Hvilket ord staver du ofte forkert

Jeg laver altid fejl når jeg skriver Danmark - det bliver altid til Damnark.

Det samme gælder hvidløg, som altid bliver hvidløs.

Det er to helt klassiske slåfejl (og lavede dem da også da jeg skulle skrive det oven over).

Og så er der alle de fejl hvor jeg ikke ved om det skal slutte med R eller E - har meget svært ved endelser. Ved heller ikke hvornår det er hoved eller hovedet. Ork, der er mange jeg ikke kan hitte ud af…og opdager dem derfor heller ikke.

Og jeg er rigtig flink til at fermsende ting til folk :wink:

Jeps jeg laver masser af slåfejl…men jeg hører så til dem der krummer tæer når jeg gentagne gange ser stavefejl…eller skal jeg sige fejlagtig tro på at ordet er stavet rigtigt for det gentages hele tiden.
Et par eksempler:
Kasteration
høre…når betydningen er Jeg hører til f.eks.

Jeg får også fniller når der bruges “fremmedord” helt forkert…blandt andet bruges ordet FATALT altså efter min mening i flæng . Jeg så en gang en sætning der så nogenlunde sådan ud; “hun lavede en fatal fejl og det kan hun da ikke gøre ved, det sker da tit for os andre også”.
Øhh undskyld, men fatal betyder “med dødelig udgang” jeg håber godt nok ikke jeg laver fatale fejl.

Kommer an på hvor hurtigt jeg taster på tasteturet

Jeg skriver uden undtagelser altid Svergie istedet for Sverige :juhu:

:):slight_smile:

Kom i tanke om et ord, jeg meget nødigt vil skrive :

PILIVIVIUT !?

Det der (franske) navn på lækkert porcelæn - jeg ved hverken, hvodan det staves eller udtales… :pose:

Hah nu skulle jeg skrive det i anden sammenhæng og så opstod fejlen! Totaly får jeg skrevet hvergang jeg skal skrive totalt. (og ja jeg ved godt der er to l’er på engelsk men uanset…)

Hver eneste gang jeg skla skrive skal , bytter jeg om på bogstaverne.
Jeg aner ikke hvorfor - mon det er mine fingre der er noget galt med :slight_smile:

Nå, jeg skriver altid såmen - men mange skriver såmænd (det er da en bonde)

Jeg får altid rodet godt og grundigt rundt i samtlige ord hvis jeg sidder ved et andet tastatur end mit eget. Og jeg er egentlig heller ikke så gode venner med det jeg har lige nu - foretrækker så klart Microsofts ergonomiske keyboards hvor tasterne ligesom er knækket fra hinanden på midten.

Tror at min mangel på gode eksempler skyldes at min højre ringfinger flyver så hurtigt op og sletter fejl at min hjerne nærmest ikke når at registrere at de var der…om ikke andet er der da een ting jeg er hurtig til så :wink:

[QUOTE=Tante Tut;671986]:):slight_smile:

Kom i tanke om et ord, jeg meget nødigt vil skrive :

PILIVIVIUT !?

Det der (franske) navn på lækkert porcelæn - jeg ved hverken, hvodan det staves eller udtales… :pose:[/QUOTE]

pillivuyt? :høhø:

jeg er stor fan af de flade tallerkner fra deres Plissé serie - og sku også se efter at få deres krus og dybe tallerkner når mit køkken en gang bliver større :slight_smile:

og i min familie er det altid blevet udtalt : “Pyllivit” :klapper:
for ingen af os snakker fransk, men siger man bare pyllivit i Imerco eller Inspiration, så ved de hvad man snakker om :ok:

jeg HADER mine mange slåfejl! især op bliver til og omvendt… jeg laver ¨ i stedet for å osv osv… ikke skrives som ikek.
også skrives som osgå…
jeg skrives som jer og omvendt…

der er mange af dem - og jeg bruger altid tid på, at sidde og slette halvdelen af mine indlæg i mens jeg skriver dem, for at rette fejlene :høhø:
HADER stavefejl! især mine egne :ups:

men det har altid været et problem - jeg tænker mine ord meget hurtigere end jeg kan sige dem eller skrive dem :thumbdown: :ups: det bliver også nogle gange noget værre vås :ups: :tihi:

Bente… Det er bare et ord (Navn) hvor det altid går galt for mig… hehe… Og ja… Ikek, Skla er også gode her… hehe…

Jeg skriver næsten altid blvier i stedet for bliver. Det er stort set hver eneste gang, med mindre jeg lige er opmærksom på det, så jeg når at tænke over det mens jeg skriver det. Ellers får jeg det som regel rettet bagefter. Ikek(ikke) går også galt sommetider, men ikke nær så ofte som bliver. Og så har jeg lidt svært med endelserne.

