Hvor går grænsen?

Inspireret af denne tråd [ame=“http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?p=347543#post347543”]Jeg har et spørgsmål? Behandling for HD? - De Kattegale Debatterer[/ame]

I dag kan dyrlæger stort set lappe alt sammen - men skal vi bare fordi vi kan, som ejere sige ja til alle behandlinger?

Kemo, svære brud med lang tid i bur bagefter - og ofte ingen garanti for et smertefrit liv - er det i orden?

Og bør vi som ejere ikke tage stilling - så vidt vi kan - før vi en dag pludselig står med sådan en kat?

Jeg vil gerne have en etisk debat om et emne, som jeg godt ved, er svært at tage stilling til 110% før man står der. Men som jeg synes er vigtig at tænke over med alle de behandlingsmuligheder der er i dag.

Jeg har desværre mødt dyrlæger, der vil gøre alt, for at tjene penge. Og hvor jeg som ejer måtte sige stop mod dyrlægens anbefaling. Det kræver sgu nosser, for hvem vil helst aflive en elsket kat? Næppe nogen.

Men jeg forsøger altid at handle ud fra, hvad der er bedst for den enkelte kat - og ikke for mig.

MVH

Jeg har så kun mødt dyrlæger der vil det bedste for dyret og ejeren.

Fordele og ulemper ved større indgreb er altid blevet grundigt forklaret.

Jeg har altid på baggrund af de grundige forklaringer kunne tage en beslutning. En beslutning kunne også være en aflivning - hvilket jeg aldrig har mødt andet en fuld forståelse for.

Aldrig haft fornemmelsen af det var et spørgsmål om at rive penge ud af mig.

For mig går grænsen der hvor min smerte ved at miste dyret er det der styrer min beslutning. At vi idag kan forlænge kattens liv med diverse indgreb og medicin er ok i mine øjne.

Vi må ikke udsætte vore dyr for unødig smerte og ubehag siger loven. Så den lov må man forvente at dyrlægen også følger når han skal rådgive og behandle et sygt dyr.

Min grænse går nok der, hvor katten vil få en længere periode med smerte. En kat kan man ikke forklare, at det er en periode den skal igennem og så mener jeg faktisk den vil have det bedre med at få fred.

Heldigvis har jeg - indtil nu - aldrig for alvor været i tvivl. Og jeg synes min dyrlæge altid har været god til at rådgive mig - uden at tage beslutningen for mig.

Jeg har selv valgt at få en nyresyg kat aflivet, selvom jeg måske kunne have forsøgte at sætte ham i dialyse. Det ville jeg dog ikke byde ham og min dyrlæge var da også helt enig i min beslutning.

Når vi har med mennesker at gøre, skal vi informere og sørge for at personen har forstået konsekvenserne af en given behandling, de skal give lov til behandlingen og de skal have mulighed for at sige fra…
Vores dyr kan vi jo ikke forklare, de kan ikke selv sige fra, så jeg synes det må være vores fornemste opgave at varetage dyrets behov, frem for vores egne og ikke udsætte dem for unødig lidelse…

Jeg har valgt at Gizmo skal have lov til at leve med sine hjerte/lunge problemer, med daglig medicin, så længe han kan have et liv som er værdigt for ham. Med dette mener jeg at katten skal kunne gøre de ting som han nu engang plejer at gøre, unden at han bliver besværet / har ondt.
Den dag det sker, har jeg en stående aftale med min dyrlæge at han selvfølgelig bliver aflivet, ligegyldigt om det så er en lørdag aften.

En helt anden side af denne debat er spørgsmålet om penge. Det er jo ikke ligefrem gratis at behandle en kat, jeg mener også at man som ejer må tage stilling til hvor “smertegrænsen” går. Det er meget svært at skulle sige stop midt i et behandlingsforløb fordi man er løbet tør for penge.

Jeg kan kun give Cæsar ret i at grænsen er der hvor katten ikke kan leve et “normalt” liv.

Har aldrig med mine dyr været tvunget til at tænke i kroner og øre ifht. behandling og håber aldrig jeg skulle komme i sådan en situation. Det vil jeg personligt ikke kunne leve med.

Jeg synes det er godt med behandling! Hvis det kan give dyret en længere periode hvor den er rask, og har det godt. Hvis det skal have en lang periode hvor den kommer sig, mener jeg det er en meget individuel sag, om man føler ens dyr kan klare det, og hold op mod hvad udsigterne er fremefter.

[quote=Babette;347557]

Vi må ikke udsætte vore dyr for unødig smerte og ubehag siger loven. .[/quote]

Og det er en syg formulering IMØ

Som om smerte og ubehag er ganske OK at udsætte dyr for, såfremt det er i “behandlingens hellige navn”

Katten kan ikke mærke forskel på årsagen til hvorfor den udsættes for smerte og ubehag, og man kan sgu ikke forklare den, at det er til dens eget bedste…såfremt den slags operationer da er det…

[quote=Felis;347571]Og det er en syg formulering IMØ

Som om smerte og ubehag er ganske OK at udsætte dyr for, såfremt det er i “behandlingens hellige navn”[/quote]

Jeg her netop udsat Bamse for smerte, han blev øretatoveret, så det var ikke engang for at behandle en lidelse.

Jeg synes en vis grad af smerte er helt ok, ellers fik jeg aldrig hunden vaccineret (hun skriger som en stukket gris flere minutter efter), og vil gå langt i tilfælde af sygdom, jeg accepterer en hel del smerte (i forhold til hvad jeg fornemmer udfra HD-tråden) og lidelse, på betingelse af at der er udsigt til bedring i den sidste ende.

Formoder det er vores ministerum du langer ud efter. Blot vi overholder loven er vi jo på den sikre side. Så hvad er problemet?

[quote=Petrine;347573]Jeg her netop udsat Bamse for smerte, han blev øretatoveret, så det var ikke engang for at behandle en lidelse.

Der var han så forhåbentligt, som forskrifterne er, i narkose

, jeg accepterer en hel del smerte (i forhold til hvad jeg fornemmer udfra HD-tråden) og lidelse, på betingelse af at der er udsigt til bedring i den sidste ende.[/quote]

Så er det jo heller ikke dig selv det gør ondt på…

Men egentlig to “sjove” eksempler…katte skal i narkose for at få lavet en øretatovering…noget der er overstået på sådan ca 2 minutter.

Hvorimod ingen har skrupler over at få opereret en kat, så den har smerter og måske skal fikseres i et lille bur i flere måneder

Han var skam i narkose, men bagefter har han haft tydeligt ondt…ved ikke helt hvad jeg skal sige til, at det ikke gør ondt på mig, jeg gør det for kattens eget bedste og jeg vurderer hårdt og brutalt at livet er bedre end døden, jeg er på grænsen til katolsk på det område.

[quote=Felis;347577]
Hvorimod ingen har skrupler over at få opereret en kat, så den har smerter og måske skal fikseres i et lille bur i flere måneder[/quote]

Det tror jeg nu vi er mange, der har skrupler over :slight_smile:

Jeg kan huske for et par år siden da fugleinfluenza-panikken var på sit højeste at folk lod mis aflive uden anden grund end at den hvis uheldet var ude kunne få sygdommen. Det syntes jeg er bestemt at påføre katten unødig ubehag og smerte.

Problemet er, at loven ikke nævner noget om, hvornår det i tilfælde af forsøg på at kurere sygdomme eller skader kan defineres som unødig smerte og lidelse og dermed overtrædelse af loven…kun at Vi må ikke udsætte vore dyr for unødig smerte og ubehag…altså underforstået, at det er ulovligt hvis man uden et nærmere defineret formål, forsætligt udsætter dyrene for smerte.

Folk synes det er grusomt, at dyr mishandles så de får skader og smerter og ubehag (er det selvfølgelig også)…men samtidig accepteres det, at påføre katten noget, der på den føles på samme måde…fordi “det er noget der går over igen”

Det er ALDRIG at udsætte en kat for unødig ubehag og smerte at aflive den, såfremt det foregår efter lovens foreskrifter.

Det kan være ærgerligt, et spild, en unødvendig handling o.s.v.

Men en død kat mærker ikke noget…og det er ALDRIG synd for en kat at være død…men det kan være synd den er i live

Ja, du har ret…der burde have stået:

"
Hvorimod mange ikke har skrupler "

[quote=Felis;347583]Det er ALDRIG at udsætte en kat for unødig ubehag og smerte at aflive den, såfremt det foregår efter lovens foreskrifter.

Det kan være ærgerligt, et spild, en unødvendig handling o.s.v.

Men en død kat mærker ikke noget…og det er ALDRIG synd for en kat at være død…men det kan være synd den er i live[/quote]

Enig men hvis den eneste begrundelse er en frygt skabt at noget man har hørt i medierne og ellers ikke ville have foretaget sig noget hvis man ikke havde hørt det mener jeg det er unødig smerte og ubehag.

Hver evig eneste dag, bliver der aflivet hunde, katte og mange andre dyr, blot fordi ejeren ikke gider dem længere.