Hvem/hvad er en ven?

-wehuuHer tænker jeg ikke på en bekendt
men på en rigtig ven.
Jeg har 2, som stiller op, når der er strid modvind -love

Mange slynger om sig med ordet ven.
Det gør jeg ikke.
Kærlig hilsen-wehuu
Mona

En rigtig ven for mig er en man deler både glæder og sorger med og som altid er der for mig hvis jeg har brug for det.

Dem har jeg heldigvis nogle stykker af, og selvom de ikke bor lige om hjørnet så er det alligevel nogen jeg altid kan regne med.

en ven er en der stiller op når man har brug for det…

en vener en der ved at vedkommende skal dukke op selv om man har sagt det er ok…

en ven er en der siger sandheden uanset hvor ondt den gør

en ven er en man tør betro sine inderste tanker

jeg tror jeg har 3 i det hele…

[quote=Miss T;68840]en ven er en der stiller op når man har brug for det…

en vener en der ved at vedkommende skal dukke op selv om man har sagt det er ok…

en ven er en der siger sandheden uanset hvor ondt den gør

en ven er en man tør betro sine inderste tanker

jeg tror jeg har 3 i det hele…[/quote]

Det var lige min udlægning af en sand ven/kammerat den eneste forskel er at jeg kun har en rigtig ven,men vi har så til gengæld dyrket venskabet siden 1 klasse i folkeskolen og har indtil videre holdt i 42 år.

Jeg har den opfattelse af en ven:

En som jeg kan dele sorger og glæder med uden det kommer videre

En som jeg kan fortælle sandheden og selv modtage den uanset om den er ilde hørt

En som er der når lokummet brænder

Jeg har få venner,men mange bekendte:)

-love Kære Gerner…

Èn fugl i hånden er bedre end 10 på taget.
Mange gode hilsner
Mona

Den person som jeg kan ringe til kl 3 om natten… og som derefter uden anden grund står hjemme hos mig hurtigst muligt…
Jeg har vist fire af den slags venner… og føler mig privilegeret fordi jeg har dem!

For mig er en ven, en der holder af mig med uden fejl og acceptere mig som jeg er… og ikke taler bag min ryg…og lader som om…

Jeg har også kun få sande venner som jeg ved er der 100% for mig og som respekterer mig og ikke dømmer mig og holder af mig som den jeg er…
Jeg tror mine sande venner kan tælles på én hånd, nogle af dem har jeg fundet herinde -love

Puh, jeg sidder da godt nok og bliver helt ensom om hjertet med de beskrivelser I giver her. Det må være dejligt at have venner, som dem I beskriver.

En ven er een som man kan ringe til kl. 3 om natten - ja det kunne man blive nødt til hvis de bor på den anden side af jorden, hvilket jeg har venner der gør - er de så stadig mine venner eller skifter det, efter om man er i nærheden af hinanden - ja det gør det.

Pt. tror jeg faktisk jeg er 0 (nul) venner. Jeg har måske nok nogle folk som vil støtte mig i alt hvad jeg gør - men de ved ikke hvor jeg er mit liv lige nu, og jeg ved ikke hvor de er i deres. Det er prioriteret fra til fordel for diverse karrierevalg, ikke at lyst men af nød - man kan jo ikke få det hele, hvis man gerne en dag vil kunne betale sin studiegæld tilbage.

Puh denne tråd gjorde mig næsten helt ked. Sorry. Efter jeg er startet på et studie hvor der ikke er indbygget sociale aktiviteter og enorme mængder læsning har mit liv ændret sig - jeg tror sådan noget ændrer sig i perioder. Det har det i hvert tilfælde gjort i mit liv, men derfor har jeg også en fornemmelse og et håb om at jeg en dag igen vil have venner, som både er tæt på mig og som jeg kan ringe til når de sover, selvom de er i Danmark lissom mig.

Dette er ikke en kritik af nogen i denne tråd, håber I forstår mit indlæg rigtigt - det er bare mit bidrag, fordi jeg tænkte at det ville være forkert af mig at lade være med at skrive noget i denne tråd, bare fordi jeg er ensom og føler at det er tabubelagt at være det. Det ville ikke hjælpe mig at f.eks. skrive til mig nu at det er min egen skyld osv. For det kan I da have ret i - selvfølgelig ville jeg gerne have det hele, men det har jeg bare ikke og det smerter mig nu af og til. Som f.eks nu.

:slight_smile:

[quote=Sheer;74043]Puh, jeg sidder da godt nok og bliver helt ensom om hjertet med de beskrivelser I giver her. Det må være dejligt at have venner, som dem I beskriver.

En ven er een som man kan ringe til kl. 3 om natten - ja det kunne man blive nødt til hvis de bor på den anden side af jorden, hvilket jeg har venner der gør - er de så stadig mine venner eller skifter det, efter om man er i nærheden af hinanden - ja det gør det.

Pt. tror jeg faktisk jeg er 0 (nul) venner. Jeg har måske nok nogle folk som vil støtte mig i alt hvad jeg gør - men de ved ikke hvor jeg er mit liv lige nu, og jeg ved ikke hvor de er deres. Det er prioriteret fra til fordel for diverse karrierevalg, ikke at lyst men af nød - man kan jo ikke få det hele, hvis man gerne en dag vil kunne betale sin studiegæld tilbage.

