Hvem kan hjælpe?-Vildkatte

Hej allesammen
Jeg har netop været hos min veninde Yrsa, de har 4 killinger udenfor - 2 blå…den jeg så var med hvidt på maven. Jeg ved ikke hvilken farve de andre har.
Deres mor skulle (ud fra hvad Yrsa kunne finde ud af hos naboerne) kun være mellem 9 måneder og 1 år.
Jeg ved ikke, hvor gammel killingerne er, men jeg vil skyde på omkring 12 uger - den jeg så havde skiftet øjenfarve og var temmelig stor. De dier godt nok stadig, men jeg syntes den var temmelig stor og havde ca. samme størrelse som vores staldkatte med 12 uger.
De er skræmte, men Yrsa siger hun godt kan snakke med dem når hun giver dem mad, så mon ikke der er potentiale for en god inde/udekat med en masse kærlighed og opmærksomhed og ikke mindst neutralisation?
Men hvad gør jeg nu? jeg kan simpelthen ikke bære tanken om at de skal leve som fertile katte udenfor, uden nogen form for omsorg, men samtidig har jeg heller ikke råd til at neutralisere dem og har heller ikke mulighed for at passe dem.
Jeg ved at kattehjemmene er temmelig godt fyldt op og desuden kræver de noget mere opmærksomhed end de kan få på et kattehjem. Så jeg synes ikke det er det bedste sted at starte.
Håber her er nogen der kan hjælpe…jeg kan køre dem overalt i jylland og på fyn

Edit: det ville selvfølgelig være super hvis nogen også vil hjælpe moderen, men jeg tror hun er for meget vildkat til at kunne blive kælekat

RETNINGSLINIERNE.

  1. Husk sigende overskrifter som fortæller hvad tråden handler om, ellers forbeholder Admin/hjælpeadmins sig retten til at ændre overskriften. Ved gentagne oprettelse af samme tråde uden sigende overskrifter, forbeholder Admin/Hjælpeadmins sig rettet til at slette disse tråde.

Din veninde kan låne en kattefælde hos sin dyrlæge og få kattene ordnet som “genudsætningskatte” via Kattens Værn.
Kan hun selv få dem kørt til KV’s dyrlæge, er prisen 500 kr. pr. kat.
Får hun sin egen dyrlæge til at ordne dem, får hun 500 kr. refunderet fra KV.

Kattene bliver først testen for FIV/FELV. Er testen positiv, bliver de aflivet.
Ellers bliver de for prisen neutraliseret, vaccineret, øremærket samt får en antibiotica- og vitaminindsprøjtning.

Din veninde skriver så under på at ville være “fodervært” for dem.
(Dyrlægen skulle gerne have de nødvendige papirer liggende).

PS: De fleste dyrlæger giver samtidig “mængderabat”.

Tak for svar :slight_smile:

Hun kan højst sandsynligt ikke være fodervært for dem (har jeg spurgt om), da det ikke er hvor hun bor men derimod ved deres butik…hvor de handler med fødevarer og hendes mand er ikke glad for at vildkattene går rundt der.
Men jeg vil forhøre mig nogle andre steder. Det bedste for dem vil nok være at blive staldkatte…så hvis der er nogen der kender nogen der har en gård, ville det være perfekt…så skal jeg gøre alt hvad jeg kan for at få samlet penge til at få dem neutraliseret.

Kattene skal jo ikke gå rundt inde i butikken vel?
Og udenfor fanger de mus og rotter + holder andre katte væk.
Min lokale slagter har da tre katte, som går rundt udenfor og også hilser på kunderne, og det er der ingen, der tager anstød af. Det er da bare hyggeligt.

Tja…men han bryder sig ikke om at de er der, bagdøren til butikken står nemlig åben og de har vadet ind et par gange + de flytter til Spanien om 1 år efter planen og hvem skal så tage sig af dem - derudover er det midt i Aabenraa og det synes jeg ikke er et særlig smart sted for kattene at bo. Jeg synes selv det er en rigtig fin løsning med genudsætningskatte mange steder, men det kræver jo nogle mennesker der har lyst til at være foderværter.
Jeg er ved at se om jeg kan finde en gård til dem, hvor de kan hygge sig i stedet.

Hvis de kan blive musefangere på en gård OG i neutraliseret stand, ville det være det optimale.
OG vel og mærke med en gårdejer der fodre sine dyr og er gode ved dem.
Så må vi håbe I kan finde nogen der vil neutraliserer til en rimelig pris OG at I kan finde nogle der vil støtte projectet.
Jeg skal gerne være den første, men det kræver I får styr på alle de ting der skal til.

