Hvem bestemmer?

Til jer med flere katte:

Hvordan oplever i rangorden mellem dem? HVIS I oplever det?

Er der en kat, der skiller sig ud som den, der altid bestemmer? Eller skiller denne kat sig måske snarere ud som den, der bare gerne altid VILLE bestemme?

Jeg ser følgende hos mine tre:

Rangorden er relativ og fleksibel - den ligger ikke fast, men varierer fra tid til sted. En kat kan bestemme i løbegården, en i stuen og en i køkkenet. De lader til at have delt hus og have imellem sig - ganske fredelig iøvrigt. Uden kampe.

Desuden kan en kat bestemme i løbegården om natten, mens en anden bestemmer der om dagen. Dette gælder også i huset.

Er de attraktive ressourcer knappe (mad, opmærksomhed, træning, sovepladser) slås de om det der er. Dette undgår jeg ved at fodre ad libitum, have mange sovepladser og fordele kontakten ligeligt.

JEG er den mest attraktive ressource. Er jeg for lidt hjemme i en periode, bliver der næsten 100 % ballade, når jeg kommer hjem. Jeg ser det fx hvis jeg er på skole i KBH. Når jeg kommer hjem, går der cirka 2 til 3 dage, så er der en kamp om min opmærksomhed. Nu hvor jeg ved det, kan jeg forudse det og forhindre det ved at give ligelig opmærksomhed til alle ved hjemkomsten. Det virker.

Mine katte har ikke en fast rang, da de ikke virker som dyr, der indordner sig under et andet dyr. De har næppe brug for at gøre det - de kan overleve uden andre katte - og uden mennesker, hvis det blev nødvendigt. Det mærker jeg tydeligt.

Alligevel har de nogle temmelig faste roller:

Nemo er soldaten. Han er modig grænsende til dumdristig. Kommer der en fremmed kat forbi løbegården, sender Nanoq Nemo ud for at jage den væk. Nanoq som er den, der ligner en despot (overkat) mest røre ALDRIG selv en finger i den slags henseender. Han har “folk” til at gøre alt det beskidte.

Han ser verden ovenfra og ned, er altid den der er først ude og tjekke ved døren, når der kommer fremmede på territoriet. Han er slank - sandsynligvis fordi det ikke er et sovejob at holde øje med alt. Det er altid ham, der tager initiativ til at jage fremmede væk - han gør det bare ikke selv. Det gør Nemo - men kun på signal fra Nanoq.

Tara er deres begges yndling. Hun nyder den sjældne ære at være eneste hunkat i flokken. Hun får lov til mere, ja næsten alt. Hun kræver ind :slight_smile: Nogle gange har jeg hende mistænkt for egentlig at være den der bestemmer, men så ser jeg Nanoq sætte hende på plads. Det sker yderst sjældent, men når det sker er der ingen tvivl om, at det stadig er ham, der er boss. Tara trækker sig straks.

Kommer der en fremmed kat forbi løbegården, så henter Nanoq Tara, hvor på dette er signal til Nemo om at rykke ud og jage den fremmede væk. De værner om deres “hunkat”. Jeg ser også forsøg på parringsleg mellem Nanoq og Tara. Aldrig mellem Tara og Nemo. Nemo ejer ingen ret til at parre. Han ligger nederst, men spiller stadig en vigtig rolle som soldat.

Mine katte er alle 2 år og neutraliserede. Mit bud på hvorfor Nanoq er endt i toppen er, at hans sind er bedst til den opgave. Man kan stole på ham. han er i samme humør hver dag og retfærdig og rolig. Ikke en slagsbror.

Nemo og Tara er begge for krævende og hidsige til at bestemme. I en spidssituation har de ikke Nanoqs ro og overblik. Jeg mener, at Nanoq er født til sin opgave.

På den måde har alle katte - måske bortset fra Tara, der bare lever en gudetilværelse - hver deres vigtige rolle i flokken. Ikke en kan undværes. Selv ikke Nemo. Nanoq KAN slås, men han vil helst ikke. Det vil Nemo gerne.

Nu får vi snart en ny killing - Robbie Tiptop Of the Pop (www.kattene.blogspot.com) - det blir spændende at se, hvordan det vil påvirke strukturen. Umiddelbart er en killing ingen trussel.

Jeg forudser følgende (og så skal jeg nok skrive om jeg tog fejl:-))

Nanoq ignorerer indtil Robbie når en alder, hvor han udgør en trussel mod Nanoqs plads. Så slås de - og vinder Nanoq er han stadig despot. Taber han ligger der en stor opgave foran mig, for at sikre, at han ikke jages helt ud af hjemmet. Jeg kender ikke Robbie ret godt jo…

Tara hvæser tre dage, hvorefter hun tager killingen under sine vinger. Vinger der tiltider kan gøre lidt ondt at bo under, da hun opdrager temmelig hårdt, på al uønsker adfærd.

Nemo blir rasende. Han får INGEN hints fra Nanoq om hvad han skal gøre ved denne fremmede kat, så han prøver selv - med et sørgelgit resultat. Nemo er enmlig dårlig præget og taler dårlig kattesprog. Jeg vil derfor få brug for at gribe ind, aflede og lukke hver for sig til nedkøling i cirka 14 dage (har taget ferie i to uger:-))

Dette er mit bud. Så må vi se. -thumbs
Hvordan oplever I det hos jeres katte? Det der med flokstrukturen imellem dem altså.

Knus

Jeg tør næsten ikke skrive hvad jeg har læst :stuck_out_tongue:

Men i min kattebog står der, at hvis der er flere katte i en hustand er det ikke nødvendigvis en kat der bestemmer, men nærmere bestemmer de over områder.

Der skrives at en kat fx bestemmer i soveværelset, mens en anden kan bestemme i stuen. Nu har jeg ikke lige bogen her på arbejdet, så jeg kan ikke lige sige hvorfor det var sådan.

Men jeg ser tydeligt at i soveværelset er det Arthas der bestemmer, mens i stuen er det hele lidt mere blandet, men jeg har observeret, at Arthas IKKE angriber Alma i stuen. Når de jagter hinanden foregår det sådan her:
Arthas jagter Alma ud fra soveværelset, Han kommer tilbage fra stuen med Alma lige i røven.
For mig virker det som om, at Arthas styrer soveværelset og kan derfor jage Alma ud. Alma styrer stuen, og jagger derfor Arthas ud af den

Jeg baserer det på, at når Arthas slåser med Alma inde i soveværelset, og bliver lidt grov, er der ingen brok fra hende.
Men sker det ude i gangen, vil Alma hvæse og knurre ad ham.
Badeværelset er det som om det er ingemandsland, da de begge er kælne og der er ingen slåseri der på nogen måde.

Hvis I synes det er volapyk, sig endelig til, for vil jo gerne lære :smiley:

Jeg synes heller ikke jeg har en leder i flokken. Når der sker noget spændende fortæller man (katten) det enten til de andre eller også beskytter man det og holder det for sig selv, hvis man vurderer at det ikke kan deles. F.eks. vil Ninjo gerne have et sugerør eller en blyant for sig selv, mens Wulfi altid gerne vil dele legen med en anden, uanset hvad hun har fået fat i.

Cirrus er helt klart den mest kontrollerede og voksne, han er også den ældste, og nogle gange sidder lussingerne eller hvæsene løst på ham. Han opdrager de andre meget, og de leger aldrig slås med ham, det bliver han for hurtigt sur til. Der er meget respekt om Cirrus, man gør hvad han siger. Han finder dog sjældent på noget, som de andre kan være med i, derfor leder han dem ikke rigtigt i noget. Men han opdrager, det må man sige.

Ninjo er den fysisk mest stærke, og det ved de alle, men han har svært ved at få respekt på trods af det. Han er nok for ufornuftig, synes de andre. Han finder dog tit på ting og hygger meget med Wulfi, han er også en god og hyggelig slåspude.