Næsten alt pga at jeg er sprogforvirret :høhø:

Indtil for nogle år siden troede jeg det hed “ærgeligt”, og ikke “ærgerligt”.

Til 9. klasses afgangseksamen havde jeg én fejl i min diktat. Jeg skulle skrive “asfalt”, men skrev “astfalt” - fordi jeg altid havde troet at det hed sådan.

Der er en del ord jeg først kan stave, når jeg skriver dem. Bureau og chauffør f.eks.

Generelt går jeg (næsten sygeligt) op i at skrive ordentligt. Så vidt jeg husker, er det kun 7 %(?) af et budskab der ligger i selve det skrevne(/talte).
Derfor ser jeg det som mit ansvar, at få budskabet så rent og fejlfrit leveret, så modtageren ikke bør være i tvivl.

Jeg skriver ofte itl i stedet for til. Men så er det jo dødsmart, at man kan indstille autokorrekturen til konsekvent at rette til det korrekte.
En anden fejl er at jeg sætter et n for meget på, når jeg skriver Odense, så det bliver til Odensen. Jeg tror, det er fordi jeg har tastet så mange forsendelser i sin tid, så når mine fingre når til e-n-s-e-n så tror de, jeg er i gang med at skrive et navn, fx Jensen. :høhø:

Endelig har jeg også den fejl, at mellemrummet ryger ind et tak for sent, så der fx står medm ere i stedet for med mere.

[QUOTE=Else;673085]Jeg skriver ofte itl i stedet for til. Men så er det jo dødsmart, at man kan indstille autokorrekturen til konsekvent at rette til det korrekte.
En anden fejl er at jeg sætter et n for meget på, når jeg skriver Odense, så det bliver til Odensen. Jeg tror, det er fordi jeg har tastet så mange forsendelser i sin tid, så når mine fingre når til e-n-s-e-n så tror de, jeg er i gang med at skrive et navn, fx Jensen. :høhø:

Endelig har jeg også den fejl, at mellemrummet ryger ind et tak for sent, så der fx står medm ere i stedet for med mere.[/QUOTE]

Den med Odensen laver jeg også, og det kan blive til mange gange, når man bor i byen. Jeg er også ret sikker på, at det er fingrene, der tror, det er et efternavn.

[QUOTE=En forhenværende bruger;671876]
Hvis jeg staver forkert, så er det ofte, fordi jeg i mit hoved er længere fremme i formuleringen, end mine fingre kan nå at følge med til (3-fingersystemet), så jeg kommer ofte til at skrive et ord, som ikke passer ind i den sammenhæng, som jeg er ved at skrive.[/QUOTE]

Lige præcis: Hjernen er længere fremme i ordene, end fingrene og “skrive-centret” i hjernen er.
Københvn bliver næsten altid til Københanv, og se nu, hvad der skete allerførst i denne sætning…
Og hvad der står i det følgende:

JEg skriver med ti-finger-system, men er fia mit klaver-“spil” blevet klar over, at både på højre og venstre hånd, så har 3. og 4. finger identiteskrise eler nowet. Jeg tror, at jeg bruger 4. finger, og min lærer siger fjerde! Fjerde! Når jeg så kigger ned, så har 3. finger lige “kuppet” sig ind på tangenten udenom min hjernes instruks, og uden at melde tilbage til mig om det!
Langemand og Ringfinger giver mig fingeren! De tror nemlig, at de er een og samme sag… suk.

[QUOTE=Helene;671951]Jeg laver altid fejl når jeg skriver Danmark - det bliver altid til Damnark.

Og så er der alle de fejl hvor jeg ikke ved om det skal slutte med R eller E - har meget svært ved endelser. Ved heller ikke hvornår det er hoved eller hovedet. Ork, der er mange jeg ikke kan hitte ud af…og opdager dem derfor heller ikke.[/QUOTE]

Der lå i nogle år en thairestaurant i nærheden af mig, den hed Damnack Thai - jeg tænkte altid “DamnIt Thai”, for de var altså ikke for gode - men også på, at de kunne have ment Danmark, hvad ved jeg…

Den der med eller uden r, tænk på, om du vil skrive noget, du gør - for så er det med r: Jeg skrive-r. Eller om det er nogen, der gør noget, for så er det med r: Han er skriver (dvs han skriver breve for folk. Det bruger man i lande, hvor mange ikke kan skrive).
Hvis det er noget, der ikke gør noget, og ikke er nogen, så kan det være uden r: En have, eller at have. Jeg har en have, det er rart at have en have.
Giver det mening?
Der er sikkert nogen, der kan forklare det bedre abstrakt og grammatisk end jeg :slight_smile:

[QUOTE=PiaB;672180]pillivuyt? :høhø:

og i min familie er det altid blevet udtalt : “Pyllivit” :klapper:
for ingen af os snakker fransk, men siger man bare pyllivit i Imerco eller Inspiration, så ved de hvad man snakker om :ok:

men det har altid været et problem - jeg tænker mine ord meget hurtigere end jeg kan sige dem eller skrive dem :thumbdown: :ups: det bliver også nogle gange noget værre vås :ups: :tihi:[/QUOTE]

Aha! Tak, Pia, jeg var ved at tro, at Tante T forsøgte at skrive på grønlandsk :wink:
Siger man ikke “Pillivyit” - det ved Bithe, Birhte, nånej, Birthe nok mere om :wink:

[QUOTE=Tea;673009]Indtil for nogle år siden troede jeg det hed “ærgeligt”, og ikke “ærgerligt”.

Til 9. klasses afgangseksamen havde jeg én fejl i min diktat. Jeg skulle skrive “asfalt”, men skrev “astfalt” - fordi jeg altid havde troet at det hed sådan.

Der er en del ord jeg først kan stave, når jeg skriver dem. Bureau og chauffør f.eks.

Generelt går jeg (næsten sygeligt) op i at skrive ordentligt. Så vidt jeg husker, er det kun 7 %(?) af et budskab der ligger i selve det skrevne(/talte).
Derfor ser jeg det som mit ansvar, at få budskabet så rent og fejlfrit leveret, så modtageren ikke bør være i tvivl.[/QUOTE]

Dét kender jeg: Min uni-læsemakkers ordblindhed bestod delivs, sorry, delvis i, at hun skrev ordene, som hun udtalte dem - og hun havde simpelthen ikke lært god udtale fra barnsben.
Terror (lovgivning) blev til tære, og flere af dine eksempler er de samme som hendes.

Selv havde jeg en dansklærer, som sagde “skråtskrift”, og det var først som voksen (fakstisk for ret få år siden), at det går op for mig, at det hedder skråskrift, med kun eet t. Eller også mumlede hun bare, det lød altid, som om hendes tunge var meget behåret - munden fuld af fnug, ikke uld.
At jeg så til dato skriver meget dårlig skråskrift, og synes, at det er en skrot-skrift, det er noget andet. Endda selvom jeg nyder at lave lidt kalligrafi, har bredpenne og blæk og det hele, samt en meget personlig formskrift.
Kampen for frit valg mellem de to skaffede mig mit livs første og eneste eftersidning, og jeg gav mig ikke en tomme! :bangbang:overfor samme uldne dansklærer!

Nå, hende min læsemakker:
Hun var rigtig morsom sprogligt, med vilje. Til en eksamen måtte vi ikke have egne noter med, så da hun kommer ind til eksaminator og censor, viser hun dem det lille stykke turkisfarvede papir, hvor jeg havde skrevet
IDENTIFICERE
IDENTIFIKATION
og spurgte, om hun måtte have det foran sig under eksaminationen, for, som hun sagde “Når jeg bliver nervøs, så får jeg munden fuld af stavefejl”.
Glemmer hende aldrig. Pragtfuldt menneske.

Ja, mange ord må jeg også skrive ned eller stave højt (og se ordet for mit indre blik), når nogen spørger mig, eller jeg selv er i tvivl. Det er, fordi mennesker åbenbart er enten visuelt (synsmæssigt) eller auditivt (høremæssigt) skruet sammen i hjernen.
Nogle lærer bedst ved at høre, og nogle ved at læse/skrive. Jeg hører til sidstnævnte :slight_smile:

Synes selv, at det er hyggeligt med tråde om ord, sprog, stavning, grammatik, og slåfejs. IMHO er det virkelig synd, når nogle føler sig hængt ud over det, og når nogle bliver vrede på egne eller andres vegne pga sproglige spørgsmål.
Det kan drikle os alle sammen, mere ller mindre, og det er IMHO ikke noget at hisse sig op over. Man må tage det, som det kommer, og hjælpes ad.
Sådan er det bare :slight_smile:

Sjovt det du skriver med at skrive ord ned. Der er enkelte ord (jeg kan selvfølgelig ikke lige komme i tanke om dem lige nu) som jeg også skal se “på tryk” for jeg ved hvordan de skal staves.

Er der et ord jeg kommer i tvivl om, så skriver jeg det på de måder jeg kunne forestille mig det, og så kan jeg (næsten) altid se hvilken version der er den rigtige :slight_smile:

Og det med dårlig udtale… Jeg er gift med en (i øvrigt ordblind) der konsekvent udtaler -tek som tet. Altså apotet, discotet osv. (og jeg siger så biblotek men jeg ved godt hvor dan det staves :wink: )

Fra blir til Far - jeg har nok en ubevidst binding !

:slight_smile: