Hvor går din grænse

Jeg har i dag valgt at afmelde Minik og Ivalo til Haderslev udstillingen. Minik har en infektion i øret og nok er der et par uger til udstillingen, og jeg regner da med at den forlængst er væk til den tid, men alligevel valgte jeg at afmelde dem.

Jeg vover simpelthen ikke at satse på at han ikke får raget et eller andet til sig på udstillingen, netop fordi hans immunforsvar lige nu får lov at arbejde og dermed har været presset lige op til udstillingen.

Hvor går din grænse for hvornår du trækker i bremsen og siger at udstilling må vente?

Næste spørgsmål ville jo så være naturligt at stille; og hvad vil du byde andre at du tager med?

Udstillinger er både hyggelige og lærerige, men det bliver aldrig noget, jeg kommer til at dyrke på et højt niveau.

Hvis og når jeg tager afsted, så skal mine katte være i den bedste kondition, fysisk såvel som psykisk.

Jeg abs’er hellere (og evt. mister det indbetalte beløb) end jeg medbringer kat el. katte, der ikke er i bedste kondition.

Tilføjelse … Som Lis tager jeg heller ikke mine killinger med på udstilling.

Jeg vil ikke byde andre hvad jeg ikke vil have de byder mig. Og kattens velfærd kommer først - du har ret i den kan være nede immunforsvarsmæssigt

Hører også til de mere forsigtige med hvad jeg tager med på udstilling. Er en af dem der ikke udstiller 3 måneder gamle killinger - det tør jeg simpelthen ikke …

Mine kommer ikke med hvis der er den mindste mistanke om noget, og sådan håber jeg også at andre gør.:slight_smile:
Jeg har meldt fra et par gange hvor det måske ikke alligevel havde været nødvendigt, men jeg turde ikke udsætte dem eller andre for noget som måske var i optræk.
Jeg vil heller ikke tage dem med mere hvis de tydeligt har vist mig at de ikke kan lide udstilling.
Sådan er det desværre med Bomben her, to gange har hun været med, første gang gik fint men anden og sidste gang hun var med var hun sur, ked og bange.
Hun startede med at slå dyrlægen, så os, så dommer og hun sprang fra os og løb og da lovede jeg hende at det skulle hun aldrig udsættes for mere når hun nu viste at hun bare vil være Miss hehjemme :slight_smile:

[QUOTE=En forhenværende bruger;610028]
Hvor går din grænse for hvornår du trækker i bremsen og siger at udstilling må vente? [/QUOTE]
I samme øjeblik kattenes helbred eller psyke ikke er i top til at deltage

Jeg vil ikke byde andres katte noget, som mine egne ikke skal bydes - derfor slæber jeg ikke katte med, hvis ikke jeg er sikker på, at de er helt klar fysisk og psykisk :slight_smile:
Det “skylder” man vel både sig selv, sine egne katte og alle de andre deltagere og deres katte! :slight_smile:

Jeg har heldigvis ikke prøvet det store i den retning.
Engang for mange år siden havde jeg en kat, der kastede op og virkede halvdårlig om morgenen, da vi skulle af sted, så han fik lov at blive hjemme og var heldigvis frisk, da jeg kom hjem igen.

Men jeg har også prøvet noget mindre behageligt. Jeg havde et ungdyr med på show og han var totalt frisk om morgenen, men jeg kunne ikke forstå at han virkede så “pyldret” på showet. Han var ikke sur, men bare sådan “lad-mig-være-agtig”. Da vi kom hjem begyndte han at småhoste og gik hele tiden og sank og det blev tydeligt at der var noget med hans hals :frowning: Nøj, hvor var min samvittighed sort! Ikke kun fordi jeg jeg havde udsat ham for det, men også fordi jeg straks så for mig at vi havde smittet halvdelen af showhallen. Det viste sig at han var en af de katte, som reagerer meget kraftigt, når de skifter kindtænder, så det var ikke noget smitsomt og det hjalp lidt på samvittigheden, men det var nu alligevel ikke nogen behagelig oplevelse.

Jeg har en gang haft en dyrlægeatest med i tasken…
Ca 3 uger før udstilling var jeg på besøg hos venner… 1½ uge efter mit besøg kommer meldingen at man havde fået ringorm indenfor dørene og nu gik i karantæne.
Dagen før havde jeg bemærket et lille skællende sår på Tings ene baghase… Jeg havde tilskrevet det at gale katte får revet skind, men set i lyset af meldingen fra mine venner valgte jeg at smutte ind omkring dyrlægen… Gennemlysning af Ting og Dise (der er langhåret og hvor man kan være 100 % sikker på at evt ringormesporer vil sætte sig i pelsen ) viste at der intet var at komme efter. Og jeg fik en attest om at Ting var erklæret fri for mistanke om ringorm…
(Der er godt nok to varianter af ringorm, som ikke giver sig til kende ved gennemlysning - men den variant som mine venner havde fået ind af døren gjorde… Jeg valgte at tro på det usandsynlige i at Ting skulle være smittet med en af disse ret så sjældne varianter og ikke den variant, som jeg muligvis havde været udsat for under mit besøg…)

Oventstående viser vist ret klart, hvordan min holdning er?!
Realisme, almindelig fornuft, og udstrakt hensyn til mine medudstillere… det er det som bestemmer om mine katte bliver udstillet eller ej :slight_smile:

Jeg har heller aldrig oplevet så meget i den stil… Jeg havde her i efteråret, mener jeg det var, en hankastrat (Jako) der virkede i lidt dårligt humør i ugerne op til, så han fik pænt lov at blive hjemme. Der var ikke noget at sætte finger på, han blev aldrig syg. Men han virkede ikke glad lige i den tid, så han fik lov at tage en slapper derhjemme i stedet… Så tog jeg bare afsted uden kat og gik steward den dag. :slight_smile:

Jeg har prøvet en enkelt gang at stå med en kat (Diego) der var utilpas på udstillingen. Han havde haft det fint derhjemme og det første stykke tid at udstillingen. Til NOM midt på dagen var han dog sk*de sur for at sige det pænt (sprællede og ville bestemt ikke holdes), jeg var helt målløs for det ligner ham så lidt. Det viste sig dog nede i buret at han først skulle leverer en ordentlig “dej” i bakken og bagefter kastede han en hårbolle op… Den stakkels kat havde da haft ondt i maven! Havde dårlig samvittighed over at have stået med ham der, og så skulle han bare sådan på bakken!
Heldigvis så kvikkede han op igen hurtigt efter og var sit sædvanelige jeg, der tiggede godbider og blev nusset på maven af publikum :hjerte:

Kan ikke svare på det første, men har da været til en hobby udstilling i DK og der tillod jeg mig at tage Finn med :høhø:

Altså har du ingen grænse :tihi:

Det er ikke slet noget, jeg vil afgøre selv. Hvis katten fejler noget, så kommer den jo til dyrlæge. Når vi har overstået det væsentlige, dvs, undersøgelse, diagnose og iværksættelse af behandling, så vil jeg spørge dyrlægen om det med udstilling.

Her gælder det om at stille de rigtige spørgmål. Dvs. ikke “må katten komme på udstilling om x dage?”

Men mere specifikt:

  1. “Kan katten smitte andre katte om x dage?”

  2. “Vil det være for hård belastning for katten at komme på udstilling om x dage?”

  3. “Er der risiko for, at en uerfaren dyrlæge om x dage vil afvise katten pga mistanke for smitterisiko?”

Og hvis jeg ikke hører 3 gange tydeligt “nej”, så kommer katten ikke på udstilling.

vh

Andreas