Jeg graver imellem ½ og 1 m ned. Hvor langt afhænger af hvor jeg støder på lerlaget, som er meget kompakt og svært at grave i. Patsy, som jeg begravede i går, ligger kun på ½ meters dybde. Jeg lægger så altid sten eller fliser ovenpå graven i det første ½ års tid, for at hindre andre dyr i at grave den op. Men i de 35 år vi (min familie) har begravet døde kæledyr i denne have, er det aldrig sket, at et fremmed dyr har forsøgt at grave noget op.
Jeg tager altid mine katte med hjem for at begrave dem herhjemme. Jeg er vokset op med den måde at tage afsked på, så det føles helt naturligt for mig med den afslutning. Og jeg kan - som din veninde - godt lide tanken om at mine dyr indgår i havens kredsløb. Det betyder også, at jeg ikke laver gravsteder ud af det. De får lov at gro til, men er dog markeret med sten, så jeg ved hvor de er og ikke kommer til at grave dem op igen. Og der står også påskeliljer på hver grav.
Hvis jeg stadig boede i lejlighed, er jeg ikke sikker på, hvad jeg ville gøre. Måske ville jeg benytte mig af en fællesgrav på en dyrkirkegård. Et rigtigt gravsted skulle der ikke være - jeg ville aldrig komme der alligevel. Men selve det at begrave dyret, betyder noget for mig.