Til os med mange mislinger: Kan I svare på hvem er jeres favorit og hvorfor? Måske er det et svært spørgsmål for mange, da vi ikke vil gøre forskel på mislingerne. Men HVIS der skulle opstå et dilemma hvor I kun måtte beholde EN kat, hvem ville det være og hvorfor??
Et af grundene til at jeg spørger er, at en fra min mands arbejde stod pludselig og skulle fra 4 til 1, fordi han skulle flytte i lejlighed efter en skilsmisse og konen ville/kunne ikke have kattene. Han valgte vist at beholde den ældste kat. Jeg kom blot til at tænke på hvis man selv stod i en situation hvor man kun måtte beholde en kat, uha…det ville være frygtelig svært…
Selv jeg kan ikke engang svare med det samme, da alle vores 3 har hver deres personlighed… Jeg tør ikke…
Min umiddelbare vurdering:
Celine er gammel - hun har fulgt mig/os mest siden vi var studerende osv…men hun er gammel og ville sikkert stresse over at være enemis hvis hun skulle være det pludseligt eller flytte, men svært at finde hjem til hende når hun er gammel. Så jeg ville måske beholde hende?
Lido er en sjover - men han ville absolut ikke bryde sig om at være enemis.jeg ælsker ham…selvom jeg ville beholde ham, skulle han helst være sammen med en kat mere tror jeg. (så jeg må tænke på hans velbefindende).
Aslan - ung bandit - han kunne sikkert vænne sig til at være enekat…Ham kunne jeg måske beholde?
Det er MEGET svært…
Det er overhovedet ikke aktuelt med vores mislinger, men denne historie har blot fået mig til at tænke…
Jeg ville ikke være i tvivl - Fie er min øjesten
Men tror heller ikke jeg er den rette at spørge, for alle andre katte i mit hus, bor her kun midlertidigt
Det ville næsten være mishandling, at skulle gøre, da jeg selvfølgelig helst vil beholde dem alle - Dog er jeg ikke i tvivl HVIS det skulle være. Pretty er og bliver min soulmate, ingen/intet får hende og jeg skildt.
Lige nu befinder jeg mig i mit katte-livs værste mareridt, nemlig at skulle omplacere to katte samtidig. At skulle gå fra 5 til 3 katte, er godt nok det sværeste jeg har været udsat for. Jeg kan kun gøre det, fordi jeg ved det er det bedste for kattene.
Det kan jeg så godt svare på. For der har jeg lige været. Først ryger de killinger som jeg gerne ville have haft solgt ud i kulden. Så dem der i det daglige giver mest hovebrud/ærgerelser (stav selv) ud i kulden. Derefter dem som jeg ikke behøver for at kunne opdrætte, dernæst dem som alligevel snart skal udskiftes i avlen og allegevel måske skal omplaceres. Øh derved ender jeg ikke blot med min Gamle Babette på 16 men med … Nå ja det var jo også kun en tænkt situation. En kat! nej i den situation kommer jeg altså først i når jeg bliver tusse gammel og ikke opdrætter mere. Måske dør jeg før kattene, hvem ved.
Åh det ville godt nok være et rædselsscenarie - et sandt mareridt.
Det minder mig om filmen Sophies choice. Dér hvor hun står og skal vælge mellem sine 2 børn, hvilket der skal leve, og hvilket der skal dø
Nå nu er det katte det handler om, men jeg ville have meget svært ved kun at skulle vælge én. Faktisk så svært at jeg ville gøre ALT, siger og skriver ALT for aldrig at komme i sådan en situation.
Det er lige som at skulle vælge mellem sine børn.
Sådan noget tænker man kun, for hvis nu de læser med. Og tænk, hvis kattene læser med her…
Nå, men altså…
Milly er 18 år, så hun har realistisk betragtet alligevel ingen lang fremtid foran sig. Men hun er altså min kones kat, så turen til dyrlægen og videre over regnbuebroen er ikke min afgørelse alene…
Snehvide på 12 år er for gammel til at blive flyttet. Hun har det fint som vores lille floks omdrejningspunkt, men ville sikkert også kunne klare sig som enekat. Hun har været nok igennem som kattehjemskat, så hun skal ikke udsættes for flere skift. Desuden er hun min soulmate, og jeg har lovet altid at passe på hende. Hende kan intet skille mig fra.
Rags er kun 5 år og en usædvanlig tilpasningsdygtig kat. Han og jeg er kommet til at holde utroligt meget af hinanden på det halve år, han har været her, men skulle nogen omplaceres, er det ham (naturligvis efter aftale med hans opdrætter). Han ville aldrig trives som enekat, men til gengæld nemt kunne falde ind i en anden flok. Men hvor ville jeg dog savne ham, hvis det var…
Uha - godt jeg ikke står over for det svære valg… :?
Jeg ville tage begge abyer med. Dem kan folk alligevel ikke kende forskel på, så de ville tro, der bare var én. Og så ville jeg vride armene om på mine forældre, indtil de accepterede at tage Magic - indtil jeg fandt et sted, hvor jeg måtte have dem alle tre og kunne hente ham igen. Det hele forudsætter naturligvis, at alle muligheder for at findet sted, hvor jeg kunne have alle tre med fra begyndelsen, var udtømt.
Der var Karsten og jeg for 4 år siden.
Vi havde solgt huset og kunne kun tage 2 katte med os :surrender1: (længere historie)
Vi valgte at sælge vores killinger først. Delphyne og Anton var begyndt at skrante noget - de var ikke syge, men heller ikke på toppen, så dem valgte vi at give fred, så de ikke skulle opleve stress i forbindelse med flytning eller ny familie. Uha bare tanken om hvad de få af stress på grund af det.
Til sidst stod vi med Chaia og Junior. De to katte kunne vi bare ikke skille os af med.
Så ville skæbnen at vores mindste søn blev syg og vi var nød til at skille os af med de sidste to De kom så over til hhv. vores aller bedste ven og hans datter. Junior ser vi MEGET tit og Chaia følger vi via hans datter.
Det er den bedste løsning - ikke mest optimale for vi ville jo gerne beholde vores katte, men skæbnen ville det sådan - og selvom vi har VRÆLET, stortudet, hylet og grædt, så kan det ikke ændres.
Heldigvis stortrives kattene og det er det bedste
[QUOTE=FinnFrode;874943]Det er lige som at skulle vælge mellem sine børn.
Sådan noget tænker man kun, for hvis nu de læser med. Og tænk, hvis kattene læser med her…
Nå, men altså…
Snehvide på 12 år er for gammel til at blive flyttet. :?[/QUOTE] Selvfølgelig kan der være ting der taler imod en flytning men min gamle Babette på 16 tog flytterodet med ophøjet ro. Jeg kunne ikke se logikken i at bare fordi man er gammel så skal man bare dø. Tænk hvis det er mig det gik ud over næste gang min mand skal indskrænke antallet af madtallerker ved måltiderne. Når vi er færdige har det kostet mindst 100 000kr at have kattene med til Fyn. De kan da ikke gøre for at vi tossede mennesker partu skal flytte rundt på os og dem.
Vi flyttede også for to år siden, og det tog både Milly og Snehvide i strakt pote. Så snart de genså de kendte møbler og kradsetræet, følte de sig hjemme i det nye hus. Og oven i det hele stod der en fin ny løbegård klar til dem…
Jeg har p.g.a. min alder og dårligt helbred selvfølgelig måttet overveje om plejehjem ville være bedre for mig,- og derfor kun een kat med( ingen pleje hjem tager 4 katte!) og min burmeser Oline ,( min egen killing) som jeg har delt alt med i 12 år og som er en del af mig, vil jeg aldrig kunne undvære!
– men jeg elsker jo også mine Singapura’er, og kan ikke forestille mig et liv uden Lille Fisen, Danmarks første af slagsen,— Charmer der blev købt og far til Skandinaviensførste Singapura kuld! nu kastreret, og skulle egentlig være flyttet da han blev kastreret, - - men nu er han “Mors store dreng” ! Face of an Angel fra dette kuld , er så lille bitte, at jeg ofte tænker " hun er jo kun en killing!" kan naturligvis heller ikke undværes, - - - altså bliver jeg boende her i min lille lejlighed , - - - og al samtale om plejehjem er forbudt for familien !:høhø:
Ingen tvivl overhovedet, Amidale! 110%. Hun er og bliver mit hjertebarn!
Alt det vi har været i gennem fra dag et af, og stadig skal kæmpe mod uvisse ting, gør at hun betyder ekstra for mig. Og så synes hun alligevel godt om mig… :love2:
For selvom Bumle er min soulmate og følger mig i tykt og tyndt - så er de andre lige så vigtige for mig… Jeg ville blive knust, hvis jeg blev tvungen til at vælge mellem mine ekstra børn… Så derfor flytter jeg ikke noget steder hen, hvor jeg ikke må have alle min katte med
Som opdrætter, der ikke kan beholde alle katte til evig tid og samtidig have en harmonisk flok, står man forholdsvis tit i en situation, at voksne katte skal omplaceres for deres eget bedste. Jeg har så valgt, at der altid skal være plads til nogle ældre kastrater - pt er det Tammy (12år), Anakot (8år) og huskat Sigurd (4år?). Så svaret er egt ganske enkelt - kunne jeg kun beholde én kat, ville det blive Anakot, da hun savner mig og bliver meget trist, når jeg er væk.
Mon ikke vi der har mange har det i tillid til at vi holder længere end kattene og er man i en situation hvor det om … kan komme på tale har gjort op med sig selv hvem der ikke er plads til hvis antallet skal skæres ned og startet processen mentalt.
Jeg ville aldrig kunne nøjes med at beholde en af mine katte. Alle mine katte er vant til at gå sammen med andre. Så ville jeg finde alternative løsninger, indtil jeg fandt et sted, hvor jeg mindst måtte have 2-4 katte med.
Uha, det ville jeg ikke kunne :S
Kan kuldsøskende ikke tælle som 1 kat ?
For det er jo nok B’erne der står mit nærmest, efter Tarzan forlod mig, men jeg kan ikke vælge den ene af dem, fremfor den anden :S
Men at så skulle undvære Gimpen, Miden og Spotty … :S
Jeg har faktisk stået med lidt af det samme dilemma, i min jagt efter nyt sted at bo, for jeg skulle have mine katte med … alternativet behøvede man ikke diskutere med mig!
Jeg tør ikke…
og Chaia følger vi via hans datter.
