Mette-pige kan ikke døje Karla-pige.
Mette kan slet ikke lide kvindekatte; men enes fint med mine hankatte.
Min mand og jeg havde egentlig taget beslutningen med at omplacere Mette;
men nu har jeg grædt ned i hendes pels i 3 dage.
Nu græder jeg igen. 
Jeg kan ikke…
Jeg har talt med min opdrætter; som også er ked af det - og som altid er sød og hjælpsom.
Jeg kan ikke klare det; men det er jo synd for Karla, som er bange for hende.
Hvordan klarer I andre sådan en situation.
Puha søde Mona…den er grum…
Ja du skal jo tage en beslutning. Enten Karla eller Mette. Jeg synes det er svært at udtale sig fordi jeg ikke ved hvordan flokken ellers hænger sammen.
Men det lyder da til at en af dem ville have bedst af en omplacering 
Nej hvor er det synd for dig Det er bare så svært når to katte bare ikke kan enes Man kan jo prøve en masse ting for at gøre dem bedre venner - men det har du sikkert allerede prøvet - og hvis de stadig ikke er venner og hvis din Karla bare går rundt og er ked af det - så er det jo man overvejer den svære beslutning om en skal flytte.
Jeg ved ikke hvordan jeg selv ville klare hvis E&E var forfærdeligt uvenner - man elsker jo dem begge to!!! Men - man skal jo tænke på, som du også gør, om misserne er glade - og det lyder det ikke som om din Karla er? Mon det ville være muligt for din smukke Mette at komme et sted hen hvor du kan besøge hende tit og se at hun har det godt?? Og så samtidig hjemme glæde dig over at din Karla bliver glad igen?? …det er kun en tanke - ikke et forslag - for jeg kan godt forstå hvor svært det er!
Du får i hvert fald en masse varme tanker fra mig :trøste: - det er godt nok svært når ens dejlige katte ikke vil enes.
[quote=Gry Gressbakken;375909]Puha søde Mona…den er grum…
[/quote]
Tak…du er sød og medfølende.
Begge fungerer fint i flokken - det er de to sammen.
Mette-pige er en superskøn kat.
Karla-pige er ligeså superskøn.
Nu løber jeg en tur - jeg er helt ude af den…
Jeg har det, som jeg jeg skal kaste op.
Puha, det er godt nok en grim situation at være i
Jeg synes du skal prøve, at vende den om og se det fra kattens side:
Trives Mette?
Trives Karla?
Som jeg læser det, er der ingen af dem, der trives som situationen er nu.
Der er ingen tvivl om, at du elsker begge dine katte meget højt, men for kattenes skyld er du nødt til at gøre noget.
Men hvad har du forsøgt indtil nu? Medicin af nogen art? fx Zylkene? Feliway?
Er du 100% sikker på det er de to katte, der har et indbyrdes problem?
Tror jeg har skrevet om det tidligere, men for kort tid siden fik jeg en henvendelse fra en køber, hvor de to søskende fra mig var begyndt at slås. Først langt henne i samtalen gik det op for mig, at det nok ikke var et internt problem mellem de to, men en 3. kat, der var kommet ind i billedet.
De to katte fra mig blev sat på Zylkene, der blev sat Feliway op og den tredje kat blev fjernet.
Lige siden har de haft det dejligt sammen igen.
Du er rendt ind i den grimme del af at have multikattehold
Jég kender det desværre alt alt for godt!
Du har ikke noget valg, du skal handle - for kattenes skyld! Og dét er p*sse hårdt og gør sindsygt ondt i hjertet!!
Det er desværre ikke længe siden at jeg selv har måttet tage “samme” beslutning… jeg har omplaceret to af mine “gamle” kastrater, der bare ikke fungerede med vores Europé (det er ikke første gang netop de to katte, ikke kan leve sammen med en anden kat i vores hjem, dengang var det den anden kat der måtte flytte - men jeg ved jo godt at det ikke kan fortsætte).
Jég gør det at jeg gennemtænker alle muligheder - det bedste for katten er IMO at komme ud til et nyt hjem hvor den kan blive elsket og forkælet som den har fortjent. Og når jeg så har taget beslutningen, finder jeg det perfekte hjem til katten (her i huset, sender jeg gerne en voksen kat ud sammen med en killing).
Når katten ér flyttet, tuder jeg hele vejen hjem fra kattens nye hjem - og ja, også et par dage efterfølgende… jeg græder ikke for katten, men for mig selv for det er mig der har det skidt med beslutningen - ikke katten.
Nå der så er gået et par dage/en uge eller lign, og man får mail fra de nye slaver, med billeder af missen i sit nye hjem og man kan se at katten bare stråler og er rigtig godt tilpas i sit nye hjem, så kan man igen smile og ens hjerte bliver lettet, for man véd at det er den helt rigtige beslutning man har taget.
Tro mig, når du selv kan se hvor glad alle dine katte bliver over at du har fundet den rigtige løsning, så véd du at du har gjort dem - og dig selv - en stor tjeneste!
kram til dig - for jeg ved hvor ondt det gør, men du har ikke noget valg!
/Mette
Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, men jeg ville gøre noget og hellere i dag end i morgen - det lyder til at Karla har brug for det. Evt. må du dele huset op i en periode, så du kan se hvordan det fungerer - det kan måske give dig viden om hvem der evt. skal omplaceres.
Om der er ting der kan gøres der kan afhjælpe problemet skal jeg være usagt for jeg ved for lidt om situationen, men jeg ville kigge på omplacering.
Som udgangspunkt ville jeg omplacere “mobberen”, men der er masser af undtagelser. Hvis Karla er nået dertil at hun er decideret bange, så kan det være nødvendigt at flytte hende uanset hvad.
