Hvem vil med til Sverige?

Som nogle ved, skal jeg i næste uge aflevere Abasi til en familie i Sverige. Egentlig skulle Karina have været med, fordi vi troede, at lockouten stadig ville være i kraft, men det lader nu til, at den bliver ophævet fra på mandag.

Så kunne der tænkes at være én herinde fra, som har kørekort, og som kunne tænke sig at tage med mig til Sverige og køre en del af vejen? Det er en voldsomt lang tur, fordi jeg skal af sted ovre fra mine forældre, der bor lige på kanten af Nordjylland. Ifølge Google Maps en tur på 5 ½ timer - og så bliver det nok op til en time mere, når der nu er vejarbejde og den slags også.

Nu må vi selvfølgelig se, om regeringsindgrebet bliver til noget. Hvis ikke, går jeg ud fra, Karina stadig vil med :slight_smile:

Men skulle nogen være interesseret, så send en pb. Jeg kører på motorvejen i Randers og skal et smut ind omkring Odense på vejen. Men jeg kan jo “samle op” hvor som helst langs ruten.

Skal du også tilbage til Randers eller slutter du i Odense? :slight_smile:
Og hvornår er det? :slight_smile:

Jeg ville gerne have tilbudt at tage med, men min højre ankel (speederfoden) brokker sig allerede når bare jeg kører de 20 km. ind til Næstved, så det er desværre ikke en mulighed :S

Jeg tager da gerne et road-trip fra København…
Dog er det en smule betinget af, hvordan Thane har det efter sin operation mandag… Så jeg personligt vil helst sidst på ugen - men det kommer jo an på, hvad du har aftalt med Abasis nye familie…

Det er onsdag d. 1 maj som er datoen for Abasis flytning

Tak, Karina! Det var godt nok en dum oplysning at udelade :dokdok: Men indgrebet fangede mig på det forkerte ben, lige inden jeg skulle til at gøre mig klar til arbejde, så det blev et lidt hurtigt indlæg. Altså, onsdag den 1. maj.

Jeg kører af sted fra Havndal onsdag omkring kl. 8.00 (forhåbentlig :)) og regner med at være på stedet i Sverige midt på eftermiddagen. Så forventer jeg at være der et par timer, før turen igen går hjemad. Jeg vil selvfølgelig køre folk helt hjem, hvis jeg finder en, der er villig til at tage med længere vest/nordvest på end Odense, men hvis det er langt væk fra Odense (fx Randers, Århus), vil jeg nok foreslå, at vi overnatter i Odense. Jeg skal jo også tilbage til Odense bagefter.

Håber, det hele blev lidt klarere nu :slight_smile: