Jeg ville være vulkanolog, da jeg var 4-5 år, så ville jeg være astronom, men da jeg fik af vide, at jeg så skulle være vågen om natten, så røg den ud til højre :høhø: Jeg ville så læse historie og forske i 2. verdenskrig. Så ville jeg være pædagog, sidenhen præst, dog kun indtil jeg var i praktik hos en, og synes det var yderst kedeligt, og da jeg gik ud af 10. klasse ville jeg være læge, da jeg fik et pænt højt gennemsnit. Den drøm gjorde, at jeg valgte en biologisk linje på gymnasiet, dumt da jeg er bedst til samfundsfag og engelsk. Da jeg så indså, hvad en læge også skulle kunne, ja så droppede jeg den drøm, og så ville jeg være gymnasielære i engelsk og evt. samfundsfag.
Da jeg så blev rigtig syg, og måtte droppe ud af 2.g med kun 2 manglende eksaminer, måtte jeg revurdere mine ambitioner. Jeg prøvede sidenhen gymnasiet igen, gik ned på det. Søgte ind på pædagogseminariet, men blev så indlagt i 8 måneder, og flyttede til Mors. Her har jeg prøvet HF-flex og gymnasiet endnu engang, begge blev til nederlag… Derefter har jeg brugt et år på at prøve at acceptere, at jeg ikke får den uddannelse, som jeg altid har drømt om. Men jeg har også indset, i denne process, at der er mere i livet end en uddannelse. Det nytter ikke noget, at jeg får kørt mig selv i sænk pga. en uddannelse, som jeg på forhånd godt ved, at jeg ikke opnår. Jeg har valgt at få et 24/7 job, som personlig plejer for mig selv. Det er yderst hårdt, men i sidste ende (forhåbentlig) også det værd
Heldigvis får jeg pension, og dermed er jeg økonomisk sikker. Med tiden er mine ønsker, at jeg kan bruge mine erfaringer, så andre ikke skal igennem det helvede, som jeg pt. kalder mit liv. Det ville være den fedeste belønning for det her slid. Så har det været det værd! Og så har jeg en meget stor drøm om at skrive en bog Jeg elsker at skrive, og det er også en god måde at bearbejde de ting, som jeg har gennemlevet.
Så mine drømme har taget en kæmpe sidevej, men den kan måske ende med at være mere givende for mig selv og omverdenen… Det kan jeg kun håber på
Hmm, I folkeskolen drømte jeg meget om at blive psykolog, for jeg synes, det var så fascinerende at hjælpe andre mennesker…
Så begyndte jeg på HH, hvor jeg ville være revisor, fordi jeg synes det virkede så spændende… Men så blev jeg træt af det.
Så ville jeg være pædagog, og jeg kom også på pædagoguddannelsen… Men fandt ud af, at det ikke var mig…
Jeg var helt på bar bund, og havde meget svært ved, hvad jeg så ville… Sad og søgte en masse på nettet, og fandt så Multimediedesigner, som lød vildt spændende…
Det er egentlig mærkeligt, at jeg aldrig har tænkt på at vælge den vej med IT osv. Jeg har ALTID været en nørd.
i en ung alder sad jeg og prøvede at lære mig selv at lave hjemmesider…
Jeg er nu nyuddannet Multimediedesigner, og vil så tage en uddannelse i E-konceptudvikling.
Som barn ville jeg være dyrlæge, børnelæge eller stewardesse.
I gymnasiet ville jeg være farmaceut, læse biologi eller lignende.
Bare surt at jeg var sproglig student.
Så jeg blev farmakonom … og det er nu ganske udmærket, når det ikke kunne blive anderledes. :høhø:
først ville jeg være gallop-jockey. Så måtte jeg indse, at det blev jeg aldrig - så var astronaut det helt vilde indtil dyrlægen tog over…
Så gik jeg rigtig længe og vidste ikke helt hvor jeg ville hen af, så tog en HTX med lidt sprog på, så jeg kunne “lidt af hvert”… troede jeg skulle være ingenør/datamatiker, men røg så på radiografen… det fortrød jeg hurtigt og blev i stedet ergoterapeut - det er jeg MEGET tilfreds med
Meget anderledes men også meget givende!