Wulfi som er den yngste er den som oftest opfordrer til slåskamp, og hun elsker at putte med- og blive slikket af hvemsomhelst. Desværre er det for det meste kun Ninjo som gider det, Cirrus kan dog godt overtales, hvis hun virkelig tigger, og ikke begynder at slåsse under vaskningen. Og nu hvor hun er blevet lidt større, er hun begyndt at banke Ninjo for hårdt så han piver. Det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig.

Omkring madskålen har vi ikke noget mønster, alle kæmper ligeligt.

Jeg har til gengæld oplevet et mere tydeligt hierarki omkring madskålen, da jeg havde huskatte i min barndom. Der var der en rækkefølge som altid blev overholdt. Og den tykkeste var sjovt nok ham der altid spiste sidst. -love

Her i huset er det min klare overbevisning at Lillemand er overkat også over hundene faktisk, selvom han er flokkens mindste og 3 yngste.

Baloo på 4 år er hygge onklen og den ældste , han er altid god for en putter og en vasker til de andre. Han er den der er mindst legende men han kan dog godt trækkes op til lidt leg. Han har altid været den der med det samme (fra den dag de ankom)tog sig af nye killinger i flokken.

Coco på 3 år er den jeg føler rangerer lavest i flokken. Det er altid ham Lillemand er efter og jager. Hvis Coco f.eks. ligger i sofaen ved siden af mig og det ikke passer Lillemand, så bliver Coco jaget væk, ikke nødvendigvis fordi Lillemand vil have pladsen. Coco virker også som den der er “blødest” rent psykisk. Han har lidt tendens til urenlighed i perioder hvor jeg synes at have observeret at Lillemand har været ekstra meget efter ham. Coco er også den der med det samme flytter sig fra madskålen hvis en af de andre stikker hovedet ned for at æde.

Jeg har lidt svært ved at tolke Lillemand og Coco’s (kan ikke lige finde det rette ord), men det er ikke fordi de ikke kan sammen eller ikke kan lide hinanden, for det er lige så tit at hvis den ene af dem ligger i sofaen at den anden kommer og putter sig og de sover fredeligt sammen kind mod kind. Jeg har dog observeret at Coco slikker de andre mindre end de gør ham.

Lillemand på 3, er den der altid er først ved madskålen tæt forfulgt af Bastian som er 9mdr. og så Whisky som også er 9mdr. De 3 spiser som regel sammen i det ene hjørne af stuen, hvor jeg har sat gitter op, for at hundene ikke kan komme til kattenes mad. Baloo og Coco vil derimod helst spise sammen ude i køkkenet og aldrig hjørnet i stuen udover hvis jeg placerer dem i det. Mine 2 hunde kan godt finde på at knurre af de andre katte hvis de kommer i nærheden af deres kødben, men de gør det aldrig af Lillemand, han kan sagtens gå lige ved siden af dem, selvom de gnaver kødben, uden de siger en kny, det kan ingen af de andre katte.

Bastian på 9 mdr. fornemmer jeg rangerer lige under Lillemand, i relation til de andre katte, men er dog ikke sikker, da det er Lillemands rang jeg fornemmer bedst. Bastian er ikke synderligt begejstret for hundene og har aldrig nogen fysisk kontakt til dem, hvorimod Whisky, også 9 mdr., han elsker hundene og ofte smider sig ned foran dem og gnider sig op ad dem.

Når jeg læser noget af det jeg har skrevet får jeg det til at lyde som om Lillemand er en tyran, det er han bestemt ikke, og der er ikke noget med han udviser aggression i form af knurren eller hvæs af de andre, heller ikke i madsituationer. Generalt føler jeg, at det er en god og sammentømret flok der fungere rigtig godt sammen socialt. De bruger rigtig mange timer sammen hver dag til leg, fælles soignering og fælles sovning. Som regel ligger de alle 5 sammen i en stor bunke, og det er meget sjældent at de sover hver for sig.

