Vi har aldrig oplevet at en af kattene er komet direkte til skade med enten lys eller vores brænde(pille)ovn…
Men det sker da jævnligt om vinteren at der breder sig en stank af brændt hår når en eller anden har været for tæt på ovnens glaslåge og lige fået svitset nogle halehår…
Især Aske og Disehund har totalt ødelagte haler om vinteren pgr deres konstante dasken ind i ovnlågen…
Hopper nogen op på ovnen, så er den heldigvis ligesom Vivis “kun” av-varm og ikke direkte brændende skadelig.
Jeg ville aldrig i mit liv turde have åbent ildsted! Har et par stykker som jeg kunne frygte ville forsøge at hoppe ind i det for at lege med ilden!
Og det giver sig også at jeg ikke har bålsted eller lignende i min have… Jeg har to hunde, som gerne skulle kunne bevæge sig rundt uden risiko for at træde op i et ulmende/glødende ildsted!
[quote=Niels Peter;347261]Det er nok mere fordi hunde dels ikke er så varmesøgende som katte
Da en af definitionerne på intelligens er evnen til at lære af sine erfaringer,
NP[/quote]
Hihi, så skulle du have set vores boksere: De kunne kliiine sig så tæt op ad radiator og brændeovn, så vi andre tænkte ‘det går da galt’. Men næh - de tålte og elskede stærk varme.
kattene nyder varmen fra brændeovnen…gør ikke forsøg på at hoppe op på den (heldigvis)…levende lys har vi aldrig tændt (kun lige på fødselsdagslagkagen…og de bliver hurtigt pustet ud)…
Jeg elsker levende lys og har ofte fyrfadslys tændt, men det er altid i lanterner. Der er aldrig ubeskyttede lys/flammer her i huset.
Vi har en skøn brændeovn. Den er kattene meget fascineret af og glad for.
De sidder ofte og stirrer ind i flammerne, eller ligger foran og nyder varmen, men flytter sig ganske automatisk, når de får det for varmt.
En enkelt af vores katte hoppede en dag op på brændeovnen, mens den var varm :S
Den kom hurtigere ned, end den var kommet op, og strøg ind under spisebordet, hvor den sad stille og roligt og så meget forundret ud :?
Jeg fik lokket katten frem og tjekkede dens poter, men der var heldigvis intet at se el. mærke … så katten slap med forskrækkelsen.
Til gengæld har alle vores katte (på nær én) været en tur i vores fiskebassin, men det er en helt anden historie
Katte har varbørster over hele kroppen, som ikke blot kan opfange fysisk berøring men også luftstrømme fra den varme, som levende materiale afgiver. Hvis du kører en hånd hen over kattens ryg uden at berøre den, så vil du ofte opleve, at din kat reagerer ved at musklerne i ryggen trækker sig sammen og slappes igen - som om du berørte den. Det er et yderst sensitivt dyr der går i din stue.
Både snuden og trædepuderne har et særdeles følsomt hudlag, men snuden og overlæben er mest følsom over for direkte varme- og kuldepåvirkning.
Trædepuderne er tilgengæld ikke ret følsomme over for varme og kulde. Til gengæld er kattens følesans i trædepuderne møntet på at registrere vibriationer - dette er en af årsagerne til, at døve katte kan klare sig ret godt - de høre med fødderne kunne man populært sige.
Hvorvidt et dyr - hund, kat eller menneske - har respekt/frygt for ild afhænger af erfaring dvs tillært adfærd.
Jeg kan huske sidst vi havde ild i et fyrfadslys eller var det starinlys…det var da Nana var bette…så det er snart 10 år siden. Hun snusede og mistede varbørstene i den ene side…den anden manglede da hendes "mor " (hun havde både en mor og en “mor”)…havde spist dem…hun så sjov ud
Jeg har tænder både sterinlys og bålsted. Mine bamser har nærmet sig dem, men aldrig så tæt at de er blevet svedet.
Min datters to MainCoon´er (staves det sådan?) får jævnt tit svedet deres pels på halen fordi de svinger den over fyrfadslysene, men heldigvis uden skade på katten. Fatter ikke at de ikke tager ved lære, men det gør de ikke. Deres huskat nærmer sig aldrig sterinlys/fyrfadslys.
Jeg oplever ikke, at katte har nogen fornemmelse af, hvor lang dens hale er, og hvor meget den fylder - heller ikke i forbindelse med åben ild og varme overflader.
Det så jeg f.eks. i sin tid, da et stort ungdyr lagde sin flotte hale på glasset til den tændte brændeovn. Det var en time før, hans nye familie i Tyskland skulle hente ham, og hans hale var smeltet sammen til en flad, stiv plade.
På komfuret har jeg en pæn kedel med vand stående, som jeg pr. automatik flytter hen på en endnu varm kogeplade.
(Har min mors kat i frisk erindring, efter den var sprunget op på en varm kogeplade.)
Levende lys: KUN, når jeg er i nærheden, for katte kan ikke se med rumpen.
Nemo gik en gang på en varm kogeplade - han gik hurtigt, men ellers skete der ikke noget. Havde han sat snuden derned så…
Huden på trædepoterne er af et helt specielt materiale. Tykt og sejt:-)
Jeg mindes en gang at have læst det der med halen et sted, men har lige forgæves ledt i mine gemmer efter det. Noget med, at følesansen er anderledes i halen hvad angår varme og katten først reagerer når temperaturen er over 88 plus grader… Hæng mig ikke op på tallet præcis eller fakta… Jeg har blot en svag erindring om at nogle ala dette er årsagen til “hale-brande” i mange hjem med brændeovn. Har katten ryggen til, så opdager den ikke at der er ild i den anden ende før temperaturen stiger over XX grader plus…
Måske en anden har det et sted. Det var i en bog, som jeg ikke en gang husker navnet på.
Ikke desto mindre kan de få alvorlige forbrændinger, man måske først opdager, når katten har svært ved at gå.
Brandsår på trædepuderne er nemlig kun at se som grå, hårde fortykninger - ikke som man normalt ser i form af vabler og røde brandsår.
Ja så I den kat i USA, der reddede sine killinger ud fra en hus i flammer? Hele katten var forbrændt - undtagen træde puderne - de var som Mega beskriver - dvs også forbrændte, men ikke at se på samme måde.
Stakkels kat! Hun overlevede iøvrigt og har fået nyt hjem. Tænk sig, at hun gik ind - jeg tror det var 4 gange for at hente 4 små killinger ud.
Sikke en mor!
Jeg græd lidt, da jeg læste det:-) Så smukt synes jeg det var
