Hvor hurtigt kommer der nye orm efter ormekur?

Mine katte bøvler med orm - tror jeg. Jeg har ikke set dem, men hankatten har blikhindefremfald og hoster, og hunkatten har blinkhindefremfald og kaster op. Alle symptomer forsvinder, når de får ormekur. I hvert fald i et par uger, så hoster og kaster de op med fornyet kraft igen. Kan det virkelig passe, at de får samlet nye orm op på så kort tid?

De kommer begge ud, og jeg har indtryk af, at der bliver fandet en smule engang imellem, men ikke meget, og at lige så snart det er dødt, så er det SLET ikke spændende, så vil man gerne bede om sin kattemad, tak! (Jeg tænker, at det kan have relevans i forhold til orm, om de spiser byttedyr eller ej, det er derfor jeg nævner det)

De har fået den i nakken, pour on vet, som skulle tage det hele i en omgang. Billy har dog en enkelt gang (eller to jo, med 14 dages mellemrum), fået milbemax. Nugga kan jeg ikke lokke til at spise piller.

mvh. tina

Glem det skidt til at dryppe i nakken…orm er inde i katten og ikke på huden ;-)))

Milbemax er godt, men det er voldsom overdosering at give dem med 14 dages mellemrum.

Drontal vet. kan også bruges.
Det er også de to eneste mærker jeg vil sige der er garanti for virker mod orm.

De orm katte kan få blinkhindefremfald af er ved voldsomme angreb af bændelorm.
Det hoster de ikke og kaster op af, for bændelorm generer ikke den ende af katten, men kun ved de hvis riskornlignende tingester der med melelmrum kravler ud af enden på katten.

Hvor ofte får katte så orm, det gør de i hvert fald ikke så ofte, at der kommer voldsomme symptomer efter få uger.

Jeg har selv 6 jægerkatte, der æder masser af mus, mosegrise og af og til en lille pipper, de får ormekur maks et par gange om året og udviser ikke symptomer udover når jeg opdager de hvide bændelormedimser på bagenden af kattene.

Hvordan er kattenes afføring, hvis du ved det når det er udekatte??

Der er jo virussygdomme der giver de problemer du nævner der med hoste, opkast og blinkhindefremfald, så måske du skal overveje noget i den retning i stedet for blot at fortsætte med at give kattene ormekure

Felis, tusind tak for dit svar! Dine katte er vist en hel del mere ude end mine, som bare er på små lufteture. Så lyder det jo HELT forkert, at mine skulle have orm så tit i forhold til dine Bare lidt mystisk, at kurene virker i et kort stykke tid så…? Hmmmm… Jeg har også spekuleret i noget resistens?

Hvilke virussygdomme giver de symptomer?

De lægger det meste afføring i bakken, og det ser meget normalt ud. Jeg må vist hellere ringe til dr. dyr i morgen og få en tid. Det er også MINDST en måned siden, at Billy trak på dyrlægekontoen sidst, så det må vel være ved den tid…

mvh. tina

mvh. tina

Der er bl.a en virussygdom der kaldes Third Eyelid syndrome (tredje øjenhinde syndrom), men det viser sig som regel med diarre, så det tror jeg ikke,.
men jeg mener også at kunne huske, at andre sygdomme giver de symptomer du nævner.

Nå, dyrlægen vil gerne se afføringsprøve - en dag fra Nugga, tre fra Billy. Han mener, at når ormekuren har en effekt - hvor kortvarig den end måtte være, så må vi hellere tjekke. Han snakker også om lungeorm.

mvh. tina