Jeg har altid vidst, at jeg ville på kontor. Det var det, jeg målrettet gik efter, og det jeg kom til at beskæftige mig med i over 20 år (indkøb- og logistik)
Jeg blev “mæt” af faget, og sadlede om i 2010. Jeg arbejdede 1 år som ufaglært på et plejehjem, for at kunne komme ind på SOSU-skolen. I 2012 blev jeg færdig på SOSU-skolen, og har siden arbejdet som Social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen. Det er et fantastisk berigende job, som jeg er enormt glad for.
Måske vil jeg med tiden læse videre til Social- og sundhedsassistent, men lige nu befinder jeg mig vældig godt, hvor jeg er. Jeg ved heller ikke lige hvor jeg skulle finde tiden pt., hvor jeg både er i gang med Felis Danicas Diplomopdrætteruddannelse samt G2 på PawPeds, har 13 katte samt et hus og have at tage mig af :høhø:
Jeg husker i øvrigt med et smil en forældrekonsultation tilbage i 9 klasse. Her fik mine forældre at vide, at jeg havde for lave ambitioner
Vel havde jeg ej men jeg havde opponeret mod lærernes evindelige snak om (sådan opfattede jeg det), at vi alle skulle være ingeniører, læger, advokater el. lign. Jeg husker tydeligt, jeg sagde, at der altså også var brug for manden på gulvet. Det tolkede lærerne som om, at jeg havde for lave ambitioner, og det skulle mine forældre da lige vide Godt at de kendte deres datter bedre
[QUOTE=DK Lindvig;1201435]Jeg husker i øvrigt med et smil en forældrekonsultation tilbage i 9 klasse. Her fik mine forældre at vide, at jeg havde for lave ambitioner
Vel havde jeg ej men jeg havde opponeret mod lærernes evindelige snak om (sådan opfattede jeg det), at vi alle skulle være ingeniører, læger, advokater el. lign. [/QUOTE]
Åh, den del af livet husker jeg godt! Jeg har vældigt godt sprogøre, og alle lærere og hele familien mente at jeg måtte være født til at blive simultantolk hos EU eller FN Jeg havde svært ved at forestille mig at det på nogen måde kunne være interessant, jeg havde vitterlligt kun lyst til at arbejde med dyr, og allerhelst heste - de var allesammen ved at flå håret ud af hovedet af frustration, da jeg i 10. klasse insisterede på at komme i erhvervspraktik på Aalborg Væddeløbsbane hos en af travtrænerne :høhø: Nu endte jeg så til sidst i hotelbranchen hvor jeg så rigeligt kan få afløb for min trang til at tale noget andet end dansk, og jeg er rigtigt glad for at arbejde i den branche - ikke mindst fordi det giver mig tid og råd til det jeg stadig har mest lyst til; at beskæftige mig med dyr
Jeg vidste vist ikke rigtig, hvad jeg ville, før jeg var midt i 30’erne Jeg kan ikke huske, jeg har haft nogen drømme om noget job, mens jeg voksede op. Så i første omgang endte jeg på kontor - hvor jeg langsomt sygnede hen rent intellektuelt. Ikke fordi jeg var på kontor, men fordi jeg var på lige netop det kontor, hvis I forstår, hvad jeg mener. Ingen udfordringer, ingen udvikling, ingen sociale relationer etc. Kun problemer.
Så fik jeg en computer, og så blev verden en anden. Jeg tog en uddannelse i medieformidlet kommunikation med fokus på webformidling, og det er lige mig helt ud til mine fingerspidser
Men den slags kunne man jo slet ikke blive, dengang jeg skulle vælge uddannelse efter gymnasiet. Dengang vidste man dårligt, hvad en computer var - for slet ikke at tale om www :høhø:
[QUOTE=galath;1201790]Jeg vidste vist ikke rigtig, hvad jeg ville, før jeg var midt i 30’erne Jeg kan ikke huske, jeg har haft nogen drømme om noget job, mens jeg voksede op. Så i første omgang endte jeg på kontor - hvor jeg langsomt sygnede hen rent intellektuelt. Ikke fordi jeg var på kontor, men fordi jeg var på lige netop det kontor, hvis I forstår, hvad jeg mener. Ingen udfordringer, ingen udvikling, ingen sociale relationer etc. Kun problemer.
Så fik jeg en computer, og så blev verden en anden. Jeg tog en uddannelse i medieformidlet kommunikation med fokus på webformidling, og det er lige mig helt ud til mine fingerspidser
Men den slags kunne man jo slet ikke blive, dengang jeg skulle vælge uddannelse efter gymnasiet. Dengang vidste man dårligt, hvad en computer var - for slet ikke at tale om www :høhø:[/QUOTE]
Åh, hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er alene :surrender1:
Jeg har aldrig haft den der DRØM om et job - og hvor jeg misunder dem der har! Fx en kammerat der ALTID snakkede om at blive mekaniker - og det er han så i dag og skide glad for sit job
Der er ting jeg gerne vil, men den der overordnede drøm har jeg ikke - jeg vil bare gerne have lov til at snakke med en masse mennesker
Nåh ja - jeg har i nogle år joket med, at jeg bare gerne ville have en rig ingeniør og gå hjemme… Han er måske ikke rig endnu, men lønnen er da helt ok, han er ingeniør og jeg går hjemme
Jeg ville så gerne være dyrlæge. Som årene gik sandede jeg det aldrig ville ske. Dels var jeg næppe klog nok, men jeg havde heller ikke lyst til at spilde en masse år på skolebænken HVIS jeg var klog nok, og måske aldrig nå at arbejde i faget… Så det droppede jeg helt endeligt i 9 klasse!
Jeg husker en diskussion jeg havde med min ene lærer i 9 klasse. Hun var “tosset” over mit grundlag. Der kunne jeg ikke se hun nok gjorde sit bedste for jeg skulle lærer at tro på mig selv og ikke give op uden som det mindste bare at prøve. - Jeg tænkte bare jeg ikke var klog nok og ej heller havde år nok i livet til det ville lykkes.
Jeg vidste ærligt talt ikke hvad jeg så gerne ville. Efter jeg kom på produktion på en blomsterlinje faldt valget så på at blive blomsterbinder, til trods for hospitalet bestemt ikke synes det var en fornuftig vej at gå. Fugt og kilde gør intet godt for mine lunger. Jeg trodsede dem. Så jeg er den dag i dag blomsterbinder. Ikke at jeg nåede at bruge den alverden eller måske nogensinde kommer til det (ud over i det private) så er jeg rigtig glad for at have bevis for jeg klarede noget!
Men kunne jeg vælge lige hvad jeg ville den dag i dag, så er der ingen tvivl; Fotograf!
Som teenager blev drømmen dog arkitekt.
Det endte med at jeg tog 2 år af professionsbacheloren “Bygningskonstruktør” før jeg ombestemte mig.
Nu er jeg snart færdig med min bachelor i biologi og er tværfaglig i engelsk.
Så drømmejobbet nu er noget med formidling af naturvidenskab eller underviser… I netop biologi og engelsk
:what:HVAD !!! og så sagde mine lærere, at jeg havde for lave ambitioner
Nu er jeg snart færdig med min bachelor i biologi og er tværfaglig i engelsk.
Så drømmejobbet nu er noget med formidling af naturvidenskab eller underviser… I netop biologi og engelsk :)[/QUOTE]
Fedest, så ringer jeg nok lige til dig Thilde - ej det gør jeg ikke, for jeg må ikke “snyde”.
Jeg sidder med en opgave fra PawPeds G2, hvor jeg skal forstå og forklare, hvorfor antallet af kromosomer i en stamcelle er halvt så stort som i en normal celle (bare dét at forstå proceduren for celledeling i hhv. stamceller og normale celler er noget videre langhåret for mig).
[QUOTE=DK Lindvig;1202038]Fedest, så ringer jeg nok lige til dig Thilde - ej det gør jeg ikke, for jeg må ikke “snyde”.
Jeg sidder med en opgave fra PawPeds G2, hvor jeg skal forstå og forklare, hvorfor antallet af kromosomer i en stamcelle er halvt så stort som i en normal celle (bare dét at forstå proceduren for celledeling i hhv. stamceller og normale celler er noget videre langhåret for mig).[/QUOTE]
For lige at kunne forklare dét ordentligt skal jeg også selv lige have åbnet en af mine studiebøger fra et tidl. semester
Det er jo lang tid siden, jeg havde undervisning i det efterhånden :S
[QUOTE=DK Lindvig;1202038]Fedest, så ringer jeg nok lige til dig Thilde - ej det gør jeg ikke, for jeg må ikke “snyde”.
Jeg sidder med en opgave fra PawPeds G2, hvor jeg skal forstå og forklare, hvorfor antallet af kromosomer i en stamcelle er halvt så stort som i en normal celle (bare dét at forstå proceduren for celledeling i hhv. stamceller og normale celler er noget videre langhåret for mig).[/QUOTE]
Jeg tænker, at det er fordi en stamcelle er en slags ‘lagercelle’, der har det formål at skulle møde en anden ‘lagercelle’ og dermed lave en specialiseret celle - fx en ægcelle (med et X-kromosom) har til formål at møde en spermcelle (med enten et Y- eller et X-kromosom) og blive til en zygotcelle, som efter masser af celledeling bliver til et embryo.
En stamcelle indeholder derfor kun den ene halvdel af et kromosompar, som ellers udgør en celle Om det er en korrekt videnskabelig forklaring, har jeg dog ingen idé om …
[QUOTE=Camischa;1202046]Jeg tænker, at det er fordi en stamcelle er en slags ‘lagercelle’, der har det formål at skulle møde en anden ‘lagercelle’ og dermed lave en specialiseret celle - fx en ægcelle (med et X-kromosom) har til formål at møde en spermcelle (med enten et Y- eller et X-kromosom) og blive til en zygotcelle, som efter masser af celledeling bliver til et embryo.
En stamcelle indeholder derfor kun den ene halvdel af et kromosompar, som ellers udgør en celle Om det er en korrekt videnskabelig forklaring, har jeg dog ingen idé om …[/QUOTE]
Vi har taget den på facebook og det så ud til at Hanne lige havde misset at Germ cell ikke betyder stamcelle
Så den er i vinkel nu
I min barndom var der mange mennesker, som gerne ville spå om hvad jeg skulle bruge mit liv på, og dem blev jeg nødt til at få til at tale sammen om det, for nej: jeg ville ikke være “forfatter, skuespiller, politiker eller generelt kendis”, men jeg blev nysgerrig efter at undersøge hvorfor mange gerne vil være disse jobkategorier. Så derfor blev jeg nødt til at lære sprog, og hurtig kunne jeg se at engelsk var et must, og det har jeg stadig ret i, så det blev jeg også nødt til at blive klogere på, derfor min uddannelse, som stadig ikke er færdig.
Jeg har altid været fuldstændig tosset med dinosauere takket været dinomuseer i Kbh og London i mine børnehaveår. Men det var først da jeg var i tyverne at jeg fandt ud af, hvordan man kan genoplive dem. Så det gør jeg i disse år.
Jeg ville rigtig gerne være dyrepasser, det har været min drøm siden jeg begyndte at holde min reservebedstefar med selskab ude i stalden, i mine ferier:)
Jeg valgte så at tage en studentereksamen, med Biologi på højt niveau, fordi praktikpladser for dyrepassere ikke er dem der er flest af, og jeg frygtede det ville blive meget svært for en 16 årig at finde et sted. I løbet af gymnasiet, måtte jeg desværre indse at jeg ligesom det meste af min familie, skal passe godt på min krop for at den ikke begynder at drille alt for meget alt for tidligt, så jeg måtte lade dyrepasser uddannelsen blive ved drømmen.
Heldigvis deltog jeg i min gymnasie tid på en naturvidenskabelig tværfaglig sommercamp, der sammen med min skolegang overbeviste mig om at labarbejde og især den del der involvere bioteknologi var spændende og sjovt! Så jeg søgte ind på laborantuddannelsen og var rigtig glad for det, selvom en del af teorien det var repetition fra gymnasiet… Desværre ramte finanskrisen og antallet af praktikpladser faldt, da min årgang skulle søge praktik:S Oveni fik jeg fra flere af de steder jeg var til samtale, at vide at de desværre foretrak mine lidt ældre studiekammerater, der havde kørekort og bil og derved nemmere ved at komme til og fra, men jeg fandt da en praktikplads til sidst, hos et firma, der kun lige var blevet godkendt til at have laborantpraktikanter…
Den praktikperiode holdte ikke ret længe, det viste sig at hverken firmaet og jeg fik noget brugbart ud af deres valg om at tage en praktikant ind, så jeg var der kun et par måneder:( Efter den oplevelse, var lysten til at søge praktikplads helt væk, jeg fik kvalme ved tanken og begyndte ofte at græde, når jeg kiggede efter praktikpladser, til gengæld havde jeg fundet ud af, jeg gerne ville lære endnu mere teori, så jeg søgte ind på universitet i stedet.
