Hvilket spejlrefleks kamara er det rette?


#1

@Esben_J skrev i billedetråden “er ved at overtale mig selv til at købe nyt kamera canon eos850 / eller 77 er ikke sikkert på hvad jeg vil købe.”
Og det er jo fint nok bortset fra det er russisk for mig :wink:

Derfor opretter jeg denne tråd, ikke for at lære russisk, men for at lære lidt mere om spejlreflekskamera til brug for kattebilleder.

Jeg har jo forhåbentlig snart et par kuld på vej og de skulle jo gerne foreviges og til det dur min mobillos ikke, jo hvis de sover :wink:

Mine krav er at der skal være en autoknap så jeg kan bruge det indtil jeg har lært alle de frække detaljer.
Hvilket kamera?
Hvilken linse, hvis anden end den som kommer standard med?
Hvilken type blitz?
Etc.

Jeg tænker ikke jeg skal have det helt store lampe show, men ja man ved jo aldrig, så skriv da gerne et par ord om det også.

På forhånd tak for jeres anbefalinger :slight_smile:


#2

It’s a jungle outthere …
Fælles er det at standard objektivet ikke er synderligt lysstærkt - både Canon og Nikon har et zoomobjektiv der går fra 18-55 mm som standard
Canon har den bedste sensor, i hvert fald ved langtidsexponeringer
Nikon har den bedste byggekvalitet
Canon har så vidt jeg ved flere forskellige fatninger til objektivet, så der skal man vælge rigtigt…
Nikon har brugt samme fatning i over 50 år, dvs at man kan bruge stort set alle gamle objektiver på NÆSTEN alle nikon DSLR - undtaget er D3xxx og D5xxx serierne, disse kræver moderne objektiver ( og de skal være med indbygget AF motor)
Mit bud er at du skal ud og se med fingrene, find noget der ligger godt i hånden og føles logisk når du trykker på knapper …
De fleste er dækket ind med 18-55 og 70-300 …men zoom objektiver er ikke ret lysstærke …


#3

Tak Jim - det meste giver mening, blot den med lysstærke vil jeg godt have uddybet.

Nu skal jeg jo ikke ud og tage billeder om natten og af stjerner langt væk, så hvor meget lys er det lige jeg skal have for lad os sige alm. billeder indendøre om aftenen i alm. stuebelysning?

Skulle vel tilføje at jeg tænker zoom som fra den ene ende af stuen til den anden og jeg bor ikke på et slot :wink:


#4

Tak Jim

Det er den mest dækkende analyse af de to virkelig gode kameraer mærker jeg har læst.

Min læremester har altid sagt brug pengene på objektivet ikke på kamerahuset, af samme grund har jeg de sidste gange købt det billigste jeg kunne få (2500 - 3000kr) denne gang bliver prisen 3495 for for Canon EOS d800

Vi skal lege lidt med lys og kamera i kattekredsen i Randers i maj og der har jeg lidt forskelligt med, hvis du kan vente så længe.


#5

Jeg har er Nikon D3200 og det har virket fint for mig.
Jeg har ikke investeret så meget i objektiver men bruger det som fulgte med for det meste.
Det var det som du tog dit gruppebillede med den vinkende Alexander på med :wink:


#6

Det kan jeg - men ved ikke lige om jeg kommer, da Fiona har termin d. 5 maj (såfremt der kommer noget ud af alle hendes anstrengelser… og mine stakkels ører…). Men mon ikke det hele går op i en helhed, jeg skal i hvert fald være helt sikker på hvad det er jeg skal have til de penge Mulle må hoste op med :wink:


#7

Der er jeg så stået fuldstændigt af …jeg bruger så at sige aldrig hverken zoomobjektiver eller flash, (faktisk kun til makro) men vil tro at den indbyggede flash kan give en anstændig belysning op til ca 5 m på std objektivet …
“som fra den ene ende af stuen” …det er et vidt begreb, hvis du tager fx Canon 77D som @Esben_J lurer på, har den en opløsning på 24.2 Mpixel, det betyder at du kan beskære et billede ganske meget og stadig have rigeligt “forstørrelse” på hovedmotivet med std objektivet


#8

En del, hvis du vil nå at fange en kat for så skal lukkehastigheden (mener jeg det hedder) være ret høj :slight_smile:


#9

Altså, flashen synkroniserer med kameraet ved en given lukkertid, så bruger man flash er lukkertiden lagt fast af computeren


#10

Flash til katte er bare en jævnt dårlig idé, hvis ikke man har en lysbox til at diffuse lyset.