Så gør noget og vid at du gør det for dine kattes skyld. Det er sværest inden man fører det ud i livet, men når man hører om hvordan katten trives i sit nye hjem, så ved man at man har givet netop den kat den bedste gave man kunne give - og så lever man faktisk fint med sit savn. Sådan ser jeg på det.
Alt er prøvet.
Det er ikke en ny situation.
Begge katte trives - hver for sig.
Så der skal tages en beslutning.
Tak for jeres råd. 
Åh Mona. Jeg føler med dig
Jeg tudede op til og en uges tid efter vi kom af med Bølle.
-kramer
Det er en frygtelig situation at stå i …Og en grusom beslutning :-/.
Da jeg sidste år måtte erkende at Gaia ikke trivedes i min flok, måtte jeg tvinge mig selv til, at se bort fra mine følelser men fokusere på hvad der ville være bedst for Gaia …Og heldigvis vandt min fornuft, jeg tog 8 dages tudetur og glæder mig nu daglig over, at Gaia nu har fået det som blommen i et æg - det er hårdt at skubbe egne følelser og behov væk, men desværre er der ikke andet at gøre når man står med en ulykkelig og bange kat.
Pøj - pøj med din beslutning Mona.
Mona hvis begge piger trives i flokken (med undtagelse af hinandens selskab) - så ville jeg måske nok kigge på hvem drengene havde det bedst sammen med, og hvilken af pigerne der var mest knyttet til drengene.
Den der er mindst knyttet til drengene ville jeg så vælge (med blødende hjerte) at omplacere, for at skåne alle mest muligt.
Jeg er glad for at jeg ikke er i dine sko - dog kunne jeg godt forestille mig at jeg måske kommer til det om et års tid eller noget. Min lille Deep er en meget dominant lille dreng, og det bliver spændende at se om han som voksen kan sammen willow.
Ellers har jeg nogle meget svære valg jeg må tage til den tid
Mona, hvis jeg står i en lignende situation vender jeg det altid til kattens bedste. Når det river for meget i tårekanalerne bliver jeg ved at sige til mig selv: det handler ikke om egne følelser - det handler om det bedste for katten - og husets andre katte - alt andet er egoistisk
[quote=Gry Gressbakken;375994]Mona hvis begge piger trives i flokken (med undtagelse af hinandens selskab) - så ville jeg måske nok kigge på hvem drengene havde det bedst sammen med, og hvilken af pigerne der var mest knyttet til drengene.
Den der er mindst knyttet til drengene ville jeg så vælge (med blødende hjerte) at omplacere, for at skåne alle mest muligt.
:([/quote]
Jamen…de er lige knyttede til drengene.
Det er indbyrdes - Mette-pige kan ikke døje Karla-pige.
Karla er vores ældste kat; en kat der altid har været så glad, at hun gik rundt og spandt dagen lang af glæde.
Hun er usædvanlig kælen.
Det kan godt være, at I synes, at jeg er svag.
Jeg føler på samme måde, hvis nogen sagde: Mona du skal vælge mellem dine sønner.
I know…
Åhhhh, nej søde Mona.
Du kan tro jeg forstår dine følelser ligenu.
Jeg står nemlig i samme dillemma, og har 2 katte der bare ikke har det godt i en flok.
Men de er jo så dejlige katte at jeg bare slet ikke kan holde ud at skulle af med dem, men jeg er nød til det.
Du får lige et kæmpe cyberkram, og så håber jeg du kommer igennem dit valg, på en eller anden måde.
[COLOR=“Purple”]Hej Mona Åhhh det er svært, men selvfølgelig må du gøre noget, for du er jo heller ikke lykkelig, som dine katte har det nu!!! for nogle år siden måtte jeg selv beslutte, at min aller første brmeser Mulle, måtte omplaceres,- hun var pludselig den kat der blev moppe af alle de andre, og tro mig , det var ondt at se, når 4 katte jagtede hende. Det var så hårdt, at tage besltningen, men jeg ved jo, at det er mig der har påtaget mig ansvaret for mine kattes trivsel, så der var ikke andet at gøre. Og hun har det nu som blommen i et æg, er blevet, " verdens dejligste, smkkeste, og højt elskede kæledyr" hos een af min søns gamle veninder og hendes datter!!! Jeg hører heldigvis stadig om hvor pragtfuld hun er, – - - men, jeg græd i flere ger over savnet af hende! SÅ mona, der er desværre nok ingen anden udvej ? Jeg føler med dig,- men der kan komme noget godt ud af det,- og ro i flokken er alfa/OMEGA:thumbup:
Knus fra Cats og Conni[/COLOR]
Jeg kender søde mennesker i mit område; som gerne vil hjælpe -
jeg er heldigvis meget vellidt;
men det nytter ikke noget, for katten løber jo hjem igen.
Og det er slet slet ikke til at bære.
Jeg må vel også tage mest hensyn til - hvem der er nemmest at omplacere af de to kvinde-katte. :?
[quote=Mona Jensen;376017]Jeg kender søde mennesker i mit område; som gerne vil hjælpe -
jeg er heldigvis meget vellidt;
men det nytter ikke noget, for katten løber jo hjem igen.
Og det er slet slet ikke til at bære.
Jeg må vel også tage mest hensyn til - hvem der er nemmest at omplacere af de to kvinde-katte. :?[/quote]
Ja, hun skal væk fra området.
Som Jette skriver, bør du omplacere mobberen. Hvis hun har fundet ud af det er sjovt at mobbe, risikerer du hun udser sig et andet offer, når den første er ude af døren.