Der er jeg så i dag og på trods af, at jeg har været lidt ude at svømme pga. noget stress lignende noget, er jeg stadig ikke i tvivl om at bioteknologi er et studie, som jeg er glad for og vil gøre færdig, fordi jeg syntes det er spændende og sjovt:D Hvad jeg ender med at arbejde med, det ved jeg ikke, kun at jeg gerne vil blive inden for faget:)
Da jeg var helt lille ville jeg gerne være taxa chuffør pga det var min morfar Eller dyrepasser. Senre drømte jeg om at blive model men det bliv ikke rigtig til noget og så tog jeg en HF og så var jeg pole dancer ved siden af. Nu har jeg fundet min helt rigtige plads hvor jeg læser til sygeplejerske Det er skønt!
Som barn var ideerne noget med advokat eller korrespondent, men ikke nogen virkeligt dybfølte drømme (udover drømmen om at flytte hjemmefra;)). Da det efter gymnasiet viste sig at være sværere end bare lige at finde et sabbatårsjob, endte jeg som Ung i Arbejde på biblioteket (i Randers, Tina, dog i bogbusafdelingen;)). Jeg ELSKEDE at være der. Det var de skønneste mennesker, jeg fik lynhurtigt noget selvstændigt ansvar, og jeg følte, jeg nu i den grad vidste, hvad jeg ville være: Bibliotekar! Derfor søgte jeg og kom ind på Biblioteksskolen i Aalborg - og aldrig har noget da føltes mere meningsløst! Jeg kunne overhovedet ikke se meningen med det, vi lavede, i forhold til jobbet som bibliotekar, jeg savnede matematikken og det engelske, så derfor droppede jeg ud efter få måneder og søgte i stedet året efter ind på læreruddannelsen - uden i øvrigt nogensinde at have mødt et rigtigt barn, siden jeg selv var ét…
Nu har jeg været lærer i 16 år på samme skole (dog de første år både i vores friskole og vores efterskole, nu “kun” i friskolen).
Jeg har altid syntes, at der var mange ting jeg kunne blive, fra pilot, til noget med dyr, - men jeg tror nok, at jeg chokerede familien, da jeg kom hjem og fortalte, at jeg ville være skærsliber! Faktisk mener jeg stadig, selv, at det er et job der ville passe miggdt .! Jeg elsker, naturen , frygter hverken mørke eller tordenvejr, og kan godt finde ud af at være alene ( ville dog sikkert have anskaffet hund eller kat), men,— jeg blev i stedet lidt mere kedeligt – pharmakonom,
OK Min uddannelse . har medført t arbejde på Tjadurs apotek på – Færøerne, med alle de oplevelser, af de skønne øer + 2 år på apotek i Norge, og derefter som “produktudvikler” på CO-RO FOOd i Fr. Sund. Det med dyrerene har jeg så brugt som hobby Men jeg kune også være blevet en god skærsliber, og sikkert alene i landet
Jeg elsker at skrive, og det er også en god måde at bearbejde de ting, som jeg har gennemlevet.
men jeg havde opponeret mod lærernes evindelige snak om (sådan opfattede jeg det), at vi alle skulle være ingeniører, læger, advokater el. lign. Jeg husker tydeligt, jeg sagde, at der altså også var brug for manden på gulvet. Det tolkede lærerne som om, at jeg havde for lave ambitioner, og det skulle mine forældre da lige vide 
Jeg havde svært ved at forestille mig at det på nogen måde kunne være interessant, jeg havde vitterlligt kun lyst til at arbejde med dyr, og allerhelst heste - de var allesammen ved at flå håret ud af hovedet af frustration, da jeg i 10. klasse insisterede på at komme i erhvervspraktik på Aalborg Væddeløbsbane hos en af travtrænerne :høhø: Nu endte jeg så til sidst i hotelbranchen hvor jeg så rigeligt kan få afløb for min trang til at tale noget andet end dansk, og jeg er rigtigt glad for at arbejde i den branche - ikke mindst fordi det giver mig tid og råd til det jeg stadig har mest lyst til; at beskæftige mig med dyr 
Jeg kan ikke huske, jeg har haft nogen drømme om noget job, mens jeg voksede op. Så i første omgang endte jeg på kontor - hvor jeg langsomt sygnede hen rent intellektuelt. Ikke fordi jeg var på kontor, men fordi jeg var på lige netop det kontor, hvis I forstår, hvad jeg mener. Ingen udfordringer, ingen udvikling, ingen sociale relationer etc. Kun problemer.