Er der ingen herinde der er fra det sydlige jylland, og som kender noget til den fond, jeg mener findes. Syntes at kunne huske den støtter med 50% af prisen for neutralisering og mærkning.

Brita

Dorthe uden H ved ihvertfald noget om den fond, prøve at skrive til hende.

Hvis ikke jeg havde boet så tæt på vejen, og min mand havde sagt nej til flere, så ville jeg godt have hjulpet dig med et hjem.
I forgårs kom Karlson med ikke mindre end 3 mus indenfor 2 timer, så der må da være masser af dem her :slight_smile:

tak :slight_smile:
Vil se om jeg kan kontakte Dorthe…men er det ikke noget med at hun ikke er på nettet for tiden? Syntes jeg læste noget et sted…mmm…
Sig endelig til hvis du kender nogen der kunne tilbyde dem et hjem…jeg kører dem som sagt gerne overalt i jylland og på fyn og arbejder stærkt på at de bliver gratis med mærkning og neutralisation…så skal folk bare selv vaccinere dem.

Tak :slight_smile:

JAMEN…når man lægger sådan en ildhu for dagen og viser man mener noget med dèt man gør, så fortjener man fisme også hjælp.
Jeg håber du får en god pris hevet i land så de alle kan blive neutraliseret.
Brita

Nu er der fundet en gård på sjælland som de kan være på…men Kattens Værn vil ikke neutralisere før killingerne vejer 2kg/er 6 måneder gamle.
Hvis der er nogen der på nogen måde kan hjælpe, må I gerne sige til. Men først skal der findes en dyrlæge, der vil tage killingerne før de er 6 måneder - det er ikke helt let.
Jeg har fundet en der vil tage dem, hvis killingerne vejer 1,5kg - men de skal have 1590kr for hunkatte og 881kr for hankatte. Det bliver temmelig dyrt.

Dyrlægelister der neutralisere findes rundt omkring. Har fundet en her http://www.kattetrivsel.dk/neuttidlig.htm

Tak for det, jeg vil lige kigge din liste igennem…jeg har selv kigget på hittekilling.dk - synes bare ikke der er ret mange der er i nærheden af Aabenraa…og da kattene skal køres til sjælland også så er min SU smertetærskel ved at være nået for denne måned.

Ikke, hvis I pointerer, det er genudsætningskatte.
Så får I 500 kr. pr. stk. refunderet fra KV, når I indsender den kvitterede regning fra dyrlægen.
Dyrlægen giver sikkert også mængderabat.

Ved ikke, hvor i landet kattene skal hen bagefter, men mine dyrlæger er meget flinke mht. rabat, især når det drejer sig om genudsætning.

TIL -thumbs seriøst dyrevelfærdsarbejde bør belønnes [smilie=hate-tunz.gif]
Jeg vil blot gerne se dokumentation for de ER neutraliseret.
Mit bedste råd er…kontakt KV. Kontakt en dyrlæge der kan se dyrevelfærden i sagen og så find ud af hvor mange penge der skal skrabes sammen.
MENER bestemt der findes en fond man også kan bede om hjælp hos.
En tømrermester et-eller-andet og hustru.
Finder jeg linket når jeg kommer hjem fra arbejde, sender jeg dig det.

Har du forøvrigt en idè om hvilke køn mislingerne er…bare så man kan fornemme hvilket endeligt beløb, der skal hives i land.
OG hvor mange penge man måske kan spare den ene dyrlæge kontra den anden.
Brita

Super.
Nej jeg vil se om jeg kan få vendt killingerne i aften eller i morgen og finde ud af kønnene (jeg er i Odense lige nu, så det kommer an på hvor sent jeg kommer hjem til Aabenraa i dag).

Det jeg ikke helt forstår er at KV sagde killingerne skulle være 6 måneder før de kunne genudsættes…men jeg synes da det er bedre at få dem neutraliseret nu??
Vil prøve at kontakte dem igen.
Jeg ringer videre til dyrlægerne, men de er ikke så villige til tidlig neutralisering i sønderjylland.
Mega hvor bor du henne af?

tusind tak fordi du vil hjælpe Brita

aaaaaaaaaaaaaaaargh hvorfor vil dyrlægerne først neutralisere når de er 6 måneder -blåblå

Mega hvor bor du henne af?

4683 Rønnede på Sjælland (bruger Faxe Dyreklinik)