Hvor er din grænse??
Hvor meget vil du finde dig i?? 
Egentlig skulle man kun bruge kræfter og tid
på mennesker; hvis selskab man nyder.
Mange gode hilsner
-vred-handshake
Mona
Mine grænser er forskellige med forskellige folk.
Fra nogen vil jeg finde mig i rigtig meget, og nogen knap så meget.
Jeg prøver stadig at lære mig selv og mine grænser at kende, og arbejder på at blive bedre til at sige stop. Men jeg har sådan et pleaser-gen så det er en svær balancegang 
hmm… den er svær - kommer an på hvem det er
familie - dem kan jeg tilgive efter lang tid - har bla. lige taget noget familie til nåde efter 5 år… arvefordeling kan ødelægge mange familier…
venner - dem giver jeg ALTID en second chance… hvis de siger undskyld eller forsøger at gøre det godt igen…
bekendte - dem afskriver jeg hvis jeg opdager at deres værdier er for langt fra mine - så bliver de bare aldrig venner…
så jeg tror egentlig jeg er rimelig large… det synes jeg selv i hvert fald 
Det kan jeg ikke svare entydigt på. Det afhænger for det første af hvem det er, familie, venner, bekendte, kolleger, naboer osv. Og så afhænger det af emnet, gerningen osv. Så der kan gradueres indenfor det hele…
Det er svært at sætte op, men prøver da. Jeg er normalt rimelige large overfor folk, mener alle skal have en chance, men virkelighedns verden har også vist mig at alle bestemt ikke er det værd.
familie - afhænger virkelig af hvad der sker og hvem det er i familien.
venner - Giver ofte både 1, 2 og 3 chancer igen alt efter hvad det er og vil meget gerne hjælpe, men så er chancen også nået. Bliver jeg først gal bliver jeg virkelig gal.
bekendte - lader alle få en chance, men røvrender man mig gentagne gange så er det slut og ingen pardon her fra.
MVH
Gitte
Min grænse har du sådan set selv svaret på, Mona… jeg bruger nemlig ikke kræfter på mennesker, som jeg ikke bryder mig om. Det er jeg nok blevet for gammel til -olding
Det er et svært spørgsmål…
For mig, kommer det meget an på hvem det er og hvad situationen er…
Tror aldrig jeg har afskrevet nogen 100% for altid… men min mors mand har jeg haft afskrevet igennem lidt over et over… Først her på det sidste har jeg kunnet acceptere at være i samme rum som ham…
I den forbindelse var jeg heller ikke for stolt af min mor - og er det stadig ikke, men hun er 90% tilgivet…
Jeg er god til at være sur/skuffet igennem en periode og så komme ovenpå igen…
Min svigermor sagde et par dage efter jul, nogen ting omkring min kærestes udsendelse til Afghanistan som jeg tog meget personligt og det er jeg helt sikkert stadig skuffet over…
Jeg brugte 26 år på aldrig at trække grænser, så var jeg tæt på at dø af det i bogstaveligste forstand, og så måtte jeg tage et valg.
I dag forsøger jeg derfor at sige til i stedet for bagefter at skulle ud og sige fra. Det lykkes ikke altid for min opvækst bar præg af aldrig at sige til eller fra… Så det er svært at lære som voksen - men jeg øver mig og nogle gange er det jo det bedste vi kan.
Jeg er enig i betragtningen om, at mit liv i dag er for kort til at jeg gider have mennesker i det, som ikke behandler mig godt, suger min energi, tager uden nogensinde at give osv.
Så jeg forsøger at skille dem ud i mit liv.
Mit største problem er, at jeg hader konflikter og derfor helst vil tilgive og leve i fred… Det er samtidig også min største gave… men når folk gentagende gange træder på mig, så bliver det til mit største problem - håber det giver mening, for det er rodet selv for mig:-)
MVH Helle
Min grænse går helt klart ved uærlighed, løgne og bedrageri Jeg giiiider ikke bruger tid på folk der er falske, lyver og har “facade” på
… Personligt er jeg nok meget rummelig , eller forsøger i hvertfald at være det … Hermed mener jeg at alle er lige meget værd
… Når det er sagt , skal det også siges at jeg omgås ikke falske mennesker, dem gider jeg simpelthen ikke at bruge tid på:thumbdown:… Hvis jeg finder ud at at en person bagtaler ,bagvasker ,sladder ondsindet ,så ryger de ud af mit liv …
Mine børn har et utømmeligt kar af tilgivelse, men de har nu aldrig gjort noget, der har krævet min tilgivelse.
Rigtigt nære venner har jeg altid kun haft ganske få af, og selv over for dem er jeg desværre ikke uforbeholden i min tilgivelse, hvis jeg vel at mærke tilgiver. Jeg kan gemme, men ikke glemme.
Men det kommer selvfølgelig helt an på “forseelsens” art. Groft tillidsbrud og handlinger, der går ud over enten mine børn eller dyr, tilgiver jeg aldrig.
Og så hylder jeg forresten princippet:
Du skal komme til dine venner med tid, der skal leves, ikke slås ihjel!
Fornemmer jeg det sidste, slår jeg også bak - omend kun for en kort periode.
det er en rigtig svær en
MEN mine grænser stopper ved uærlige mennesker, venner der stikker en i ryggen og udnytter folk for egen vindings skyld og folk der bare forlanger og forlanger uden at gøre en skid selv ka jeg bare ikke ha.
mine grænser er osse blevet flyttet noget her de sidste par år, jeg har ellers altid fundet mig i stort set alt, men nu siger jeg fra ret hurtigt og “desværre” finder jeg mig ikke i ret meget længere, dette har jeg følt har været nødvendigt for ligesom at beskytte mig selv, for desværre har det tit og ofte været lykkedes for folk at få mig helt ned i kulkælderen pga af deres væremåde osv osv.
Jeg har det så osse sådan at træder man først på mig en gang ka det tilgives efter noget tid, men gør man det igen, så er man bare ude af mit liv og dermed slut.
jeg forsøger selv at leve efter at man skal behandle folk som man selv ønsker at blive behandlet og jeg syntes ihvertfald selv det er den rigtige måde og syntes det lykkedes ret godt for mig
:):)
Den er lidt svær, men et umiddelbart svar må være :
Dem man rigtig godt kan lide - de har en meget lang snor.
Dem man mindre godt kan lide - de har en væsentligt kortere snor.
-engel
Jeg tror ikke jeg har grænser som sådanne.
Jeg har tænkt over spørgsmålet i flere dage.
Mennesker som jeg kender og som er jeg syntes er for dumme, ja dem har jeg ondt af - det kan de jo ikke gøre for.
Mennesker som er arrogante, dem bære jeg over med.
Mennesker som er bedrevidende - dem griner jeg af
Jeg tror faktisk at jeg finder mig i ret meget fra andre - men tanker er toldfri.
Jeg tror kun at jeg har en person der virkelig har overskredet mine grænser total, og ham ser jeg ikke ret tit.
[quote=Therese;108271]:):)
Den er lidt svær, men et umiddelbart svar må være :
Dem man rigtig godt kan lide - de har en meget lang snor.
Dem man mindre godt kan lide - de har en væsentligt kortere snor.
-engel
[/quote]
Jeg tror, det er omvendt Therese!
At det er nemmere at tilgive sine fjender end venner, der har svigtet :S
[quote=Mega;109273]Jeg tror, det er omvendt Therese!
At det er nemmere at tilgive sine fjender end venner, der har svigtet :S[/quote]
:)
Ja, du har måske fat i noget dér…