand, fordi min bedste vens forældre havde købmandsbutik.
Da jeg blev 13 ville jeg være Jordemoder og satsede på det. Jeg var dog noget skoletræt og sprang fra efter 1. år på HF.
Så blev jeg gravid og blev købmand i min kammerats forældres butik
Jeg nåede at bruge uddannelsen i 1 år, hvorefter jeg gik ind i ældreplejen. Jeg blev først hjælper, siden assistent og gav mig til at læse til sygeplejerske. Jeg nåede ikke at forsvare min bachelor, da jeg midt i det hele blev skilt fra min ex og bragede ned med flaget.
Nu bruger jeg så min assistentuddannelse og er super glad for mit job.
Skulle jeg vælge ny levevej, ville jeg vælge at blive veterinær sygeplejerske.
[QUOTE=Susanne W;1201290]Jeg ville være dyrlæge eller arbejde med travheste. I stedet blev jeg crazy cat lady - men havde jeg haft penge som skidt, så havde jeg ikke været i kattesporten, så havde jeg brugt rub og stub på travhestene!
VH
Susanne[/QUOTE]
Vi er meget taknemmelige for at have dig katteverdenen
Og nu ved I hvad der skal til for at slippe af med mig, hvis det skulle nå dertil - bare skillinge sammen til en mindre flok travheste (åååh jeg har igen iår gennemtrevlet kataloget til åringsauktionen til derby weekenden, men det er ren vindues shopping, der er der under ingen omstænigheder råd til - heller ikke bare en lille en!)
Da jeg var barn ville jeg først og fremmest have mand og børn også ville jeg gerne arbejde med børn der havde det skidt hjemme.
Tja ingen af delene gik i opfyldelse… Blev pensionist som 18 årig pga sygdom og handicap og må aldrig få børn så blev kattetosset istedet
Da jeg var helt lille læste min far til ingeniør, og jeg var vel tre år gammel da jeg konstaterede at jeg skulle være kemiingeniør. Ikke at jeg vidste hvad kemiingeniører laver, men når nu min far kunne læse det, så kunne jeg i hvert fald også.
Da jeg blev ti var den obligatoriske drøm for hestepiger om at blive dyrlæge inde i billedet. Jeg levede og åndende for hestene, og kunne slet ikke forestille mig ikke at bruge alt min tid på dem. Jeg lærte på den hårde måde at selvom jeg var rigtig god til dyr, så var jeg ikke god til at håndtere deres lidelser. Jeg kunne sagtens bevare roen i øjeblikket, men når jeg kom hjem faldt jeg totalt sammen og græd og græd. Så dyrlægedrømmen, som egentligt stadig er der, blev kasseret.
Ambitionen om at blive kemiingeniør tog over igen og holdt gennem gymnasiet, hvor jeg kom ud med et snit der gjorde at jeg kunne vælge og vrage. Jeg tog et par sabatår hvor jeg overvejede læge eller dyrlæge, men endte i sidste ende med at søge ind på kemiingeniør uddannelsen.
Studiet blev afbrudt med 5 års sygemelding halvvejs pga. endo, men lige så snart de var styr på den var jeg tilbage på skolebænken.
Jeg blev færdig i august som civilingeniør med årgangens højeste snit, og sidder nu i en ventepositions-stilling som videnskabelig assistent og venter på at finansieringen af min PhD falder på plads. Vi mangler små 800.000 før min kontrakt kan konverteres. Imens arbejder jeg på det projekt jeg skal lav PhD i og får i det mindste merit i forhold til min PhD kontrakt når den engang falder på plads. Desuden er jeg begyndt at tage PhD kurser og skrive artikler, så helt på den lade side ligger jeg ikke.
Da jeg var lille, ville jeg være børnehavepædagog. Og efter at ha prøvet flere forskellige ting, blev jeg som 30 årig uddannet fritidspædagog, og arbejder nu som pædagog i en børnehave
først dyrlæge, så stod den på urmager længe da en af min fars venner var det og det fascinerede mig. Jeg var ikke i tvivl om at jeg skulle på htx efter folkeskolen. derefter vaklede jeg længe mellem engelsk og erhverskommunikation og eksport ingeniør. Idag ville jeg ønske jeg havde valgt det første, på trods af at søgningen var hård til det studie.
jeg holdt knap 1 semester pga virkelig elendigt studiemiljø og skiftede så til procesteknolog da det var en kort videregående uddannelse som tiltalte mig. den gennemførte jeg med fint resultat på trods af flere og flere problemer med psyken. efter en kort tid hos danisco blev jeg sygemeldt og har haft en laaaang tur gennem den kommunale vridemaskine.
jeg har lavet en del køkkenarbejde, men kan ikke holde til det.
nu håber jeg på at få overtalt kommunen til at omskoling er en god ide så jeg kan holde til de næste 40 år som flexjobber. Det er en tung dans- men håber på det ender ud med en special tilrettelagt uddannelse som kontorassistent med speciale i offentlig administration
For så skulle jeg nemlig have slik til morgenmad, frokost og aftensmad ! :høhø:
De sidste år i skolen, ville jeg være soldat - men efter 1 uges erhverspraktik på Høvelte Kaserne - fandt jeg ud af, at det ville jeg ikke alligeveller.
Så min store drøm var at arbejde med udsatte børn - eller at blive jordemoder - blev ingen af delene - men har i mange år haft drømmejobbet som pædagogmedhjælper - og det job elskede jeg !
Og også lidt om politibetjent. Den sidste røg helt naturligt ud af mulighederne, da jeg stoppede ved 163 cm allerede som 12 årig :høhø: Dyrlæge blev så til biolog, da jeg i løbet af 3. g opdagede at den uddannelse fandtes 
) og derefter som blæksprutte på et kontor på sygehuset. Der kom tanken om at blive lægesekretær pludselig til verden og vupti, så sad jeg pludselig på skolebænken igen og var igang med en 1-årig HH. Det var det bedste skoleår jeg havde haft siden folkeskolen så jeg fik blod på tanden og ville læse videre til markedsføringsøkonom. Endte dog med at måtte stoppe inden afsluttende eksamen på 1. semester da jeg slet ikke kunne overskue det.
) og så mange begrænsninger at det er kropumuligt at finde en arbejdsplads der vil have mig. Meeeen…jeg håber da det rette match dukker op på et tidspunkt 
- men havde jeg haft penge som skidt, så havde jeg ikke været i kattesporten, så havde jeg brugt rub og stub på travhestene!
(åååh jeg har igen iår gennemtrevlet kataloget til åringsauktionen til derby weekenden, men det er ren vindues shopping, der er der under ingen omstænigheder råd til - heller ikke bare en lille en!)