Soveværelset (dobbeltsengen) er helt sikkert et fælles sted for alle mine dyr. Her ligger jeg i den ene side og hundene i den anden. Kattene ligger så lige så gerne og sover sammen med hundene som de ligger hos mig. Det er ikke unormalt at 2 katte måske ligger op ad hundene og sover når vi er gået i seng og jeg så har 1 kat liggende hos mig under dynen. Så kommer de andre 2 måske luskende ½ time senere og lægger sig i benenden. Ofte når jeg vågner om morgenen så ligger alle 5 katte og fylder hele det nederste af dynen og jeg ligger så sammenkrøllet i den anden ende -uh
Whisky

Prinsesse: det er bestemt ikke vrøvl det du skriver. Det er gode observationer - lige så gode som os andres. Jeg ser det samme ved mine katte. Og Leyhausen så det samme ved hans katte, så noget tyder på, at det er sandt. I hvert tilfælde indtil en anden modbeviser det. Sådan er det jo med teorier:-)

Tak for gode svar, Ninjo lyder meget som Nemo. Det er ikke muskler men “kløgt” og overblik og ro og tilregnelighed, der bestemmer en leder. Jeg oplever det samme.

Sheer: Det er spændende det med at du måske har bemærket at der er forskelle på hus og racekattenes adfærd omkring maden…Tankevækkende. Mon vi har selekteret noget ud der? Eller selekteret noget bedre og mere “tamt” ind?

Da jeg flyttede ind i det nye hus, var de lidt forvirrede om, hvem, der nu bestemte hvor - selv om det jo (naturligvis) var de samme katte. Deres rum var væk, og hvem bestemte nu hvor. Nemo og Nanoq tog nogle ture, men Tara greb det anderledes snu an.

Hver gang en af drengene spiste, så gik hun hen til den skål (de har fem fordelt rundt i huset) og skubbede den kat væk og tog maden. Drengene nåede aldrig at opdage, hvad hun havde gang i :slight_smile:

Da Nanoq opdagede det, oplevede jeg den til dato værste kamp mellem Nanoq og en anden kat. Han havde brugt sin energi på Nemo, hvor det i virkeligheden var Tara, der var ved at snuppe pladsen. Det fik hun ikke held med, men jeg måtte simpelthen gribe fysisk ind og flytte den ene. SÅ er de godt nok store MCOerne - hvis de sådan slås for alvor!

10 min senere sov de i ske, og hver gang Tara siden har gået til Nanoqs madskål, så hvæser han:-) Han hopper ikke på den igen -høhø

Lenshow: Jeg var lige obs på det igår aftes :slight_smile:

Vi sidder i stuen og Arthas prøver at angribe Alma (jeg tror stuen er hendes rum), jeg ved ikke om man kan tro han udfordre hende på hendes område, for at overtage det, men pyt også med det. Men i hvert fald knurrer og hvæser hun fælt af ham, og han bakker tilbage
Da jeg så gik i seng, skete dette:
Alma lå lige inde i soveværelset på gulvet ( det vi så går ud fra er Arthas rum at bestemme i)
Han går hen og slikker hende rigtig hård, hvorefter hun uden brok rejser sig og går i en stor bue udenom ham og ind i stuen.

Så her kan man vel også snakke om slikkeri som dominans, for det var tydeligt at det ikke var hyggevask, og Alma respekterede at hun skulle gå.

Det er skægt at se, når man er obs på tingene

Enig -thumbs

De “Snakker” hele tiden de katte:-)

Her i huset er det helt sikkert Victoria der er bossen. Drengene får simpelthen knaldet sig en på låget hvis de ikke opføre sig ordentlig overfor hende, og de slår ikke igen.

Dernæst Charlie selvom Nunuu forsøger at overtage 2, pladsen.

Sjovt nok er deres rang mere eller mindre som de er ankommet i familien.