Puh denne tråd gjorde mig næsten helt ked. Sorry. Efter jeg er startet på et studie hvor der ikke er indbygget sociale aktiviteter og enorme mængder læsning har mit liv ændret sig - jeg tror sådan noget ændrer sig i perioder. Det har det i hvert tilfælde gjort i mit liv, men derfor har jeg også en fornemmelse og et håb om at jeg en dag igen vil have folk, som både er tæt på mig og som jeg kan ringe til når de sover, selvom de er i Danmark lissom mig.

Dette er ikke en kritik af nogen i denne tråd, håber I forstår mit indlæg rigtigt - det er bare mit bidrag, fordi jeg tænkte at det ville være forkert af mig at lade være med at skrive noget i denne tråd, bare fordi jeg er ensom og føler at det er tabubelagt at være det. Det ville ikke hjælpe mig at f.eks. skrive til mig nu at det er min egen skyld osv. For det kan I da have ret i - selvfølgelig ville jeg gerne have det hele, men det har jeg bare ikke og det smerter mig nu af og til. Som f.eks nu.

:)[/quote]

Kære Signe! -wehuu
Jeg har med vilje startet denne tråd, fordi der ikke findes ret
mange sande venner.
Mange slynger om sig med ordet venner - og det
kan godt provokere mig.
Men når du engang får tid, så vil jeg gerne være din ven -love

Du skal ikke være ked af det.
Man er forskellige steder på forskellige tider i ens liv.
Sådan former tingene sig bare. -wehuu
Mange kærlige tanker
Mona

En rigtig ven er en jeg kan stole på, og som stoler på mig.

En rigtig ven kan se, når jeg er ked af det, uden at jeg har sagt det.

En rigtig ven er en man også kan være stille sammen med, altså bare være sammen uden at skulle sige en masse.

En rigtig ven er en man kan være morgengrim overfor :eek:

Jeg har 3 rigtig gode venner.

Jeg har rigtig mange venner og veninder - og en kæmpe bekendtskabskreds -wehuu

Men jeg har færre tætte venner/veninder - og kun een soulmate (som desværre bor i den anden ende af landet) :slight_smile:

Mine nære venner viste sit sande ansigt, den dag jeg gik ned med flaget og intet andet kunne end at sidde i min bruser og skrige - der forstod jeg hvad et godt netværk kan betyde… at man har lyst til at leve selvom det hele ser sort ud og der ingen nem udvej er :S

De var alle omkring mig på hver deres måde, og jeg mærkede en omsorg og en kærlighed, der langsomt (sammen med hjælpen fra min kæreste og min familie) fik mig til at se en smule lys igen. Det vil de aldrig blive glemt for -wehuu

Et tæt venskab for mig betyder ærlighed, åbenhed og villighed… og ikke mindst kærlighed og forståelse for hinanden -forelsket

Men jeg tror så også samtidig at der kommer de mennesker i ens liv, som man skal lære noget af - så vokser man fra hinanden og har svært ved at holde fast i venskabet, så behøver det ikke være verdens undergang - måske er det bare på tide at der bliver plads til nye vidunderlige venskaber at lære noget af -thumbs

klukkesmiler Tak Mona.

Nå nu må jeg i seng. Skal tidligt op i morgen og sidde stille i timen og følge koncentreret med i undervisningen og tage gode noter - uden at tale med sidemanden.

-tihi

Helt enig :slight_smile:
Der er ingen tilbage fra min barndom eller ungdom… vi er alle gået hver vores vej i livet og venskabet er stille og roligt gledet ud, sådan at det idag “kun” er varme bekendtskaber med en fælles fortid.
Der er en eller to af disse gamle venner, som jeg af og til kan savne - men jeg ved også fra et tilfældigt møde for nogle år siden, at det som var engang ikke længere er til stede… synd og ærgerligt, men vel egentlig kun naturligt?
Et venskab skal plejes… man giver af sig selv, for at få noget tilbage - måske ikke idag, men så senere når man har brug for det :slight_smile:

Jeg har 2 veninder jeg stoler 100000% på - og som stoler på mig på samme måde (håber jeg da -upssa)

Vi er der alle 3 for hinanden, og når lokummet brænder på, så hjælper vi hinanden på den måde vi kan.
Vi bor i hver sin by, og den ene af veninderne flytter måske et godt stykke nordpå, men det er ikke værre end at vi kan tage bilen -tihi

Der foruden har jeg en ven/kammerat - gennem 10 år - som jeg ved vil stå der som en fjeder, lige så snart jeg har brug for det.

Som den bedste veninde og min soulmate er Anne - min dejlige søster. Vi bor så langt fra hinanden, men jeg elsker hende så meget, at folk ikke kan forstå det. Hun er og forbliver min nummer 1 - uanset hvor uenige vi kan være, for vi er så enige på mange andre punkter. Jeg kunne ALDRIG undvære hende.
Nå ja - vi er jo ikke tvillinger for ingenting.

Jeg har en hel del bekendte, som jeg er utroligt glad for, og jeg ville helst ikke undvære en eneste af dem. Nogle er dog lidt “tættere” bekendte end andre, hvilket nok er helt naturligt.

Jeg har brændt “nallerne” på folk jeg troede var mine venner, og det gør nas, når man lukker dem ind i hjertet og sjælen, men det er vel de klaps livet giver en.